Tre dage senere [S]

[Alissa Avery]

Alissa havde forventet, at der på et eller andet tidspunkt ville komme formaninger. Påmindelser om konsekvenserne ved, at hun var taget hjem til ham. Men i stedet kunne hun glide tæt på ham.

"Jeg er din," hviskede hun i et lavmælt løfte og hævede hånden til hans kind. "Og du er min."

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en lavmælt, bekræftende lyd over hendes ord. Han sagde dog ikke noget og krydsede ikke afstanden yderligere. For nu i hvert fald. Hånden strøg dog lidt over hendes ryg.

"Du burde ikke være her," kunne præfekten i ham alligevel ikke lade være med til sidst at pointere, selvom han ikke for alvor lød som en, der havde tænkt sig at sende hende væk.

[Alissa Avery]

Konstateringen kom ikke bag på Alissa, men hun hæftede sig ved, at han dog ikke bad hende om at tage tilbage til skolen. Hun lod hånden falde til hans hals, kærtegnede ham blidt med tomlen.

"Jo," indvendte hun lavmælt, men stålfast. "Det er vigtigt."

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke enig, men han undlod at diskutere det med hende. Han havde betænkeligheder over at have hende der, velvidende om, hvad konsekvenserne kunne være, men en del af ham foretrak også, at hun var der. Hos ham. Ikke med andre, fordi han ikke var der for hende.

Langsomt løftede han den ene hånd og strøg hendes hår tilbage.

[Alissa Avery]

Vipperne sitrede lidt ved hans berøring, men Alissa var ikke villig til at slippe ham med blikket og holdt de grønne øjne åbne. Tog ham ind, som hun ikke kunne det gennem spejlet.

Måske burde hun tage tilbage til slottet, men det føltes rigtigt at være der hos ham nu. At kunne dufte ham, når hun trak vejret. Så hun blev blot liggende, kærtegnede ham blidt uden at kunne finde de rigtige ord.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde heller ikke flere ord nu. Havde det været normale omstændigheder ville han nok heller ikke kunne have ventet med at kysse hende, men nu holdt han sig tilbage. Kunne ikke helt overskride barrieren.

Så han fortsatte blot sine kærtegn. Ømme og reelle.

[Alissa Avery]

Det var fristende at lade øjnene falde i og blot glide ind i følelsen af hans berøring. Måske endda falde i søvn ved hans siden, selvom det ville være ualmindeligt tåbeligt. Hvis hun da ikke allerede overskredet den grænse ved at tage derhen i første omgang.

Og i sidste ende kunne hun heller ikke holde sig fra at strække sig op mod ham. Søgte langsomt hans læber, gav han al mulighed for at trække sig væk eller bede hende stoppe.

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke blind for, hvad der skete og han overvejede endda om han burde stoppe det. I sidste ende gjorde han det dog ikke, men tog imod hendes kys, da læberne ramte hans.

Hånden gled ned og lagde sig mod siden af hendes hals. Det var ikke et krævende kys, men det var, måske, en anelse sårbart.

[Alissa Avery]

Alissa var blid, da hun søgte hans læber. Det var ikke hverken besidderisk eller brændende af begær, som de tidligere havde været. Hun søgte ikke tættere på, selvom alt i hende havde lyst til at skubbe sig helt ind hans varme krop, indtil hun kunne mærke modstanden af den mod sin.

Hånden fandt vej til hans kind, kærtegnede ham ømt.

[Hamish Buchanan]

En del af Hamish brød sig ikke om, at han var tøvende omkring at kysse hende og et sted i baghovedet var han lidt for bevidst om, at det ikke var ham, der havde kysset hende sidst.

Og på et tidspunkt blev den tanke for nærværende, hvorfor han trak sig væk med en lavmælt indånding og en rynke mellem brynene.

[Alissa Avery]

Alissa var ikke legilimens og kunne derfor af gode årsager ikke vide, hvad der gik gennem hans hoved. Alligevel mente hun dog at have en god idé og hun var ikke overrasket, da han trak sig tilbage. Det øgede dog kun til smerten i hendes bryst, som hans læber igen forsvandt fra hendes og efterlod hende hudløst sårbar.

Hun blinkede øjnene op med det samme. Betragtede ham med et vågent blik, mens hun rakte op og blidt strøg ham over panden og tindingen. Som ville berøringen udglatte linjen mellem hans bryn igen.

[Hamish Buchanan]

Hamish tog en dyb indånding, som hendes fingre strøg over hans pande. Han ville ønske, at han bare kunne glemme det hele, men det var svært.

Rynken glattedes en anelse ud, men forsvandt ikke helt. Han prøvede at finde ord, men måtte - endnu engang - opgive.

[Alissa Avery]

Kærtegnene fortsatte lidt endnu, mens Alissa lå i tavshed og betragtede ham. Prøvede at regne ud, hvad der foregik i hans tanker. Om han fortrød, at de skulle giftes om halvanden måned. Det var sværere at ryste af sig end normalt og til sidst lod hun hånden falde.

"Jeg bør komme tilbage," hviskede hun modstræbende. Tanken om at forlade ham var mere ulidelig, end hun huskede den tidligere.

[Hamish Buchanan]

Hamish' bryn trak sig lidt mere sammen igen, da hendes hånd faldt og hans blik fandt hendes ved hendes ord. Det var sandt, hvad hun sagde og han vidste det. Men alligevel.

"Bliv lidt endnu," bad han.

[Alissa Avery]

Det var alt, Alissa behøvede og selvom hun var ved at skubbe sig op, tøvede hun ikke så meget som et sekund med at finde tilbage til ham. I hendes verden var der uanset ingen problemer, som hendes far ikke kunne få hende ud af, så de potentielle konsekvenser beskæftigede hun sig ikke med.

I stedet lod hun hånden falde til siden af hans hals og gav sin accept i et lille nik.

"Alt for dig," svarede hun og begyndte at få et lidt for godt billede af, hvor meget sandhed, der lå bag de ord.