Grønne dråber (s)

[Kala Patil-Fawley]

Kala var ret imponeret over, at hun stadig havde forspringet, da de slog ind på korridoren, der førte til badeværelset. Men til gengæld var hun også ved at være lidt svedig og forpustet og hun mærkede højdeforskellen og de lange ben komme ham til gode, som han nærmede sig i perifierien af hendes synsfelt.

Det var da i sidste ende også ham, det ramte døren få sekunder før hende. Og normalt ville hun nok snildt kunne nå at stoppe, men hun var langt fra appelsinfri og tumlede i stedet direkte ind i ham.

[Elias Oliver Wood]

En hånd havde lagt sig mod døren og Elias var temmelig forpustet, da Kala nærmest røg ind i hans svedige, klistrede favn. En latter kunne ikke undgå at flyde over hans læber over sammenstødet. "Kom, før vi vækker hele slottet," Lød det så endelig fra ham, da det nok var en temmelig dum ide at knække af grin på en øde, ekkofyldt gang.

Med det, trak han den mørkhårede heks med ind i vejledernes badeværelse. Det var første gang i lang tid, at han ikke tænkte på en lyshåret slange, da han dukkede op her i aftentimerne. Skoene blev, med stort besvær, sparket af.

[Kala Patil-Fawley]

Måske var det lidt af en forbandelse, at begge dem, hun havde tumlet rundt med den aften, havde det med at tænke på en hvis strigle med lyserødt hår, der tidligere på aftenen havde fået hende til nær at falde på halen.

Men det kunne ikke være længere fra hendes tanker, da hun grinede med Elias og fulgte ham ind på vejledernes badeværelse, inden de endte med at tiltrække sig unødvendig opmærksomhed.

Og hun tøvede ikke med at sparke skoene af eller åbne bukserne, som hun rullede ned til knæene, før hun trådte sig resten af vejen ud og sparkede dem til side.

[Elias Oliver Wood]

Tshirten havde klæbet så ubehageligt mod brystet, at Elias velnok havde tænkt mere på at få den af, end det faktum at han egentlig var i gang med at afklæde sig nær en pige. Derfor ramte beklædningsstykket snart det kolde gulv, nær hvor han havde sat sine sko. Dernæst var han gået hen for at tænde vandet, for at fylde det store kar. Bæltet blev også fumlet åbnet, før blikket standsede ved Kala.

Pludselig var han hyperbevidst om hvad de lavede. Det var bare et bad. Han rømmede sig uhørligt, og vendte ryggen til hende før bukserne blev åbnet og også blev smidt.

[Kala Patil-Fawley]

Selvom det normalt var med brusere og ikke kar, havde Kala været på quidditchholdet de sidste fire år og var ikke længere ukomfortabel med at smide tøjet foran andre. Faktisk var det først, da hun skulle til at smide toppen og blotte overkroppen for hende, at hun tøvede kortvarigt.

Så kom hun alligevel ud af den og trusserne. Hun klarede halsen lidt, før hun fejede det mørke hår op i en knold og kastede et blik mod karret.

[Elias Oliver Wood]

Det var nemt nok omkring holdet. Det kunne Elias kun give Kala ret i, givet de faktisk havde kommunikeret nogle af deres tanker og fornemmelser lige nu. Men den eneste lyd der fyldte rummet, var velnok den brusende lyd fra karret og de mange rør der snoede sig ind og ud mellem hinanden. I det mindste fyldtes det hurtigt.

Han smed det resterende tøj lidt langsomt, da han ikke syntes at have hørt Kala hoppe i karet. Men så snart han var nøgen, var det nok bare mærkeligt at stå med ryggen til hende på den måde. Derfor kløede han sig bag nakkehåret og vendte sig. "Skal vi?" Hun var nøgen. Og han var nøgen. Han kiggede straks væk og trådte ned i karret. Forhåbentlig ville den mængde vand der var i bare dække lidt af ham.

[Kala Patil-Fawley]

Selvfølgelig var det lidt anderledes end at bade med holdet. De var alene, de havde kysset. Og Kala kunne ikke helt holde sit blik fra at søge sydpå, selvom hun ikke for alvor lod det nå længere ned end hans brystkasse, før hun nåede at fange det.

Måske derfor lagde hun også en hånd over sit bryst uden at kunne forklare, hvorfor det blev hendes prioritering. Men bekymringerne forsvandt, så snart hun gled ned i det varme vand.

"Damn."

[Elias Oliver Wood]

Elias havde set Kala. Nøgen. Nok havde han vendt blikket væk fra hende, næsten med det samme, men han havde stadig set en pige nøgen for første gang i sit liv. Altså, uden at hun var dækket af skum. Han var godt varm i kinderne, men han kunne måske bare bebrejde det varme vand, han snart var søbet i.

"Lige mine ord," Bemærkede han. Det var rimelig varmt, men behageligt. Uden at tænkte over det, havde han valgt sin vante hane med en pebermynteagtig duft. Han håbede nu at skummet ville komme hurtigere, nu hvor han var så opmærksom på at have en nøgen pige med sig i karret.

[Kala Patil-Fawley]

Sølvglitteret havde allerede lagt sig som en lille, glitrende hinde over vandet, hvor skummet endnu ikke var kommet til sin ret. Kala tog sig dog ikke rigtigt af det og bemærkede heller ikke hans generthed over rammen. Hun smilede bare skævt til ham og tog en dyb indånding.

"Lækkert med pebermynten. For musklerne, eller?" spurgte hun og lod blikket glide over hans ansigt.

[Elias Oliver Wood]

Anføreren mødte den andens flerfarvede øjne. Han var mere end fristet til at dvæle ved det faktum at hun var nøgen under vandet, men ved merlin - de var venner, og noget ved hendes evne til at stable en næsten normal samtale på bordet, gjorde det heldigvis også nemmere at holde fokus. Han nikkede.

"Ja," Han sendte hende et smil. "Jeg håber at det er okay. Jeg tror duften kan virke lidt kraftig for nogen." Der blev trukket på de nøgne skuldre.

[Kala Patil-Fawley]

Kala slap en munter lyd. "Ja, lækkert er blevet den nye kode for lidt for kraftigt," bemærkede hun drilsk og skubbede brystet lidt frem, som hun lænede hovedet tilbage mod kanten og slap et dybt suk. Snart gled hun dog lidt længere ned i karret, så nakken helt naturligt blev rettet lidt op og blikket vendt mod ham.

"Stop med at være så undskyldende, Wood," gentog hun ord, som hun havde fået at vide flere gange af andre før i tiden. Smilet lå stadig sitrende på hendes læber.

[Elias Oliver Wood]

Hvorfor det var blevet vane, anede han ikke. Elias kunne nu ikke undgå at smile, da Kala kom med en bemærkning om den undskyldende natur, der nærmest var intensiveret her over det sidste skoleår. Sådan gik det åbenbart til, når man trådte folk over tæerne.

En latter undslap nu læberne. "Merlin, hvor ville jeg gerne undskylde for at være det," Bemærkede han. Han skubbede lidt til skummet med den ene hånd og satte sig bedre til rette i karret. "Måske er jeg gået hen og blevet en for stor people pleaser."

[Kala Patil-Fawley]

Dét var lidt for genkendeligt og Kala kom til at grine lidt. "Hey, hvis nogen forstår er det mig," forsikrede hun ham. Og det var ikke helt forkert. Engang havde hun bekymret sig for, hvad alle tænkte, uanset hvad hun gjorde. Havde holdt sig tilbage af frygt for, at folk skulle tænke ilde om hende. Om hun kunne lide dem var irrelevant.

"Men i sidste ende er det bare ikke dét værd at få grå hår over. Gør, hvad der er rigtigt for dig. Og hvis det er et pebermyntebad, så skal jeg virkelig ikke være dén, der stopper dig."

[Elias Oliver Wood]

Blåt glimmer havde bevæget sig sammen med Kalas sølvfarvede over det boblende skum. Tandrækken blev blottet i endnu et smil. "Nej, det kan jeg fornemme. Du er her med mig, trods alt."

Og med den kommentar, flikkede han et smølfespark i skummet over mod Kalas plads i karret. Noget af skummet blev fragmenteret i luften i processen.

[Kala Patil-Fawley]

Blikket i de flerfarvede øjne tog en lidt anden karakter ved hans bemærkning. For ja, Kala var der virkelig. I badet med ham. Og hun rykkede sig måske et par centimeter tættere på, netop som Elias smølfesparkede skum i hendes retning.

"Åh-håh-håh, så det er dét, du vil lege?" spurgte hun med et glimt i øjet og var ikke sen til at gengælde tjenesten.