Gensyn

[Cedrella Ogden]

Cedrella burde være begejstret. Burde se frem til det. Følelsen udeblev dog. Om noget følte hun sig næsten følelsesløs. Så hun forholdt sig blot praktisk til det hele.

"Det kan, ganske åbenlyst, ikke være før eksamenerne," konstaterede hun og ignorerede den underlige fornemmelse over at tale om det i det hele taget. "Og selv da, er sommer kort varsel. Især nu, hvor din nevø også skal giftes," konstaterede hun. "Så den mest praktiske løsning ville være til december."

[Thaddeus Buchanan]

Så snart eksamenerne kom på bordet, rettede Thaddeus sig lidt op. Uanset om han var forberedt på en kort forlovelse eller ej, havde han ikke forudset, at de overhovedet ville debattere noget på den side af nytår. Men han nævnte det ikke.

"Hvis I kan nå at arrangere det til den tid," samtykkede han blot.

[Cedrella Ogden]

Cedrella bildt sig selv ind, at hun var afklaret med det hele og talte i et nærmest nøgternt tonefald. Hvis det handlede om at distrahere sig selv fra dårlige valg, så var præmissen jo før, jo bedre, heller ikke helt ved siden af. Hun fnøs dog ganske svagt over hans svar og rettede blikket mod ham.

"Jeg ser det ærligt blive en udfordring for mit eget vedkommende," konstaterede hun, ærlig. Måske for ærlig, men det var ikke ligefrem fordi de var fremmede og Cedrella kunne ærligt talt ikke tage sig meget af det.

"Og jeg har ikke travlt, men jeg er ikke sikker på at det samme kan siges for mit mødrene ophav."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus mærkede det trække lidt op i den ene mundvige. Det undrede ham ikke, at Cedrella havde bedre ting at tage sig til, end at arrangere en fest og han havde sandt at sige ikke meget imod det. Hvis hans liv ikke behøvede at være fyldt til bristepunktet med den slags arrangementer, havde han det fint.

"Der er nogle arrangørtalenter i vores familie," konstaterede han roligt og tænkte især på Lavender C. Buchanan og nevøens kommende hustru. "Jeg er sikker på, at de gerne vil tilbyde deres hjælp."

[Cedrella Ogden]

Cedrella vidste ikke præcis, hvem Thaddeus tænkte på og derfor kunne hun af gode grunde heller ikke sige, at hun ikke havde tænkt sig at lade sin elev arrangere sit bryllup, uanset hvor god hun så utvivlsomt var til det. I stedet nikkede hun blot og smilede ganske svagt.

"Det ville være ganske praktisk," konstaterede hun og fortsatte. "Jeg har ærligt talt ikke tiden til at arrangere selskaber og da slet ikke den slags store fester."

Det var ikke en specielt romantisk konstatering, men den var ærlig.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus slap en næsten munter lyd over det næsten forventelige svar og lod blikket glide over Cedrellas ansigt, før han tømte sit glas. Et smil forblev om hans læber, selvom det ikke var mere end en subtil trækning i mundvigene.

"Du har ikke forandret dig ret meget," bemærkede han lavmælt.

[Cedrella Ogden]

Cedrella hævede øjenbrynene lidt over hans bemærkning og så lidt forundret på ham i et øjeblik, før hun fnøs lavmælt og vippede sit glas med whisky en anelse mod knæet. Øjnene kneb sig en anelse sammen, men spøgelset af et smil var stadig omkring hendes læber.

"Det lyder foruroligende," konstaterede hun, halvt spørgende.

[Thaddeus Buchanan]

Måske var det foruroligende. Det havde trods alt ikke været uden udfordringer i sin tid, men arrangementet nu var anderledes. Det var en kontrakt og behøvede ikke romantiske følelser for at overleve. Tværtimod ville det nok komplicere det. Så Thaddeus bekymrede sig ikke, for nu.

"Hvorfor?"

[Cedrella Ogden]

Cedrella lod hovedet glide til siden og lukkede begge hænder om glasset, som øjnene kneb sig en anelse sammen. "Jeg håber, at jeg har forandret mig bare lidt, siden jeg var sytten," forklarede hun, selvom han måske havde ret. Hun var lige så fokuseret nu, som hun havde været dengang. Satte stadig arbejdet øverst og havde ærligt talt ikke et mindre ukompliceret følelsesliv, omend det rent fysisk var væsentligt mindre begivenhedsrigt nu.

"Ser du stadig dig selv som den samme, som du var dengang?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus havde ikke samme behov for at have ændret sig. Hans værdier havde hele tiden været gode og var blot blevet kultiverede siden da. Derfor havde han heller ikke noget problem med at sænke hagen en smule, bekræftende.

"Ikke som den samme," konstaterede han roligt. "Men heller ikke meget forandret."

[Cedrella Ogden]

Det var ikke et overraskende svar og som hun så på ham nu, var hun heller ikke for alvor i tvivl om at det passede. "Det tvivler jeg ikke på," konstaterede hun og kneb øjnene en anelse sammen, før hun tog en tår mere af whiskyen. Den efterlod læberne følelsesløse.

"Jeg ved ikke, om det bør bekymre mig, at vi på så mange områder stadig er ens."

[Thaddeus Buchanan]

Det burde måske få ham til at rynke på brynene, at Cedrella så gerne ville have forandret sig, men samtidig fint accepterede det, når det kom til ham. Men det gjorde han ikke. Han lod i stedet blikket dvæle lidt ved hendes glas mod læberne, før han igen fandt hendes øjne.

"Bekymret, ligefrem?"

[Cedrella Ogden]

Cedrella hævede et øjenbryn lidt over hans svar og hun tog en indånding. Brystkassen hævede og sænkede sig lidt med den.

"Vi var ikke altid ukomplicerede," forklarede hun og tvivlede ikke på, at han vidste, hvad hun mente.

[Thaddeus Buchanan]

Cedrella behøvede ikke sige meget mere end dét for at bekræfte den mistanke, han havde haft. Men Thaddeus lod sig ikke slå ud af kurs ved referencen til deres tidligere forhold. Uanset hvor stormfuldt det end havde været.

"Vi var unge," konstaterede han roligt, selvom det kunne diskuteres, hvor meget de nogensinde havde været det.

[Cedrella Ogden]

Cedrella kneb øjnene en anelse sammen over svaret og så eftertænksomt på ham. Før i tiden havde han ind i mellem drevet hende komplet til vanvid og der var en risiko for, at det ville ske igen. Men ingen forhold var perfekte og denne gang var følelserne nogle andre.

Derfor slap hun også blot en svag, tilkendegivende lyd og tog en lille tår whisky mere.