Post by Cedrella Ogden on Nov 26, 2019 22:43:32 GMT 1
Cedrella Yaxley
KALDENAVN Hun er primært kendt som professor Yaxley og det er også det eneste, som eleverne får at kalde hende - udover Madam. Der er dog de ganske udvalgte få, som får lov til at kalde hende Ella.
FØDSELSDATO 19. maj, 1998.
ALDER 28.
NATIONALITET Engelsk.
BLOD Fuldblods.
SOCIAL STATUS Velhavende. Yaxley familien er en af de hellige 28 og er fjernt relateret til både Black, Crouch, Weasley og Longbottom-slægterne. På grund af den involvering hendes far, Corban Yaxley, havde i troldmandskrigene, samt hans efterfølgende ophold i Azkaban efter slaget om Hogwarts, har familiens gamle ry skrantet. Nogen anser dem som upålidelige og fortsatte tilhængere af mørk magi. Cedrella har på grund af sine ambitioner og sit arbejde været nødt til at distancere sig selv fra alt, hvad der minder om fuldblodsfanatisme for at kunne varetage det arbejde hun har. Gamle vaner dør dog ikke altid lige nemt.
Udseende
FACECLAIM Carey Mulligan.
UDSEENDE Cedrella fremstår på mange måder decideret højbåren. Hun både bærer og klæder sig professionelt, primært i sorte, skræddersyede rober, som står i kontrast til den lyse hud og det lyse hår. Hendes attitude passer til, særligt omkring elever og til formelle begivenheder.
I sit eget selskab er hun noget mere afslappet og holder sig i form ved hjælp af lange vandreture i højlandet omkring Hogwarts. Der er også enkelte venner, der får glæde af den mindre påpasselige side af hende, men ikke mange. Man må jo opføre sig respektfuldt i offentligheden.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Eliksirprofessor og overhoved for Slytherin.
KOLLEGIE Slytherin.
ÅRGANG 2016.
TRYLLESTAV Elm, 11 tommer, enhjørningehår.
”The unfounded belief that only pure-bloods can produce magic from elm wands was undoubtedly started by some elm wand owner seeking to prove his own blood credentials, for I have known perfect matches of elm wands who are Muggle-borns. The truth is that elm wands prefer owners with presence, magical dexterity and a certain native dignity. Of all wand woods, elm, in my experience, produces the fewest accidents, the least foolish errors, and the most elegant charms and spells; these are sophisticated wands, capable of highly advanced magic in the right hands (which, again, makes it highly desirable to those who espouse the pure-blood philosophy).”
ANDRE EJENDELE Cedrella har en privat samling med særligt sjældne eliksiringredienser, som hun opbevarer i et fortryllet skrin. Og så har hun også en sort kat, Nyx.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Cedrella er relativt kompliceret, selvom det måske ikke er det indtryk hun giver udadtil. Udadtil er hun respektfuld, autoritær, velopdragen og på alle tænkelige måder pæn. Hun er ikke typen, der deler vidt og bredt ud af sig selv. Hun har ofte mange følelser, men forstår at holde dem for sig selv og ikke lade dem bryde ud. Hun er ikke typen, der har mange nære venskaber. Til gengæld værdsætter hun i stor grad de få hun har og er i virkeligheden typen, der har brug for nogen at holde af. Mange tror at hun må være lige så hård, som hendes ydre nogle gange antyder, men i virkeligheden er hun ret blød - og ikke upåvirkelig.
Hun er dog opfostret som en Yaxley og er helt fra barndommen blevet indoktrineret til at tænke, at fuldblodsfamilier har en særlig status. Hun lærte i løbet af sin skoletid at lade være med at hade andre og i dag, som underviser, formår hun også at behandle fuldblods og mugglerfødte som lige. Privat og i sin egen sfære forholder det sig lidt anderledes, uden at hun er meget bevidst om det. Sagen er bare at hendes omgangskreds primært består af fuldblods og hun ved udmærket, at hun også kommer til at blive gift med en. En dag.
Arbejdet betyder efterhånden næsten alt for hende og hun er fuldt dedikeret til det. På det område er hun uden tvivl mere end rimeligt nørdet, men hun er også enormt stolt over hvad hun har opnået. På slottet er hun i mindre grad en Yaxley end hun er ude i den øvrige verden og hun har også indset at hun, på trods af sin professionalisme, slapper bedst af, når hun er på slottet.
MAGISKE TRÆK
PATRONUS En svane. Hun bruger mindet om den dag, hvor hun endelig kunne kalde sig for eliksirmester. Det var hendes første rigtige drøm og det første, som hun gjorde kun for sig selv.
DRØMMESPEJL Cedrella ved udmærket, at hendes største drøm er stort set umulig, men der er tider, hvor hun ville ønske at hun havde en lykkelig familie.
BOGGART Cedrella identificerede sin forlovede, der mistede livet i tjeneste for specialstyrken. Overfor en boggart ville hun gense hans lig.
DEMENTOR Cedrella har to minder, som aldrig kommer til at slippe hende. Det værste var engang hendes fars reaktion, da hun fortalte at hun ville læse videre. Sidenhen er det blevet erstattet med det øjeblik, hvor hun hørte om sin forlovedes død en uge før deres bryllup.
VERITASERUM Cedrella har altid været drevet af et stærkt behov for at genvinde sin families gode ry, men jo længere tid hun er på Hogwarts, jo mere går det langsomt op for hende, at hun ofte foretrækker at være sin egen enhed.
AMORTENTIA Lavendel, asfodel og en svag duft af baberskum, hvis oprindelse stadig gør ondt at tænke for meget på. Af samme grund finder hun det altid svært, når de ældste elever bliver præsenteret for amortentia.
Baggrund
FAMILIE
FAR Corban Yaxley, 67 år og fuldblodstroldmand. Arbejdsløs.
MOR Morag MacDougal, 56 år og fuldblodsheks. Obliviator.
LILLEBROR Tom Yaxley, 23 år og fuldblodstroldmand. Assistent.
LILLESØSTER Lyanna Yaxley, 18 år og fuldblodsheks. Arbejdsløs.
LILLEBROR Corban Yaxley, 16 år og fuldblodstroldmand. Hogwartselev.
BOPÆL Hogwarts.
HUSALF Familien har to oldgamle husalfer, Calypso og Cronus. Hogwarts har adskillige.
HISTORIE Cedrella Yaxley blev født ind i en verden af kaos. Den magiske verden blødte stadig efter troldmandskrigen og hendes far var fængslet i Azkaban. Spædbarnet forstod naturligvis intet af det. Til gengæld var hun knapt tre år gammel, da Corban pludselig var tilbage i deres liv - mærket af tiden i fængslet og nederlaget i krigen.
Hun lærte allerede som helt lille, at den bedste måde at håndtere sin far var med næsten underdanig respekt og da først, der begyndte at komme mindre søskende til, udviklede hun et stigende behov for i det mindste at være den bedste af dem. At det hele nok bundede i en reel frygt for at komme på sin fars dårlige side, indså hun aldrig. Som Corban mistede mere og mere af forstanden blev det sværere, men det fik ikke den unge teenager til at give op. Hendes mål var at genvinde den respekt, som Yaxleyfamilien havde mistet.
Hun lod sig forlove som trettenårig og vidste fra det øjeblik, at der ville stå et ægteskab kort tid efter skolen. Som det var passende. Til gengæld var det også på tredje år, at hun for alvor opdagede passionen for eliksirbrygningen og som årerne gik, voksede konflikten i hende. Hun husker stadig, hvor lykkelig hun var den dag, hun forlod Hogwarts med topkarakterer og hvor hurtigt skyggen faldt over den, da hun fortalte sin far at hun ønskede at videreuddanne sig og vinde en mere respektabel plads i samfundet, inden hun blev gift.
Mindet om dét øjeblik med Corban Yaxley, der allerede på det tidspunkt havde mistet det meste af sin forstand, vil hjemsøge hende for evigt. Det var til gengæld også det, der fik hende til at flytte hjemmefra næsten øjeblikkeligt. Hun opretholdt forlovelsen, holdt endda af sin forlovede, men blev også en tand mere hårdhudet og mindre blåøjet efter det. Hendes ambitioner bar hende dog igennem og som 22-årig kunne hun kalde sig eliksirmester.
Den efterfølgende sommer skulle brylluppet endelig stå. Gensidig respekt var for længst blevet til varme følelser og Cedrella var på mange måder det perfekte billede på en rødmende brud. En uge før den store dag ramte katastrofen dog og Cedrellas forlovede, nyuddannet specialstyrketroldmand, mistede livet under en indsats. Cedrellas verden styrtede i grus. I lang tid kunne hun knapt finde ud af at eksistere.
Med tiden var det arbejdet, der trak hende langsomt tilbage til verden. Hun helligede sig det fuldt ud og da hun lidt over to år senere blev tilbudt en stilling på Hogwarts, tøvede hun ikke med at tage imod den. Såret læger nok aldrig helt, men hun er kommet videre. For nyligt takkede hun ja til et tilbud om posten som overhoved og hun er i stigende grad bevidst om, at hendes mor er begyndt at snakke om en ny forlovelse. Hun foretrækker at krydse den bro, når hun kommer til den.
Andet
CBOX-NAVN Night.
ALDER 25 år.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.