Knæk og bræk

[Samuel Willoughby]

Sam kunne ikke afholde sig fra at pille lidt ved nogle af rekvisitterne bag scenen, nu hvor han ikke var overvåget. Han anede ikke om rundturen stadig var i gang et afsides sted i teatret. Det kunne være at de havde en kælder stopfuld af gamle rekvisitmøbler, eller hvad end de kunne finde på.

Så snart Emilia dukkede op igen, stoppede han dog hvad han havde gang i. "Lad os gå," bemærkede han, uden helt at kunne ignorere fornemmelsen i brystet over kaffeaftalen, da de endelig kom ud på Hogsmeades gader. 

[Emilia Yaxley]

Emilia gav et lille nik og sammen forlod de teateret, ikke uden den unge troldmand i billetlugen fik en afskedshilsen. Hun søgte ned i sin taske og fremdrog cigaretetuiet og placerede én mellem læberne, før hun holdt det mod ham i et tavst tilbud.

Det var blevet lidt for meget en vane igen, men hun kunne ikke for alvor bekymre sig om det, da etuiet og fyrtøj gled tilbage i tasken og hun kunne fylde lungerne med røg. Først da drejede hun hovedet lidt mod ham, betragtede ham halvt gennem vipperne.

Hun sagde ikke noget med det samme. Tavsheden var egentlig meget behagelig.

[Samuel Willoughby]

Sam røg egentlig hovedsageligt når han drak, men han kunne ikke modstå tilbudet, da etuiet blev rakt frem mod ham. Røgen kradsede behageligt i lungerne, og forlod også de varme læber mod den friske luft med en blødhed.

Der gik lidt tid, før han vendte øjnene opmærksomt mod hende. "Jeg kan se hvordan et barjob med fulde tosser og dårlige drikkepenge er det værd," Lød det fra ham. "Du hører til på scenen."

[Emilia Yaxley]

Som bartender var Emilia vant til at høre lidt af hvert, når det kom til komplimenter. De pænere gik på hendes øjne eller smil, men hun var også vant til at få kommenteret på både sin figur og de lidt mere sleske bemærkninger om hendes læber. Men dette var noget andet. Det forholdt sig rent faktisk til noget, hun gjorde. Noget, hun brændte for.

Hun kom til at smile og lukkede i stedet læberne om filteret, pustede røgen væk.

"Ja?"

[Samuel Willoughby]

"Ja," Gentog Sam, før han rettede blikket frem for sig igen. Han havde ikke rigtig kunne slippe forestillingen. Det mindede ham lidt om de første gange han nogensinde havde set Quidditch fra et stadion. Det var anderledes - måske lidt for abstrakt - men hans opmærksomhed havde været fanget.

"Man kan mærke at du brænder for det," Kommenterede han lidt efter. "Desuden så du også ret fræk ud som brunette. Lyst klæder dig nu alligevel bedst."

[Emilia Yaxley]

Mundvigene sitrede igen ved gentagelsen og bekræftelsen, der lå i den. Et sted var Emilia dog svagt bevidst om, at hun nok ikke burde nyde hans ros så meget. Og især ikke tage ham hjem efter. Men hun fortrød ikke.

"Jeg har hørt, at vi uanset har det sjovere," bemærkede hun og drejede hovedet halvt hans retning for at blinke op til ham.

[Samuel Willoughby]

Smilet blev bredere, da blikket kolliderede med Emilias øjne, hvoraf ét af dem blinkede op mod ham. "Utvivlsomt," sagde han, som var det komplet indlysende.

"Det er smitsomt." Hænderne blev stukket ned i lommerne.

[Emilia Yaxley]

Emilia slap en munter lyd og lod cigaretten finde tilbage til læberne. Hun havde ikke mere at sige lige nu og nød tavsheden, den friske aftenluft.

Den frie hånd søgte gennem de lyse krøller og faldt igen, strejfede hans ved et uheld.

[Samuel Willoughby]

Sams lidt over halvrøgede cigaret havde fundet brostenene for sekunder siden. Det var nok ikke det bedste valg at smide det skødesløst fra sig, men når man ofte kun røg med en promille, var det næsten ubevidst.

Da deres hænder strejfede hinandens, blev han opmærksom på hvor tæt de gik. Ikke at det som sådan var et problem. Han forsøgte bare at ryste fornemmelsen fra sig, da de fortsatte ned ad gaden, som snart førte dem længere mod Tudselommen. "Er Roxanne Weasley hjemme?"

[Emilia Yaxley]

De drejede ind på vejen, hvor Emilia og Roxanne boede, netop som førstnævnte trak på skuldrene. "Ingen anelse," svarede hun ærligt og tog et sidste drag af cigaretten, før hun smed den fra sig og stoppede ved døren.

"Nogen særlig årsag?"

[Samuel Willoughby]

Sam havde egentlig ikke noget vildt lummert i tankerne, men han anede ikke hvad -eller hvor meget - Emilia kunne have fortalt hende om ham. Eller hvordan de skulle beskrive deres forhold til hinanden.

"Bare. Nysgerrighed," svarede han med et skævt smil. "Jeg mener... Kaffe hjemme hos jer en tilfældig hverdagsaften." Han trak på skuldrene. Han sås ikke rigtigt med Rox i privaten.

[Emilia Yaxley]

Emilia havde ikke talt med Roxanne Weasley overhovedet. I hvert fald ikke om Sam, selvom det nok var uundgåeligt. Hun skridtede først op ad trapperne og trak på skuldrene.

"Ja?" spurgte hun, opfordrende og kastede et blik på ham over skulderen.

[Samuel Willoughby]

"Ja," Gentog Sam bare, uden at gå mere i dybden med det, nu hvor Emilia ikke syntes at se det som en problemstilling. Det var vel en lettelse og det var derfor han sendte hende i ufortrødent smil, før de trådte ind i lejligheden.

"Hm. Ingen Weasley," Gættede han så snart de kom ind i lejligheden.

[Emilia Yaxley]

Emilia vidste ikke, hvorfor det skulle være et problem, men undlod at grave i det. I stedet låste hun dem ind og lod jakken finde på plads på knagerækken, før hun vendte sig om mod ham igen med et hævet bryn.

"Rox?" kaldte hun uden at tage blikket fra ham, men der kom intet svar. "Det ser ud til, at du har ret." Hun dvælede dog ikke ved det, men drejede om på hælen og gik ud i køkkenet, hvor hun begyndte at lave kaffe. Som aftalt.

[Samuel Willoughby]

Sam sluttede sig til blondinen og lænede sig tilbage mod en af køkkenbordene. Blikket faldt korvarig mod hendes kaffelavningsproces - nærmest for at skrive sig bag øret, hvad han selv havde gjort galt. Han havde fået afvide før - af venner og familie - at instantkaffe ikke var vejen frem.

"Var min kaffe virkelig så frygtelig?" spurgte han hende, henvisende til den kop han havde brygget sidst han var i lejligheden. Smilet om læberne var drenget.