Knæk og bræk

[Emilia Yaxley]

Der var unægteligt noget alt for tiltalende i berøringen og den måde, Sam lænede sig lidt frem mod hende, mens han sagde ord, der nok ville gøre de fleste unge hekse bløde i knæene. Men Emilia var ikke de fleste kvinder og senere ville hun sikkert ende med at fortryde, at hun tillod den slags. Men for nu rykkede hun sig en lille smule tættere på ham.

"Du ligner én, der er klar til at finde ud af det," konstaterede hun, langt fra upåvirket af nærheden, selvom det måske kunne lyde sådan.

[Samuel Willoughby]

Sam var mere end klar. Forberedt, var en anden sag. For selvom han burde have overvejet konsekvenserne af deres 'venskab', havde han hele tiden været et impulsivt skridt foran sine egne tanker.

"Hm. Gør jeg?" Øjnenes gnistren talte for sig selv. Især da de flakkede mod hendes bløde læber. "Tænk at jeg er så gennemskuelig."

[Emilia Yaxley]

Emilia bemærkede godt det flakkende blik og kom helt instinktivt til at føre tungespidsen over læberne. Det var måske heller ikke det værste at bruge lidt mere tid sammen, så længe det fortsatte som nu. Afslappet. Ingen bånd.

"Du er trods alt en mand," bemærkede hun drilsk med et glimt i øjet.

[Samuel Willoughby]

Svaret fik smilehullerne til at fremstå tydeligere. "Nu skal du passe på," sagde han, før tandrækken tittede frem i udfordring.

Så søgte han hendes læber igen. Denne gang, ikke med samme blødhed.

[Emilia Yaxley]

Emilia havde ingen intentioner om at passe på. I hvert fald ikke medmindre det kom til at involvere følelser.

Men når det kom til at hans læber, tog hun gerne imod dem. Greb fat om hans nakke og trak ham tættere uden skyggen af tøven.

[Samuel Willoughby]

Fingerspidserne trykkede sig lidt mod hendes lår, og den frie hånd søgte snart at trække hende tættere. På en eller anden måde, havde de møvet sig nok på sofaen til han nærmest lå over hende, med pulsen godt kørende.

"Fuck, den træning..." brummede han mod hendes læber, selvom han vidste at han nok burde se at komme afsted. Han skulle, trods alt, hente sportstasken derhjemme.

[Emilia Yaxley]

Fingerspidsernes pres om hendes lår fik den umiskendelige følelse af begær til at bølge igennem hende og Emilia måtte tage en indånding mod hans læber. Ivrigt lod hun sig glide ind under ham og slap en munter lyd.

"Så seriøs omkring din karriere..." Læberne fangede hans igen.

[Samuel Willoughby]

"Karrieren kan rende mig," Brummede Sam, trods han bestemt ikke mente de ord. Lige nu, kunne han bare ikke overtale sig selv til at forlade Emilia Yaxley. Ikke før et langt øjeblik og et opgivende, hæst suk.

"Merlin og morgana," Han rettede sig lidt op og diskede frem med tandsmilet. Selvom alt ved udtrykket i øjnene nok fortalte en rimelig hed historie om hvad der foregik i hovedet på ham. "Rain check?"

[Emilia Yaxley]

Trods Emilia ikke havde valgt den vej, hendes forældre ville have hende til, var hun stadig blevet fordelt til Slytherin og bemærkningen fik hendes bryn til at rykke lidt på sig. Selvom indvendingerne druknede i et kys mere.

Hun måtte tage en indånding, da han rettede sig op og nikkede blot en enkelt gang uden helt at indse, at hun dermed mere eller mindre havde aftalt en date.

[Samuel Willoughby]

Sam havde mere end svært ved at rykke sig fra den kønne heks. Selvom de havde fortabt sig i det usømmelige tidligere, var han for fristet til at aflyse træningen. Selvkontrol var ikke noget der blev leveret i store doser. "Hvis vi skulle nå det, kan jeg ikke ligefrem love kvalitet," bemærkede han med et grin, der stadig var lidt hæst.

Lidt modvilligt lukkede han bæltespændet, som han åbenbart mellem de hede kys på sofaen.

[Emilia Yaxley]

Emilia fnøs muntert og skubbede sit op på albuerne, selvom hun ikke besværede sig med at sætte sig helt op. Blikket hvilede dog roligt på ham, mens han fik lukket bæltet og rettet sig lidt mere op i processen.

“Kom nu bare af sted til din træning,” bemærkede hun. “Du skulle nødig blive smidt af holdet, før jeg har set et omklædningsrum.”

[Samuel Willoughby]

Sam havde ikke lagt meget i hendes forhenværende nik. Eller i hans egen bemærkning om et rain check. De hede øjeblikke forinden havde nok fået ham til at handle temmelig ubevidst, selvom han havde været ligefrem om sin interesse i at se hende igen.

Smilet om hans læber var nu alligevel sigende nok. Han regnede med at entusiasmen ville bløde lidt op i det ophidsede udtryk der stadig hang i blikket. "Du har en pointe," Grinede han og kom på benene.

"Du får den bedste rundvisning, hm?"

[Emilia Yaxley]

Emilia var langt fra upåvirket af de hede kys, de havde delt og hun ville da måske også være en smule rastløs, når han var gået. Men lige nu smilede hun blot dovent op til ham og tippede hovedet lidt til den ene side.

“Jeg glæder mig allerede,” svarede hun og fandt, at hun mente det. Virkelig mente det, faktisk. Hun rystede det af sig.

[Samuel Willoughby]

Sam kunne ikke undgå at mærke den kortvarige og bløde flaksen i brystkassen. Det var nok bare forventning. Eller måske var blodet ikke strømmet helt tilbage til hovedet igen.

"Samme her," Gengældte han nu alligevel, før han bukkede sig ned for at plante et kys mod hendes læber. Et kys der lige blev opfulgt af et nap i underlæben, så det ikke virkede for eksklusivt. Snart efter forlod han lejligheden, og smilede måske lidt dummere end normalt, før han fangede sig selv i det og smuttede til træning.

Lukket?