Tre dage senere [S]

[Hamish Buchanan]

Hamish lod den ene arm falde henover maven, mens den anden gled tilbage ind under nakken og han drejede hovedet mod hende, øjenbrynene let sammentrukne. Til sidst sukkede han lidt.

"Nej. Måske forstår jeg det godt," sagde han endelig. "Selvom jeg har sværere ved at forstå, at du har følelser for hende."

[Alissa Avery]

Hjertet hamrede lidt, da Hamish igen vendte bare ansigtet mod hende. Rakte en hånd frem i ord. Alissa tog en indånding og nikkede lidt, ikke uden samvittighed. Selvom følelsen stadig var fremmed for hende.

"Jeg forstår det heller ikke helt selv," indrømmede hun. "Og jeg ville ønske, at det ikke var sådan."

[Hamish Buchanan]

Hamish tog en indånding. Han ville foretrække, at Alissa ikke havde følelser for andre end ham, men måske kunne han bedre acceptere, at det var for en pige end for en dreng. Selvom han ikke helt forstod hvorfor. Måske fordi, at en pige ikke føltes helt så meget som en... Erstatning.

"Men det er det," konstaterede han. Var stille lidt, før han rynkede på brynene. Tvang det næste spørgsmål frem. "Gør hun dig glad?"

[Alissa Avery]

Det var det. Ikke på en måde, at Alissa ville foretrække et liv, hvor hun måske kunne være sammen med Ailis, over dét, hun havde. Men uden at kunne ignorere følelsen af, at de havde haft for kort tid sammen.

Hun svarede ikke med det samme, men tog sig tiden til rent faktisk at tænke over spørgsmålet i stedet for at svare, hvad hun forventede, at han ville høre.

"Det gjorde hun," svarede hun og så ind i de mørke øjne. "De sidste par måneder har hun mest givet mig ondt i maven."

[Hamish Buchanan]

Det var som om, at de alligevel havde formået at åbne en dør ind til noget, der burde være umuligt at snakke om. Men Hamish fandt, at han kunne acceptere det mest, så længe hun fortalte ham sandheden. I hvert fald indtil videre. Han tog en indånding, før han talte lavmælt igen.

"På grund af mig?"

[Alissa Avery]

Alissa havde aldrig kunne tale med nogen om Ailis og fandt, at det gav en underlig lindring at gøre det nu. Selvom hun måske burde have mere modvilje mod at tale om pigen, hun havde elsket i skyggerne, med sin forlovede.

"Både og," svarede hun. "Jeg vil ikke holde noget hemmeligt for dig. Eller have dig til at tro, at jeg har brug for mere, end du giver mig. Men også fordi jeg ikke har lyst til at gøre hende ked af det."

[Hamish Buchanan]

Hamish lyttede til hendes ord. Vendte dem i sig. Måske burde han være ræsende jaloux, men han fandt, at det ikke var tilfældet. Og det kom alt sammen ned til hendes ærlighed. Når hun fortalte ham det, kunne han forholde sig til det og han tog en indånding, mens han overvejede sit svar.

"Giver hun dig noget, som jeg ikke kan?" spurgte han, lavmælt, men roligt. Og der var reel interesse bag spørgsmålet, fremfor skinsyge.

[Alissa Avery]

Det var ikke et emne, der opfordrede til nærhed, men alligevel var det sådan, Alissa havde det i øjeblikket. Hun tøvede heller ikke for alvor, før hun rakte frem med den ene hånd og lagde den over hans bryst.

"Engang, ja," svarede hun ærligt. Dengang det kun havde været dvælende kys mellem dem. Men det var alligevel ikke hele sandheden. "På nogen måder vel også stadig." Hun tog en indånding.

"Jeg synes, det er... udfordrende at være på skolen, mens du er herude. Det er som en helt anden verden, af og til."

[Hamish Buchanan]

Hamish trak sig ikke væk fra hendes hånd og det i sig selv var tegn nok på, at han ikke var vred. Det betød dog ikke, at det ikke stak en anelse i ham ved hendes ord og han måtte tage en indånding. Han kunne have pointeret, at han selv klarede det uden at være nødt til at gå i seng med nogen, men han var bedre end det og manede tanken til jorden, før den kunne rodfæste sig. Han var ikke komplet uforstående.

"Ja," sagde han derfor og sank en enkelt gang. Lod blikket glide op til loftet igen. "Det... Forstår jeg. Det var af samme grund, at jeg ikke ville binde dig til mig, mens du stadig var på skolen."

[Alissa Avery]

Alissa hadede at se, hvordan hendes ord gjorde ondt på ham, men hun havde lovet ham ærlighed frem for alt og det var, hvad hun gav ham. Selvom det stred imod alle hendes instinkter.

"Men det ville jeg," mindede hun ham om. "Og jeg vil det stadig. Det var en fejl. Virkelig." Hun tog en indånding.

"Jeg ville ønske, at det aldrig var sket."

[Hamish Buchanan]

Hamish tog en indånding. Så på hende, øjnene let sammenknebne. Han var stille lidt. Overvejede tydeligt, før han endelig tog en indånding og talte.

"Måske er det for det bedste," konstaterede han endelig, mens brynene trak sig sammen. "Hvis det var en afslutning."

[Alissa Avery]

Ordene kom bag på hende og de let opspærrede, grønne øjne lagde ikke skjul på det. Brynene trak sig lidt sammen over dem, mens Alissa tog dem ind og overvejede, om der lå noget uigennemskueligt under. Langsomt nikkede hun.

"Det var det."

[Hamish Buchanan]

Hamish tog en indånding og nikkede let. Så flyttede han sin arm og lagde hånden over hendes. Han nikkede igen, men fandt ikke flere ord lige nu.

Men måske sagde det simple kærtegn også alt, hvad der var nødvendigt at sige.

[Alissa Avery]

Alissa holdt vejret, da han flyttede på sig og slap det i en vaklende udånding, da hans hånd fandt over hendes. Ubevidst krummede hun fingrene lidt mod hans brystkasse.

Lige så forsigtigt rykkede hun tættere på, indtil hun hvile panden mod hans skulder.

[Hamish Buchanan]

Hamish trak sig ikke væk. Tværtimod var det som om, at det nu langsomt gik op for ham, at hun rent faktisk var der. Fysisk. Ikke bare på den anden side af spejlet. Og på trods af hvad han havde hørt, reagerede han stadig instinktivt, da hun krøb ind til ham.

Han drejede sig selv om på siden, foldede armen om hende og trak hende tæt på.