Tilbage til normen

[Bryce Donovan]

Thaddeus Buchanan

Det var længe siden, Bryce havde gået så længe mellem sine besøg til den fine gentlemen's club i Fønixengen. Efter et længere ophold i Irland på nærmere et år, var det dog præcis hvad han havde brug for. Han var netop kommet tilbage til Storbritannien, og var lige kommet fra London hvor han var blevet genindsat på sin plads i højmagiratet. Tingene var ved at gå tilbage til det gamle igen.
Dørmanden slap ham ind af døren, og Bryce tog klubbens stemning til sig igen. Det var stadig tidligt på aftenen, så stemningen var forholdsvis afslappet. Folk sad rundt omkring ved de små borde over en drink og en cigar. Nogen snakkede forretninger, og andre snakkede slet ikke.

Bryces første stop gik til baren, som han tog plads ved.
"Irsk whiskey. On the rocks." bad han, og bartenderen serverede det op for ham, og tog imod mønterne Bryce lagde fra sig på disken.

[Thaddeus Buchanan]

Der gik ikke længe mellem Thaddeus' besøg på Kimæren. Det var ofte dér, de endte efter de lange arbejdsdage og det var ganske rigtigt også dér, han befandt sig denne aften. Men en god, skotsk whiskey var han på vej gennem lokalet, på vej tilbage til sit bord, da hans blik landede på et velkendt ansigt.

"Mr. Donovan," hilste han roligt og nikkede til ham, respektfuldt.

[Bryce Donovan]

De mørke øjne vendte sig mod stemmen, Bryce hurtigt genkendte som Thaddeus Buchanan, Sylvesters lillebror. Han havde ikke haft et lige så nært samarbejde med Thaddeus som han havde med den ældre bror, men han kendte ham godt nok til at besvare nikket, og løftede sit glas i den unævneliges retning.

"Mr. Buchanan." hilste han tilbage, mens han drejede sig en smule i stolen så han var rettet mod ham. "Godt at se et bekendt ansigt her. Vil du gøre mig selskab for aftenen?"

[Thaddeus Buchanan]

Blikket gled tilbage til kollegerne fra ministeriet, som han var ankommet med, før blikket fandt tilbage til højesteretstroldmanden igen. Han nikkede en enkelt gang i accept, før han gik over mod nogle af stedets store lænestole og tog plads.

"Det er længe siden, jeg har set dig her." Det var mere en konstatering end et spørgsmål, men der lå en klar opfordring bag ordene.

[Bryce Donovan]

Bryce fulgte kort Thaddeus' blik mod øvrige ministeriefolk, som han ikke kunne navngive, men da Thaddeus så ud til at give sin accept, fulgte han blot efter ham til lænestolene, hvor han tog plads i stolen overfor ham.

"Ja, det er." bekræftede han langsomt, efterfulgt af en tår af sin whiskey. Han lod den dvæle på tungen et par sekunder før han slugte. Thaddeus' opfordring havde været klar. "Jeg havde personlige forretninger at tage mig af i Kildare. Jeg er først lige kommet tilbage til Storbritannien." lød hans forklaring. Det var kun en del af den, men det var den del han var komfortabel med at dele.
En løftet pegefinger indikerede rummet de sad i. "Det er godt at der er noget der stadig er, som da jeg var her sidst. Ministeriet har forandret sig meget i løbet af det sidste år."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus lagde benene over kors og lyttede ellers opmærksomt. Det var altid fornuftigt at holde sig opdateret på de troldmænd og hekse, der sad med magten i samfundet. Og Bryce Donovan var unægteligt én af dem.

"Sandt," svarede han med et nik, men det trak alligevel subtilt ved hans ene mundvig. "For nogle, i hvert fald."

[Bryce Donovan]

Svaret fik Bryces mundvige til at krølle sig en smule opad. Han ville ikke have noget held ved at spørge ind til hvordan situationen stod til i Mysteriedepartementet. Hans egen indflydelse i det magiske samfund var bestemt ikke lille, men det var langt fra nok til at han var tilladt dén viden som Thaddeus sad med.

"Nåh ja. Selv ikke amerikanerne kunne snige sig ind mellem jer Unævnelige, hm?" Det kom frem som et spørgsmål, men tonen indikerede at det var nærmere en konstatering.
Han roterede sit whiskeyglas en anelse, så isterningerne klirrede let mod hinanden. "Hvordan er det stået til herovre, mens jeg har været væk?" Han havde forholdt sig informeret hjemmefra, i hvert fald på en overfladisk basis, men hvad der var foregået bag ministeriets døre havde han ikke kunne opsnuse gennem nogen af aviserne.

[Thaddeus Buchanan]

Selv mysteriedepartementet havde været infiltreret, men det undlod Thaddeus at sige og smilede i stedet sit afdæmpede, facetterede smil, før han hævede glasset til læberne og drak. Da det igen blev sænket, var ansigtet vendt tilbage til den evigt alvorlige mine, han bar.

"Det skabte, forventeligt, postyr," konstaterede han roligt. "Nogle betragtede det som reaktionært, mens andre så det som en ganske belejlig udskiftning i ministeriet." Det konverserende tonefald røbede intet om, hvem af disse han tilhørte.

[Bryce Donovan]

Tavst havde Bryce lyttet, og nikkede langsomt.
"Naturligvis." lød hans svar, ligeledes i et sådan tonefald at det ikke røbede hvad han lænede mere mod. Bryce havde på ingen måde været en tilhænger af MACUSAs tilstedeværelse i Storbritannien, men han ville lyve hvis han påstod at der ikke var nogen af hans gamle kolleger, som han var tilfreds med at se var blevet afsat eller erstattet. Opmærksomme øjne ville måske også have peget på at hans ophold i Irland var begyndt forholdsvist kort efter amerikanernes ankomst.

"Well. Formodentlig vil tingene gå i den rigtige retning igen. Postyret ser ud til at have lagt sig, for the most part." Han satte sit glas fra sig på det lille bord ved siden af sin stol, og lod sit blik hvile på Thaddeus. Det var utroligt, hvor meget og hvor lidt Thaddeus kunne ligne sin bror på samme tid. Men måske kom det af den lange tid Bryce havde tilbragt med Sylvester som havde gjort det nemmere for de to at slappe af omkring hinanden, mens Thaddeus stadig holdt en alvorlig mine. "Jeg hører du er blevet forlovet. Tillykke."

[Thaddeus Buchanan]

Selv var Thaddeus ganske tilfreds med oprydning af de med bæstophav, samt afskedigelsen af Harry Potter og hans datter. Men han havde intet behov for at skildre med sine tanker om det rene blod og havde aldrig haft det. I stedet tog han blot et drag mere og nikkede en enkelt gang mere til konklusionen.

Det trak let i mundvigene og han sænkede hagen lidt i taknemmelighed. "Min bror troede vist, at det aldrig ville ske." Og her mente han selvfølgelig Sylvester Buchanan. Vincent talte de ikke om.

[Bryce Donovan]

"Det tror man vel aldrig før det rent faktisk sker." lød svaret, Bryces mundvige havde krøllet sig en smule op i et næsten sympatisk smil; han havde aldrig selv nået til dét punkt i hans tumultøse kærlighedsliv. Om det var noget som passede ham eller ej, var stadig op for debat. I det mindste gav det ham visse friheder - såsom hans besøg til Kimæren, der som regel involverede personligt selskab i form af én af de ansatte kvinder.

"Hvis du kan bære over med min nysgerrighed," startede han, da han tog sit glas til sig igen. "hvordan forløb det sig? Med din forlovede, mener jeg. Sneg hun sig ind på dig?" Tonefaldet var spøgefuldt.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus kneb øjnene lidt sammen, men det trak da subtilt i hans mundvige. Ikke nødvendigvis fordi han morede sig, men fordi han havde vænnet sig til at blive betragtet som den alvorsfulde ministeriemand, der var længe hævet over følelser. Og han havde intet imod det.

"Buchanan og Yaxley går langt tilbage," konstaterede han roligt. En fin måde at fortælle, at det var et arrangeret ægteskab. At han og Cedrella Ogden engang havde haft en affære, behøvede han trods alt ikke indvie nogen i.

[Bryce Donovan]

Bryce gav et forståelsesfuldt nik fra sig. Han havde mistænkt det, både fordi han havde haft svært ved at forestille sig Thaddeus tage ud på stævnemøder på den mere moderne manér, og fordi han havde haft indtrykket af at Buchanan gik de traditionelle veje.

"Yaxley er et godt parti." kommenterede han. Pletter på familietræet, bestemt, men hvilke familier havde ikke det? Han løftede glasset til sine læber igen og tømte den sidste mundfuld deri. "Du har som sagt mine lykønskninger. Jeg håber livet som familiemand falder i smag."

[Thaddeus Buchanan]

Hans forældre, hans brødre og hans nevø og niece var alle som én blevet 'tilbudt' arrangerede ægteskaber. Og alle som én havde de accepteret. Derfor sænkede Thaddeus også hagen en smule, bekræftende.

"Jeg skal huske at rapportere, når det når dertil. Hvem ved, måske det kunne friste?" Han hævede et bryn.

[Bryce Donovan]

Bryce besvarede Thaddeus' hævede bryn med et eget, og betragtede den yngre mand i nogle lange sekunder.

"Friste?" spurgte han. Ægteskab havde ikke været en del af hans fremtidsudsigter i mange år. Hverken frivillige eller arrangerede. "Jeg tvivler, mr. Buchanan. Donovan-navnet lever og dør med mig, frygter jeg."