Planlægning

[Jesse Jones]

Jesse lænede sig lidt ind over bordet i køkkenet med det krus kaffe han netop havde sat sig med "Men vil vi virkelig selv stå med madlavning hvis vi bliver flere end først antaget?" han så spørgende på Amber W. Jones ved siden af sig og hans egen holdning til spørgsmålet var ret tydelig selvom han ikke havde sagt det højt "Ville det ikke være mere rart at have den tid til andre ting?"

[Amber W. Jones]

Amber sad med planen foran sig og kiggede lidt på gæstelisten og menuen, som ikke var specielt kompliceret. Hun var dog heller ikke den store kok, men så over på ham med let sammentrukne bryn.

"Det ved jeg ikke. Jeg har hele tiden synes det var ret skræmmende at skulle lave mad til alle de mennesker," konstaterede hun ærligt. "Men har vi råd til at betale os fra det...?"

Havde han råd, var mest spørgsmålet. Hun havde helt sikkert ikke.

[Jesse Jones]

Jesse løftede kruset til læberne og pustede let på den varme væske, før han nippede til den og nikkede på samme tid "Jeg tror det går.. så længe vi selv kan finde ud af at få det serveret." brummede han med et lille smil "Nu har du alligevel lokket mig udenfor min trygge kasse, så kan vi ligeså godt gøre det ordentligt, ikke?" blikket spillede spøgefuldt et øjeblik, før han sænkede det til papirerne foran hende "Så skal vi bare finde ud af, hvor vi vil have leveret fra."

[Amber W. Jones]

Uoverskueligt. Amber trak på skuldrene og så rådvild ud. Hun vidste slet ikke nok om mad. Eller London.

“Men lige nu ved vi heller ikke hvor mange vi bliver. Valerie McCormack og Archie McCormack har ikke været i kontakt, så jeg er i tvivl om hvor de er...”

Hun strøg håret i begge sider om bag ørerne. “Så måske burde vi vente lidt med bestilling...”

[Jesse Jones]

Jesses bryn trak sig overvejende sammen over kanten på kruset før han nikkede "Det har du nok ret i. Så har vi også tid til måske at finde ud af om der er nogle steder nogen vil anbefale." fingerspidserne trommede let mod keramikken "Hvad er næste punkt på din liste så?"

[Amber W. Jones]

Amber havde ikke rigtig en liste som sådan. Hun var ikke den organiserede i deres forhold og så over på Jesse med begge bryn let hævede over spørgsmålet.

"Ehm... Det ved jeg ikke. Drikkevarer, vel? Er der andet man skal tænke på til middagsselskaber?"

Hun følte sig en smule ud over sin egen konfortzone, selvom selskabet havde været hendes eget ønske.

[Jesse Jones]

Jesses bryn trak sig lidt sammen mens han betragtede hende og erkendte, at han endnu en gang havde glemt hvor ung hun var. Det var ikke noget han tænkte så meget over længere, men ind i mellem kom det op "Drikkevarer kan jeg i hvert fald finde ud af." han slap kruset med den ene hånd og lagde den i stedet over hendes "Mad og drikkevarer, det er vel også nærmest det vigtigste?" han lod hånden blive liggende "Jeg tror jeg har nogen duge et sted som min mor insisterede på jeg skulle have med. Skal der være blomster eller sådan noget på bordet?"

[Amber W. Jones]

Amber var lidt på herrens mark med planlægningen. “Jeg kan klare drinks,” konstaterede hun dog. “... Bartender.”

Hun vidste hvad der var godt. Hun vidste dog intet om blomster eller duge og måtte klø sig i nakken. “Er du... Ked af at jeg ikke er en særlig dygtig husmor-type?”

[Jesse Jones]

Det trak i Jesses mundvige "Så vi har drinks og vi har mad. Så kan det vel ikke gå helt galt?" konstaterede han, let spørgende og rystede så på hovedet "Nej." svaret var ærligt, selvom det først for alvor var kommet op nu "Vi må bare improvisere, så. Det var heller ikke noget jeg lærte hjemmefra." ikke at det var nogen overraskelse. Det var ikke ligefrem den slags det havde været en prioritet, han som dreng, og senere mand, havde skullet lære "Måske er det nemmere, hvis vi tager ned for at se på sådan nogen ting.. så vi kan finde ud af, hvad vi kan lide og måske få nogle gode råd." foreslog han, langt udenfor sin egen komfortzone, men også stædig nok til, at ville have det til at fungere nu han havde sagt ja.

[Amber W. Jones]

Amber smilede svagt over accepten. Hendes skuldre sank lidt sammen, før hun nikkede. “Okay. Men hvad er det vi skal se på hvorhenne igen?”

Ingen af dem havde skrevet noget ned. Måske var det okay. Måske endte det i kaos.

[Jesse Jones]

Jesses bryn trak sig sammen igen og blev der et øjeblik før det begyndte at sitre i hans mundvige og læberne skiltes i et sjældent, bredt grin "Jeg aner det ikke." indrømmede han med en halvt opgivende lyd og så lettere underholdt på hende "Hvis vi nu hælder tilstrækkeligt af dine drinks på dem, tror du så de opdager vi egentlig ikke aner hvad vi har gang i?"

[Amber W. Jones]

Amber kom også til at grine, strøg hånden over sine nakkehår og trak lidt på skuldrene. "Måske," svarede hun. "Måske burde vi bare have inviteret dem til cocktailfest."

Hun åndede lidt ud. "Men hvor svært kan det være? Vi skal have noget mad og noget at drikke, noget musik på pladespilleren og et pænt dækket bord." En dyb indånding senere. "Du står for maden, jeg sørger for gode vin og cocktails til bagefter. Vi sætter den første den bedste plade med afslappet jazz på og drikker dem en god fjer på. Er det ikke en plan?"

[Jesse Jones]

Antydningen af et smil blev liggende under skægget da han nikkede "En ret genial plan synes jeg." han lænede sig lidt tilbage og tilføjede med et grin "Og sørger for vi i hvert fald ikke har nogen planer dagen efter. Med den plan, har jeg på fornemmelsen jeg kommer til at have mest lyst til bare at blive i sengen så længe jeg har lyst til." spøgte han og tog en mundfuld af sin kaffe."

[Amber W. Jones]

Amber fnøs let, men hendes mundvige dirrede også. “Det meste af tiden har jeg mest lyst til at blive i sengen med dig. Det er de negative følger af at have sådan en lækker mand i sin seng,” klagede hun sig ironisk.

Hun tog en tår af sit glas med vand og åndede lidt ud. “Hvor er vi henne med mad, tænker du? Noget med fisk? Jeg burde kunne finde et match, selvom jeg kun var tjener i et par måneder efter skolen.”

[Jesse Jones]

Jesse hævede det ene bryn lidt, men kunne heller ikke lade være at se ret tilfreds ud over kommentaren "Det lyder heller ikke som det værste i verden at blive i sengen når du er i den." gav han igen og stillede kruset fra sig, mens han lænede sig ind over bordet igen, med underarmene hvilende mod bordpladen "Så længe der også er noget kød et sted i den menu, er jeg ikke så kræsen. Fisk er er fint at starte ud med." også på madfronten var han måske en anelse konservativ.