Blodsbånd

[Gideon Flint]

Gideon mente selv at mødet var forløbet - okay. Han var i hvert fald sikker på, at han havde været en langt mere engageret og motiveret leder og ordstyrer end hans forgænger. Alligevel kunne han se at nogen i gruppen endnu ikke var overbevist. Men det her var ikke en populæres klub. De ville indse, at han rent faktisk have en mission.

Denne del af krypten var deres sted. Der stod forfaldne møbler som klubben i årevis havde haft en romantiseret ide om engang havde været et hangout for deres forældre, bedsteforældre, oldeforældre. Det var her klubben, efter aftenmødet, gik hver til sit og efterlod tvilligerne i de tunge sofaer.

"Du behøver ikke blive for min skyld. Jeg kan sagtens pakke tingene sammen."

Peninnah Flint

[Peninnah Flint]

Med et lille, åndsfraværende nik sagde Penny farvel til de andre fra gruppen, stadig fordybet i det grundige referat, hun havde ført under mødet. Hun fejede en mørk lok fra ansigtet, kun for den faldt ind foran hendes syn igen øjeblikket efter.

"Hm?" Hun så op på tvillingen, før det gik op for hende, hvad han havde sagt og læberne skiltes i et blødt smil.

"Vi gør det da altid sammen," mindede hun ham om og lukkede den lille, læderindbundne notesbog sammen.

[Gideon Flint]

Gideon havde samlet nogle ting på sofabordet sammen. Som det agenda han havde lavet, eller listen de havde udført for mulige medlemmer til næste skoleår. En hånd flugtede gennem det mørke, blanke hår.

"Ja..." Øjnene vendte sig mod Penny, før han sendte hende et smil og nikkede mod notesbogen. "De snakkede så meget i munden på hinanden, at det overrasker mig at du kunne følge med i skriblerierne."

[Peninnah Flint]

"Ja, jeg har overvejet en kvikskribler," indrømmede Penny med et lille smil og lagde omhyggeligt notesbogen tilbage i tasken sammen med de andre papirer, før hun rejste sig.

"Men jeg synes, det gik virkelig godt." Hun samlede en stak papirer sammen og rakte ham.

[Gideon Flint]

Gideon fulgte hendes eksempel og rejste sig. Fingrende strakte sig for at nå papirstakken hun rakte frem, og tomlen ramte hendes i processen. Han rystede lidt på hovedet af hendes ord med antydningen af et smil i mundvigen.

"Det ville du sige uanset."

[Peninnah Flint]

Penny holdt fast i papirerne ligesom hun fastholdt hans blik. Tomlen flyttede sig lidt, strejfede hans i en mere bevidst berøring.

"Måske," medgav hun med et lille smil. "Men det betyder ikke, at det ikke er sandt."

[Gideon Flint]

Mørke øjne fastholdte mørke øjne. Gideon havde ikke travlt med at trække hånden til sig, men nød elektriciteten ved det bånd de delte. Det der kun blev intensiveret ved berøringer og fæstnede blikke. Men stunden blev langsomt brudt, da han trak papirerne med sig og lagde dem sammen med de andre.

"De er her ikke allesammen af de rette grunde," bemærkede han så. Visse i gruppen havde vist mest set det som en cool club - et mødested for dem af ren slægt, men uden reelle ideologier.

[Peninnah Flint]

Hjertet slog lidt hårdere og Penny tog en dyb indånding, da Gideon slap igen. Hun rystede lidt på hovedet af sig selv. Man burde tro at årene burde have gjort hende immun over for tvillingens intense blik.

"Det er ikke alle, der kommer hertil af samme årsag," svarede hun. "Men det betyder ikke, at de ikke kan blive inspirerede af den rette."

[Gideon Flint]

Gideon stak pergamenterne i tasken, der hvilede i en af lænestolene. Møblerne var rædsomme at sidde på, men brugbare ved møderne. Han kunne stadig mærke området hvor Pennys finger havde hvilet mod hans.

"Inspirerede jeg dig Peninnah?" spurgte han, da han kastede blikket tilbage over skulderen mod hende.

[Peninnah Flint]

Blikket hvilede på Gideons ryg, mens han pakkede sammen og smilet sitrede om hendes læber ved hans ord. Hun blinkede en gang over spørgsmålet, men var ikke i tvivl om svaret. Og det burde han heller ikke være.

"Det ved du da godt," pointerede hun derfor. "Du har altid inspireret mig."

[Gideon Flint]

Gideon havde ment at hans forgænger havde et stort ego. Han var dog ikke i tvivl om at han havde det samme, trods han nok mente at der var mere ærlige grunde til det. Pennys ord fik altid stoltheden til at summe brusende rundt.

Det hev afslørende i mundvigen. "Og det betyder alt," Forsikrede han hende om. "Vil du blive lidt længere, eller vil du tilbage til grævlingene?"

[Peninnah Flint]

Penny smilede varmt, næsten ømt, til sin tvillingebror i et intimt øjeblik. Og så var det ovre. Hun blinkede det af sig og kastede et blik over mod sofaen, før hun atter så på ham.

"Lad os blive lidt. Sid med mig?" foreslog hun og gled ned i sofaen igen.

[Gideon Flint]

Gideon var ikke længe om at tage plads ved siden af sin søster i sofaen. Mens han havde talt til gruppen, havde hans blik - i øjeblikke - fundet hendes koncentrerede, kønne ansigt. I sekunder havde han dog husket sig selv på, at ingen skulle forstå at han søgte nogen form for støtte. At han kunne støtte sig selv.

"Kom her," Han lagde en arm om hendes skuldre, ligesom han ofte havde gjort i deres stue derhjemme.

[Peninnah Flint]

Peninnah vidste ikke, at hun var blevet betragtet, opslugt af sine noter, som hun havde været. Hun lænede sig blot ind til ham nu og hvilede hovedet mellem hans skulder og brystkasse med et dæmpet suk.

"Har du undgået mig, a chuisle?" spurgte hun med det irske pludselig tykt.

[Gideon Flint]

Livet var travlt og forpligtelserne mange. Gideon havde dog også undgået sin søster en smule, siden de havde opbrudt en stund på biblioteket for uger tilbage. Stemningen havde været efterladt sær, næsten ødelæggende.

"Du er altid med mig. Jeg kan ikke undgå dig."

Tomlen strøg over hendes skulder.