Komplikationer

[Thaddeus Buchanan]

Det var de færreste, der havde set indersiden af Thaddeus Buchanans lejlighed. Som oftest holdt han sine møder på Kimæren eller i skjulte lokaler i ministeriets nederste etager. Men han kunne dårligt invitere Cedrella Ogden nogen af de steder, så han viste hende i stedet ind i det mørke kontor og slog ud mod de mørke lænestole ved den ene endevæg.

"Jeg værdsætter, at du kunne finde tid i din kalender så hurtigt," konstaterede han roligt og fik tekanden til at hælde op i de to porcelænskopper, der var blevet sat frem, med en blød bevægelse med hånden.

[Cedrella Ogden]

Cedrellas liv var på meget kort tid blevet meget kompliceret, uden at hun helt vidste, hvad hun skulle gøre ved det. Måske burde det gøre hende anspændt, som hun blev vist ind på sin nyligt forlovedes kontor, men hun følte sig mærkværdigt afslappet i omgivelserne. Måske fordi det føltes... Velkendt.

"Naturligvis," svarede hun og smilede svagt, selvom det ikke var en selvfølge. Hun gled ned at sidde. "Det er vist ikke for meget forlangt, alt taget i betragtning."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus besvarede smilet, lige så afdæmpet som altid, trods de hjemlige rammer havde fået hans skuldre til at ligge bare en smule lavere end normalt. Først, da hun havde taget plads, satte han sig selv.

"Hvordan har du det?" spurgte han roligt, men ikke uinteresseret, netop som tekanden igen fandt sin plads på bordet.

[Cedrella Ogden]

Det var et helt normalt spørgsmål, selvom det var en anelse unormalt, at Cedrella måtte tage en lille indånding, før hun kunne svare på det. "Jeg har meget at se til," konstaterede hun og undlod at uddybe, at det ikke kun havde med arbejdet at gøre.

"Hvad skylder jeg æren, Thaddeus?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus så intet unormalt i hendes svar og nikkede blot en gang, før han lagde benene over kors. Blikket gled over hendes ansigt for at ende ved hendes øjne.

"Jeg vil gerne vide, hvad forlovelsen betyder for dig," svarede han roligt, halvt spørgende. Men han fandt alligevel et behov for at tilføje: "Ikke på et følelsesmæssigt plan."

[Cedrella Ogden]

Cedrella var en anelse overrasket over spørgsmålet og det afslørede sig på trækningen omkring hendes bryn. Hun var stille lidt, mens hun tænkte. Vægtede sine ord nøje.

"Den betyder, mest af alt, en opretholdelse af forventningerne," konstaterede hun endelig. "Men, hvis sandt skal siges, andres, mere end mine egne."

[Thaddeus Buchanan]

Denne gang så Thaddeus hendes overraskelse, men lagde intet yderligere i den. De havde trods alt talt om forlovelsen for under en måned siden. Men forudsætningerne havde ændret sig siden da.

"Jeg beklager, hvis jeg er direkte, men hvordan stod du uden?" spurgte han roligt, forventede at Cedrella fint kunne huske hans direkte og til tider følesesløse tilgang til sagerne.

"Havde du tænkt dig at blive gift med én, dine forældre valgte, hvis ikke tilbuddet var kommet nu?"

[Cedrella Ogden]

Cedrella kneb øjnene lidt sammen, som hun forsøgte at gennemskue Thaddeus' årsag til at spørge, men han var, som sædvanlig, uigennemskuelig. Noget, der engang havde været en kilde til frustration. Nu fik det hende bare til at se undersøgende på ham, mens hun endnu engang vægtede sine ord.

"Jeg ville ikke aktivt have søgt det selv, nej," konstaterede hun langsomt, mens blikket forblev på ham. "Men jeg har ikke haft grund til at modsætte mig det." Indtil nu.

Hun rettede sig lidt op. "Må jeg spørge, hvorfor du spørger?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus nikkede langsomt. Det var ikke langt fra årsagen til, at han havde accepteret. Men nu kendte han til følelserne, Lavender C. Buchanan havde for ham, og tanken ville ikke for alvor slippe. Muligheden for at være sammen med hende.

"Jeg respekterer dig, Cedrella," svarede han roligt. Ja, han holdt endda af hende, men det var ikke noget, man bare sådan lagde ord på. "Jeg ønsker at gøre det rette for os begge."

[Cedrella Ogden]

Det var som om, at en snert af forståelse gled over hendes ansigt. Indsigt, af en eller anden art. Måske var det fordi hun kendte ham. Hun følte sig underligt roligt, som hun lænede sig en anelse tilbage. Smilede svagt, selvom øjnene kneb sig sammen igen.

"Og det her er ikke det rette for dig," konkluderede hun, kun halvt et spørgsmål.

[Thaddeus Buchanan]

Mundvigen sitrede lidt, næsten underholdt. Selvfølgelig kunne Cedrella stadig læse, hvad der lå mellem linjerne. Thaddeus fik koppen til at svæve op mod ham, til han uden at flytte andet end armen, kunne lukke fingrene om den.

"Ikke nødvendigvis," svarede han lige så roligt som før. "Men jeg ved også, hvad det kan ende med at betyde for dig."

[Cedrella Ogden]

Cedrella slap en udånding, håndledene hvilende løst over armlænene, mens det ene ben foldede sig ind over det andet. Hun betragtede ham, tavs et par sekunder. Blikket var stadig mere nysgerrigt end noget andet, selvom hun måske burde føle sig ramt. Være såret. De følelser udeblev.

"Jeg har ingen interesse i at fange dig i noget, som du ikke ønsker," konstaterede hun. "Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor det først kommer nu? Det er kun uger siden, at forlovelsen gik på plads."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus undlod at sige, at han aldrig ville blive fanget i noget mod sin vilje. Men han var bevidst om sit ansvar, selv hvis han og Cedrella ikke havde været romantisk involveret i årevis.

"Jeg elsker en anden," svarede han konverserende, selvom det var første gang, han havde lagt ord på følelsen, der havde ligget skjult i ham så længe.

[Cedrella Ogden]

Dét var overraskende, men det viste sig kun begrænset på Cedrellas ansigt, som forblev eftertænksomt. Et klart tegn på, at det var årevis siden at deres romantiske relation var afsluttet, var nok at hun ikke for alvor følte noget over informationen. Måske andet end forundring over at høre noget så sentimentalt fra ham. Engang kunne hun have ønsket sig, at han ville have haft det sådan med hende. Men det var længe siden nu. Og nu...

Hun nikkede langsomt. Og kom så med sin egen indrømmelse. "Det gør jeg også."

[Thaddeus Buchanan]

Optaget som han havde været af sine egne bekymringer, havde Thaddeus slet ikke skænket dén mulighed en tanke og han blinkede en enkelt gang, før overraskelsen igen gled i baggrunden. Langsomt nikkede han.

"Men du accepterede stadig," konstaterede han med blikket i hendes. "Hvorfor?"