Blodsbånd

[Gideon Flint]

Gideon måtte sænke hagen lidt for at møde Peninnahs mørke øjne. Forvirringen i hans var flygtig, men reel. Derfor kunne han ikke holde spørgsmålet tilbage.

"Hvorfor skal jeg dog forsvinde?" spurgte han.

[Peninnah Flint]

Penny rynkede brynene lidt over spørgsmålet. For et par måneder havde hun måske ikke stillet det. Men noget var blevet forandret mellem dem efter forlovelsen. Og det skræmte hende.

"Ligesom de sidste par dage," forklarede hun.

[Gideon Flint]

Gideon var ikke en person der ofte følte skyld. Sandsynligvis fordi han som regel havde en god evne til at retfærdiggøre de ting han gjorde og sagde.

"Jeg forsvandt aldrig helt, ved du nok," Forsikrede han hende om. "Så må du også undgå at tage afstand til mig. Du kan fortælle mig alt."

[Peninnah Flint]

Gideon havde en evne til at vende det meste og Penny slog blikket ned, som samvittigheden bølgede ind over hende. Hun nikkede.

"Det lover jeg," svarede hun og hævede blikket til hans igen. "Undskyld."

[Gideon Flint]

Det var mærkværdigt hvordan Gideon kunne mærke et selvtillidsboost, hvor han i stedet måtte gribe sig i nakkehårene og ruske lidt empati ind i kroppen. Han anede ikke hvorfor han ville kontrollere det hele - inklusiv Peninnah.

"Du skal ikke sige undskyld," sagde han snart med en blødhed, der kontrasterede den ufortrødne summen i brystet. "Vi er her for hinanden."

[Peninnah Flint]

Penny lænede sig ind til ham, ind til trygheden og blødheden, der stod i skarp kontrast til den kølige distance, hun havde mærket over de sidste par uger. Den dybe indånding duftede af ham, af hjem, og gav liv til et smil.

"Altid," svarede hun og lagde en hånd på hans arm, nussede ham blidt.

[Gideon Flint]

Forpligtelserne kunne vente, mente Gideon, eftersom han måske allerede havde dvælet lidt for meget ved Peninnahs kælende bevægelser mod armen. Han kunne ikke gøre for det. Deres bånd var stærkt og ubrydeligt. Han skulle i hvert fald sørge for at forlovelsen kunne håndhæves, uden den ville skabe en kløft mellem dem.

"Jeg overvejede om man skulle invitere klubben hjem til os til sommer. Bare for en aften," bemærkede han lidt efter. Det kunne måske vække deres interesse.

[Peninnah Flint]

Penny tænkte ikke rigtigt over det. Det var trods alt ikke meget anderledes end nogle af de sene aftener, de havde delt derhjemme. Hun lod hovedet finde tilbage på hans skulder og nikkede, så godt hun kunne fra dén placering.

"Man kunne velsagtens invitere dem to gange," bemærkede hun mildt. "Vi har jo to måneders ferie."

[Gideon Flint]

Gideon havde brug for en pause fra forpligtelserne. En sommerferie hvor han ikke skulle tænke på klubben konstant. Samtidig nikkede han ved Pennys forslag. Han havde sidste sommer, ret flygtigt, været med til en af deres fars herrefrokoster og smagt en tår kradsende, rædselsfuld brandy. Men det havde føltes som en indvielse i noget hemmeligt. Noget oldgammelt. Han ønskede at give klubben den samme følelse.

"Hm, måske," Tomlen strøg over hendes skulder igen. "Og Rupert Horatio Montague . Nu er han en de af klubben, men har du tænkt dig at se noget til ham yderligere i sommerferien?" Han forsøgte at lyde henkastet.

[Peninnah Flint]

Selvom Gideon ønskede stor indsigt i hendes tanker, var Penny vant til ikke at få meget igen. Ligesom det var tilfældet nu. Hun bed, som hun oftest gjorde det, trangen til at sukke i sig.

"Det var ikke min plan, nej," svarede hun ærligt. "Men hvis han foreslår det, vil jeg ikke sige nej."

[Gideon Flint]

"Nej. Naturligvis," Lød det fra Gideon, der anerkendte at det nok ikke var på sin plads at franægte sin forlovede en aftale. Kæben spændte en smule sammen, men han forsøgte at lade det glide ubemærket hen. Ved at skifte emne.

"Mor har også insisteret på at vi skal have tilpasset vores skoleuniformer."

[Peninnah Flint]

Penny kendte Gideon godt nok til at vide, hvad der lå bag emneskiftet. Men det var måske især det, der gjorde hende så villig til at glide med det og hun slap en istemmende lyd.

"Jeg tror godt, du kan have brug for det. Du er blevet højere," konstaterede hun med et sitrende smil. Det var kun godt. Piger kunne godt lide høje fyre.

[Gideon Flint]

Gideon havde aldrig været en af de højere på årgangen. Derfor trak det i mundvigen over bemærkningen, som han nok også havde fisket efter, når alt kom til alt. Han baksede sig til en mere komfortabel stilling i sofaen, selvom den kun fik dem tættere.

"Det er du også," sagde han, trods det nok ikke var nær så tydeligt. Han var dog temmelig sikker på at han ville bemærke selv de mindste forandringer. "Vi trænger."

[Peninnah Flint]

Brynene søgte lidt sammen. Penny var nu ret overbevist om, at hun ikke var vokset så meget som en millimeter de sidste to år, men det var muligvis hendes frustration over sin højde, der overskyggede.

"Mh," istemte hun. "Næste år er vi desuden på FUT. Det betyder også noget."

[Gideon Flint]

Låret stødte mod hendes, hvilket egentlig ikke var noget fremmet fænomen. Gideon følte dog at det var lang nok tid siden, til at han lige måtte vænne sig til at normalisere kontaktfladen mellem dem igen.

"Hm, hvad betyder det så?" spurgte han, sikker på at de ikke talte meget om roberne længere. "Udover mere ansvar, længere opgaver og målrettede fag?"