Spill the T

[Peigi Ogden]

Peigi mente at Lavender var lige liberal nok med sin brug af man, men det undlod hun at sige og trak i stedet på skuldrene.

"Sådan er der så meget, som man åbenbart ikke gør," konstaterede hun. "Jeg ved bare, at jeg selv ville hade at gå glip af noget vigtigt, fordi jeg ikke turde tage en chance. Men jeg er ikke dig, Lav. Du må gøre, hvad du vil."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender vred hænderne lidt sammen. Heldigvis lød lyden fra vandet og gav hende en grund til at rejse sig og gå ud i køkkenet. Hun var helt sitrende. Tanken om at hun kunne tillade sig at sige sådan. Gøre sådan. Peigi skubbede til hendes grænser, men satte også tanker i gang. Da hun kom tilbage med en fyldt tekande, var hendes hoved nærmest ved at dreje af i skørhed.

“Hvordan ville du gøre? Hvis du måske havde det sådan?”

[Peigi Ogden]

Peigi trak benene op til sig i skrædderstilling og så på veninden, da hun kom tilbage igen. Hun tog en indånding over spørgsmålet og trak let på skuldrene.

"Jeg kender ham ikke rigtigt," konstaterede hun. "Men du kan jo starte med at fortælle ham, at du ikke ville hade at have været endt med ham, hvis tingene var anderledes."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender satte tekanden fra sig og sank ned i stolen igen. Hun lyttede, men vred sig også mentalt. Gned to fingre mod sin tinding.

“Hvad hvis han ler af mig? Det føles komplet latterligt...”

[Peigi Ogden]

Peigi var ærligt talt ingen kærlighedsguru, men hun mente i hvert fald at det var noget pjat at Lavender skulle være ulykkelig, bare fordi hun tilfældigvis havde været gift med Thaddeus' bror.

"Tror du, at han ville gøre det?" spurgte hun og gentog ikke, at hun ikke kendte manden godt. Ærligt talt havde hun svært ved at forstille sig at han kunne le i det hele taget.

[Lavender C. Buchanan]

Lavender trak på skuldrene, før hun rystede lidt på hovedet. “Eller synes det er væmmeligt. Jeg er nervøs for om han vil se anderledes på mig. Han har været en stor støtte. Jeg arrangerede kun forlovelsen for at betale ham tilbage for al hans hjælp.”

[Peigi Ogden]

Peigi trak på skuldrene. Hun kunne ikke rigtigt fortælle, hvordan Thaddeus ville reagere, selvom hun havde klare holdninger om, hvordan han burde reagere. Til gengæld hævede hun et øjenbryn over det sidste.

"Var det ikke noget han bad om?" spurgte hun, lidt overrasket over informationen, før hun lænede sig lidt frem. "Ville han overhovedet giftes?"

[Lavender C. Buchanan]

Lavender trak lidt håbløst på skuldrene. “Ja, jo, det tror jeg,” svarede hun tøvende. “Jeg mener... Han har brug for en hustru til at tage sig lidt af ham,” indvendte hun.

En rolle hun var på kanten til at indrømme at hun selv ville udfylde bedre end Cedrella Yaxley.

[Peigi Ogden]

Peigi stirrede lidt på Lavender, som tilsyneladende selv havde plantet sig direkte i den situation, som hun stod i. "Jesus, Mary og Joseph, Lav," svarede hun, som den skotske accent skinnede endnu tydeligere igennem.

"Er han kun forlovet, fordi du har sørget for det?"

[Lavender C. Buchanan]

Lavender hev benene op til sig i lænestolen og trak lidt på skuldrene med røde kinder over venindens chokerede tonefald.

“Jo... Ja. Det er han måske nok,” mumlede hun. “Men det er jo sådan noget der burde være sket.”

[Peigi Ogden]

Peigi slap et helhjertet fnys over det ord og hun prøvede ikke at skjule sin misbilligelse. "Burde være sket?" gentog hun og hævede øjenbrynene lidt af veninden. Chokeret over, at Lavender rent faktisk havde fået en mand forlovet, fordi hun mente at de var det mest rigtige.

"Tror du ikke, at der er en grund til, at han ikke er blevet det tidligere...?"

[Lavender C. Buchanan]

Lavender sad og tumlede lidt med spørgsmålet. Hun trak på skuldrene igen og fugtede læberne flygtigt.

“Det ved jeg ikke. Jeg tænkte bare at han ikke havde fået taget sig sammen. Jeg spurgte ham selv først. Han kunne have sagt nej...”

[Peigi Ogden]

Peg holdt på mange måder virkelig meget af Lavender, men der var nogle områder, hvor deres verdner var helt forskellige og det her var et øjeblik, hvor hun virkelig havde svært ved at udvise forståelse. Hun tog en dyb indånding og lænede sig tilbage i sofaen.

"Nåmen, altså," svarede hun og slap en udånding. "Du kan da også bare lade ham blive gift og prøve at bilde dig selv ind, at du har det fint med dig. Jeg ville bare ikke risikere at stå og fortryde noget bagefter."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender sank helt ned i stolen og skammede sig lidt over hvad hun havde gjort. Hun trykkede læberne sammen og trak på skuldrene igen.

“Jeg troede jo det var det rigtige jeg gjorde,” indvendte hun lavt.

[Peigi Ogden]

Det var virkelig ikke Pegs intention at få Lav til at have det dårligt, men hun havde heller ikke tænkt sig at lade veninden risikere at være ulykkelig, bare fordi at hun ikke turde sige sandheden.

"Det er jeg ikke i tvivl om," sagde hun dog, lidt mildere. "Men jeg tror ikke på, at det er for sent endnu."