Komplikationer

[Cedrella Ogden]

Cedrella havde intet behov for at lade som om, at de ikke havde en fortid sammen. Tværtimod var det helt klart den, der tillod dem at have så ærlig en samtale. Hun lænede sig en anelse mere tilbage og drak af whiskyen.

"Nogle ville sige, at der tegner sig et mønster," konstaterede hun muntert.

[Thaddeus Buchanan]

Det var uden tvivl tilfældet. Ikke blot for deres møder, men også de kvinder, Thaddeus lod til at kaste sit blik på. Utilgængelige, næsten tabuiserede. Han lod tanken glide ned med en tår whiskey.

"Tja, der er vel værre skæbner."

[Cedrella Ogden]

Cedrella trak lidt på den ene skulder, medgivende. Hun drak en tår mere og lod stilheden sænke sig lidt, før hun talte igen. Eftertænksomt.

"Og din kvinde," begyndte hun. "Er det her i orden med hende?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus rynkede brynene lidt i instinktiv modvilje mod beskrivelsen af Lavender som hans noget som helst. Men han nævnte det ikke, hævede blot den ene skulder.

"Hun kender ikke mine følelser," svarede han ærligt.

[Cedrella Ogden]

Cedrella var ikke sikker på om hun skulle være overrasket, men hun var det alligevel lidt. Tommelfingeren strøg let over glasset, som hun så eftertænksomt på ham.

"Vil du fortælle hende det?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus betragtede hende lidt i tavshed, som altid påpasselig med at dele ud af sine tanker og følelser. I sidste ende kom det dog ned til, at han stolede på Cedrella.

"Hvis visheden kan bringe hende andet end frustration og smerte, ja. Men ikke før jeg kan give hende mere."

[Cedrella Ogden]

Cedrella sænkede kort blikket, selvom smilet ikke forsvandt helt fra hendes læber. Der var dog alvor i hendes blik, som hun så op igen og lod blikket fæstnede sig ved ham.

"Jeg ønsker ikke, at du opgiver lykke på min bekostning," konstaterede hun simpelt. "Hvis det er det, der holder dig tilbage."

[Thaddeus Buchanan]

Der sneg sig en lille fold ind mellem Thaddeus' bryn i kølvandet på hendes ord, men den forsvandt lige så hurtigt, som den var kommet. Han sænkede nakken lidt.

"Det værdsætter jeg," svarede han reelt. "Men det er ikke den eneste udfordring."

[Cedrella Ogden]

Cedrella nikkede let. Hun forstod bedre end nogen, at komplikationerne kunne være mange. Hendes egen forlovelse var da også næsten en mindre, når det kom til Padraig.

"Det ville også næsten være for simpelt," konstaterede hun, en anelse ironisk. Men de var jo nødt til at prøve at more sig lidt over det. Tragikomisk.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus var ikke blind for situationens tragikomiske element og hvor han nogle nætter behøvede lidt flere glas for at affinde sig med den, formåede han nu at smile over det.

"Og så ville vi være nødt til at opfinde en anden grund til at drikke whiskey før aftensmaden," bemærkede han tørt, men ikke uden humor.

[Cedrella Ogden]

Cedrella fnøs muntert og så kort til siden, før blikket vendte tilbage til ham. Der var en enkelt, munter gnist i det ellers milde blik. Hun vippede glasset en anelse.

"Jeg troede ellers, at det var grund nok at være skotsk," svarede hun, svagt drillende. I sin egen, ærkeengelske accent.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus slap en underholdt lyd og kastede et blik ned i glasset, mens han rystede lidt på hovedet. Blikket fandt dog snart hendes igen, uden han rettede nakken helt ud.

"Nu er vi jo ikke alle skotter," konstaterede han. "Og vi har allerede konstateret, at jeg ikke vil lade dig i stikken."

[Cedrella Ogden]

Nej, ingen tvivl om, at de på papiret ville have været et godt match. Måske også, hvis ikke de begge så tydeligt, havde lagt deres hjerter andetsteds. I sidste ende fandt Cedrella ro i at vide det sidste og i mellemtiden var hun ærligt talt ikke ked af muligheden for at genoptage sit bekendtskab med Thaddeus.

Og alt føltes i det mindste ikke helt håbløst, da hun endelig tog derfra - omend ikke meget simplere.

Lukket