Spill the T

[Lavender C. Buchanan]

Gravet ned i stolen, kiggede Lavender lidt op. Hun gnavede sig i underlæben.

“Tror du? Men han et jo forlovet nu...”

[Peigi Ogden]

"For himlens skyld, Lavender," røg det ud af Peigi, som så lidt strengt på sin veninde, men trods alt opblødte det med et lille smil. Hendes tålmodighed var dog efterhånden sat en anelse på prøve.

"Er det ikke bedre så at finde ud af det med det samme, før forlovelsen rent faktisk når at blive etableret? Hvad venter du på?"

[Lavender C. Buchanan]

Som en skildpadde, trak Lavender hovedet tilbage i sin skal og sad der og overvejede hvad hun havde gjort.

“Okay,” kom det lavmælt fra hende. “Jo. Det kan jeg godt se. Jeg har gjort det rigtig svært for mig selv,” mumlede hun.

[Peigi Ogden]

Peigi tog en indånding og rejste sig så impulsivt. Hun krydsede afstanden og satte sig på stolens armlæn, før hun slet og ret trak Lav ind i et kram.

"Jeg tror det er sådan noget, vi mennesker har det med at gøre," svarede hun, lidt opgivende, men smilende. "Men det er bedre at komme i tanke om det nu end om et år."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender var meget pæn og engelsk, men hun lod sig alligevel kramme af mere følelsesfrie Peigi og kom til at slippe en lav, opgivende lyd.

“Måske. Jeg tror stadig ikke han har det på samme måde.”

[Peigi Ogden]

Peigi lod sig generelt ikke stoppe, når det kom til kram og Lavender måtte være vant til det, selvom hun ikke var i tvivl om, at veninden altid så det lidt som et angreb. Nåja, eller måske noget lidt mildere end det. Skotten rynkede lidt på brynene og trak på skuldrene.

"Måske ikke. Men du kan jo tage fejl."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender turde ikke rigtig håbe, selvom hun tænkte meget på det, som hun så lidt ud i luften og siden vendte blikket tilbage på veninden.

“Tak, Peg,” bød hun. “Jeg kan ikke helt finde op og ned i alt det her.”

[Peigi Ogden]

Peg smilede svagt, da Lavender så op på hende og udtrykket på hendes ansigt var mildt. Impulsivt strøg hun en hånd lidt over venindens hår, omsorgsfuld, trods sin til tider ligefremme tone.

"Det forstår jeg godt," medgav hun og tog en indånding. "Det ér heller ikke ligefrem efter bogen."

[Lavender C. Buchanan]

En håbløs lille lyd forhold Lavender, som dog trods alt smilede taknemmeligt.

“Nej... Nej det ville være synd at sige. Hvis du vil bytte, så kan vi sagtens.”

[Peigi Ogden]

Peigi fnøs muntert og smilede skævt.

"Nej tak. Jeg har vist nok at se til," konstaterede hun muntert og rakte frem efter sin te.

Lukket?