Gensyn

[Cedrella Ogden]

Cedrellas eneste hjem var på Hogwarts, hvilket i følge Morag MacDougal absolut ikke var noget sted at møde potentielle ægtemænd, så derfor var både hun og Thaddeus Buchanan blevet sat i stævne i Yaxleyresidensen. For den ældste datter var huset ikke ligefrem fyldt med varme minder, selvom der var enkelte lyspunkter. Overordnet set var hun dog mere anspændt end nogensinde, når hun var her, bevidst om hver eneste bevægelse, hver eneste fold i tøjet og ryggens rankhed. 

Derfor var der heller ingen finger at sætte på hendes fremtræden, da hun stod foran et vindue i den stue, hvor hun ventede på sin potentielle forlovede. Da døren gik, tog hun en lydløs indånding, før hun drejede sig mod den lidt for velkendte mand og fandt et høfligt smil frem.

"Thaddeus," hilste hun, netop som husalfen lukkede døren igen.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus havde ingen idé om, at han var på vej til noget stort, romantisk eventyr og fandt stor ro i visheden om, at Cedrella ikke havde samme forhåbninger, uden overhovedet at have talt med hende om det endnu. Han tog en enkelt indånding, før han trådte ind og var sit høflige selv fra første øjeblik. Nakken blev bukket let i hilsen og mundvigene da også rettet den mindste smule opefter.

"Cedrella," gengældte han hendes hilsen og rettede sig op igen. Blikket fandt hendes og der var mere end høåflighed i hans stemme, da han talte. "Længe siden."

[Cedrella Ogden]

De havde naturligvis været til en del af de samme begivenheder, men det var længe siden, at de for alvor havde talt sammen og Cedrella fik en underlig følelse af nostalgi i kroppen, som hendes blik landede på Thaddeus nu. Hun smilede ganske svagt, men reelt over hans ord, hvilket opblødte det finpudsede ydre lidt. Alt sammen uden at ryggen blev selv den mindste smule mindre rang.

"Det tør siges," svarede hun og tog en indånding. Blikket på ham var roligt og tonefaldet nærmest henkastet, da hun fortsatte. Underligt afklaret, selvom det måske var midlertidigt. "Omend det ser ud til, at vi får rig mulighed for at indhente det tabte nu."

[Thaddeus Buchanan]

Der var sket meget, siden de sidst havde brugt tid sammen regelmæssigt. Begyndende linjer havde tegner sig over Thaddeus’ pande, selv når ikke han lagde den i folder og han kunne ligeså se tegn på tiden i hendes træk. Men hun lignede sig selv. I virkeligheden klædte det hende.

Et afdæmpet smil blødte hans træk lidt op. “Jeg er glad for, at du ikke lyder beklagende,” konstaterede han reelt. “Nu det ser ud til at blive en realitet.”

[Cedrella Ogden]

En lavmælt lyd undslap Cedrella, som havde en munter undertone. Det trak da også i hendes mundvige og hendes blik brød formaliteten og spejlede det let tørre, men svagt muntre tonefald.

"Nogle ville mene, at det kun er for sent. Tidligere begivenheder taget i betragtning."

[Thaddeus Buchanan]

Det trak i Thaddeus mundvige og han trådte endnu et par skridt ind i stuen ved bemærkningen til deres fælles fortid. I smilet var der noget mere end bare høflighed og det forplantede sig til hans blik.

“Det oplagte par,” bemærkede han og stoppede et pat meter fra hende.

[Cedrella Ogden]

Der var noget velkendt over hans tilstedeværelse, også selvom der var gået en del år siden hun første gang som attenårig havde lusket rundt med ham i skyggerne. Hun smilede lidt.

"Og alligevel aldrig en realitet," musede hun og lod hovedet falde lidt til siden. "Indtil nu. Det er næsten ironisk."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus var ikke blind for det ironiske i situationen, selvom han ikke for alvor beskæftigede sig med den slags. Han hævede blot skuldrene den mindste smule og kastede et blik over hende.

“Jeg hørte, at blev overhoved for Slytherin,” konstaterede han i stedet, bevægede sig videre. “Tillykke.”

[Cedrella Ogden]

Cedrella bøjede nakken let i bekræftelse. "Tak," svarede hun, ikke uden stolthed. Blikket hvilede på ham, som hun smilede svagt.

"Jeg kan ikke sige, at jeg er klar over, hvad du laver," konstaterede hun. "Men det er vist også pointen, er det ikke?"

[Thaddeus Buchanan]

Det var åbenlyst, hvorfor Cedrella var et godt bud på en forlovet og selvom Thaddeus elskede en anden, kunne han sagtens se det. Der var ingen grund til at modarbejde det og han sendte hende endnu et afdæmpet smil.

“Jeg håber ikke, at det bliver er problem for dig,” konstaterede han roligt. Ikke, at det ville blive anderledes af den grund. Hans arbejde krævede diskretion.

[Cedrella Ogden]

Cedrella havde ærligt talt ikke mange holdninger til Thaddeus. Måske burde hun være mere investeret, nogle ville endda sige ekstatisk. Hun var mest af alt bare afklaret på en praktisk måde.

"Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle," konstaterede hun. "Bliver det et problem for dig, at jeg ofte har nætter på slottet?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus nikkede lidt til konstateringen, men da det blev hendes tur til at stille et spørgsmål, faldt svaret ikke lige så hurtigt. Han betragtede hende et øjeblik, tankefuld, men var i sidste ende ikke for alvor i tvivl.

“Nej.” Det var nok uanset dér, han helst ville have hende. Det minimerede risikoen for konflikter. “Men jeg håber, at du, i hvert fald officielt, vil flytte ind hos mig.”

[Cedrella Ogden]

Der var lagt op til at de skulle sidde og lære hinanden at kende, men de havde allerede kendt hinanden engang og ingen af dem spildte tid på at gå om den varme grød.

Hun tog en indånding og mærkede et lille vrid i sit mellemgulv, som hun ignorerede. Hele forlovelsen var klart for det bedste, selvom hendes underbevidsthed mindede hende om, at der var en grund til at de aldrig havde søgt at blive mere end det, de havde været.

"Naturligvis," svarede hun, efter et kort øjebliks tøven. Det føltes mest af alt som en forretningsaftale. Uromantisk, selvom der engang havde været passion mellem dem. Måske kunne den komme igen. "Det er kun passende."

[Thaddeus Buchanan]

Der var ganske vist gået mange år, men Thaddeus havde engang kendt hende ganske godt, ligesom hun havde kendt ham. Og han både så og hørte hendes tøven. Trækkene mildnedes, før han tog et skridt tættere på hende.

“Måske vi burde sætte os lidt, hm? Al den slags er, efter min erfaring, altid bedre at diskutere over en dram,” konstaterede han.

[Cedrella Ogden]

Cedrellas skuldre faldt lidt. Hun var faldet nemt ind i den professionelle rolle hun havde til dagligt, men Thaddeus' ord fungerede som en påmindelse om, at de ikke var fremmede.

Hun smilede svagt og nikkede lidt. "Det lyder fornuftigt," medgav hun og havde snart skænket to glas whisky. Det var lige stærkt nok til hendes smag, men det fungerede til lejligheden. Hun satte sig på sofaen og så på ham.

"Hvad mener du virkelig om alt det her, Thaddeus?"