Blodsbånd

[Peninnah Flint]

Blikket faldt lidt til benet, der strøg mod hendes. Varmt, selv gennem bukserne. Hun lagde lidt vægt bag sit eget, da hun blødt puffede ham med det.

"Vi er næsten voksne," mindede hun ham om, selvom det var en splittet fornøjelse. Men det betød dog magisk myndighed. Dét vidste hun, de begge så frem til. "Snart sytten, snart færdiguddannede."

To år virkede ikke som meget lige i dette sekund. Det skulle selvfølgelig nok nå at ændre sig.

[Gideon Flint]

"Der er lang tid til," Forsøgte Gideon, selvom han erkendte at tidshorrisonten var skrumpende. Peninnah skulle giftes. Det samme skulle han. Det her var deres tid sammen, og selvom han så frem til voksenlivets privilegier, føltes udsigten både som en ende og begyndelse.

"En dag, og et trættende møde ad gangen."

[Peninnah Flint]

Penny nikkede lidt, ikke så meget i enighed som i sympati. I ren vane hævede hun den ene hånd og trak fingrene igennem de mærke krøller i rolige kærtegn.

"Jeg vil altid være der for at aflaste dig så meget som overhovedet muligt," lovede hun ham.

[Gideon Flint]

Hovedet blev lænet en minimal smule mod hendes fingre, som ansporing til at hun gerne måtte fortsætte sin aen i det tætte, krøllede hår. Der var ingen bedre følelse. Næsten, i hvert fald. Han brummede sammenstykkende.

"Mhm. Det ved jeg," sagde han. "Og det værdsætter jeg. Ærligt."

[Peninnah Flint]

På hans opfordring rettede Penny sig lidt, så hun kunne sno armen om hans skuldre og have støtte til sin hånd, som hun trak fingrene igennem krøllerne. Fulgte hårstråene fra hovedbunden og ud til spidserne. Gentog i blide, tålmodige strøg.

"Det ved jeg godt," mindede hun ham om og trykkede et blidt kys mod hans tinding. "Også selvom du viser det på sjove måder."

Der var noget drilsk i blikket, hun sendte ham.

[Gideon Flint]

Gideon havde lukket øjnene sammen, mens hun nussede ham i håret. Det var nok lidt af en kontrast til ordene der snart forlod de buttede læber, og fik hans øjne til at åbnes i en doven form for forbavselse.

"Jeg... viser det da sådan rimelig... normalt," Protesterede han, men det lød lige akkurat spørgende nok til at mundvigen dirrede lidt underholdt. "Gør jeg ikke?"

[Peninnah Flint]

Penny slap en dæmpet latter og rystede overbærende på hovedet af ham. Kyssede ham i tindingen igen.

"Lige så normalt som enhver søskende gør det vel," bemærkede hun. "Altid med lidt modspil i samme åndedræt." Hun så ikke ligefrem beklagende ud over det. Blit mildt underholdt.

[Gideon Flint]

Hendes læbers bløde tryk mod tindingen, trak lidt i mundvigene igen. Det var behageligt og tiltrængt efter den afstandstagen han havde udsat hende for. Egentlig vidste han ikke meget om andres søskendedynamik. Deres var speciel, mente han.

"Så længe du ikke føler dig overset," Kom det fra ham, før læberne slap et suk. "Vi må snart tilbage." De kunne ikke blive her hele aftenen.

[Peninnah Flint]

Det var ikke så meget, fordi Penny følte sig overset, men mere frygten for, at det var sådan, deres fremtid så ud. Adskilt fra hinanden med minimal kontakt. Når det lige ikke kunne undgås.

"Ja, du har nok ret," svarede hun og rettede sig modstræbende op igen, trak sig væk fra hans blide greb. "Altid så fornuftig."

[Gideon Flint]

Gideon var også ret modvillig, at dømme på den dovne, trukne bevægelse der fik ham op af de dybe hynder.

"Kom. Lad mig følge dig tilbage," De greb deres ting før han fulgte hende hen til grævlingenes hule, og dernæst selv satte kursen mod ørnenes tårn.

Lukket.