Planlægning

[Amber W. Jones]

Amber smilede svagt underholdt over Jesses krav og trak på skuldrene. “Det er op til dig,” konstaterede hun. Hun gik ikke rigtig op i mad på den måde.

“Bare du fortæller mig hvad du beslutter, så jeg kan matche med drikkevarer.” Hun lagde sin ene hånd let på hans knæ med et glimt i øjet. “Du ved hvordan jeg har det fint med at du bestemmer, jo.”

[Jesse Jones]

Jesse nikkede og var allerede begyndt at overveje muligheder da Amber fortsatte og igen trak hans fulde opmærksomhed tilbage til hende og plantede et glimt i de mørke øjne "Det har strejfet mig en gang eller to." spøgte han og lagde en hånd over hendes på sit knæ "Jeg føler alligevel jeg skal spørge, om der er noget jeg helt skal undgå?" han havde efterhånden en ret god fornemmelse af, hvad hun kunne lide og ikke, men det var vel alligevel høfligt at spørge.

[Amber W. Jones]

Amber sneg sin tommel over hans fingre og smilede over svaret, før hun rystede på hovedet. "Det tror jeg ikke. Jeg er ikke kræsen. Det er vist mest dig, der er det, Mr. Har-aldrig-spist-kandiserede-æbler..."

Hendes blik spillede ved genkaldelsen af den første gang de havde haft det rigtig sjovt sammen. Tilfældigvis også den dag de først havde delt en seng frivilligt.

[Jesse Jones]

Mindet fik det helt automatisk til at trække i Jesses mundvige og smilet forplantede sig ligeså naturligt til de mørke øjne "Så er det godt du har gode overtalelses-evner.." brummede han og gav hendes hånd et let klem "Måske køber jeg et helt frivilligt i år, men tager du så også frivilligt med på skøjter igen?"

[Amber W. Jones]

Amber smilede skævt og flettede fingrene ind mellem Jesses, før hun trak en smule på skuldrene. Hun løftede deres hænder og gav hans håndryg et kys.

“Kun hvis du også tager blomsterkrans på for mig,” lovede hun med et spillende blik. “Så gør jeg lige hvad du har lyst til.”

[Jesse Jones]

Jesse fnøs underholdt og skar en grimasse, selvom læberne der strejfede hans håndryg, også plantede en varm glød i hans blik "Jeg har på fornemmelsen jeg ender med at bøje mig for overmagten også der." spøgte han og lod blikket finde forsøget på lister på bordet "Hvis det her lykkedes for os, er det måske også os der bliver inviteret næste gang og bare skal tænke på at møde op."

[Amber W. Jones]

Amber smilede svagt og tilfreds og nussede Jesses hånd lidt. “Det ville være dejligt,” svarede hun.

“Jeg har ikke brug for at vi arbejder os op til at være toppen af det sociale niveau, men jeg vil gerne se flere mennesker. Også sammen med dig. Vi er gode sammen.”

[Jesse Jones]

Jesse var normalvis ikke typen, der let blev smigret, eller en der lod sig overtale af den, men når det kom til Amber, var han mere medgørlig end for de fleste andre og det varme smil blev dybere mens hun talte "Jeg er enig.. i begge tilfælde." indrømmede han og fortsatte "Vi trænger til at få en større omgangskreds.. ikke at der er noget i vejen med dit selskab."

[Amber W. Jones]

Amber nussede hans fingre lidt og rystede let på hovedet. “Vi kan også bedre sætte pris på hinanden, hvis vi ikke gør alting sammen,” tænkte hun højt. “Ellers bliver det lidt opslidende - selvom jeg godt kan lide dig.”

Hun klemte lidt om hans hånd. “Ikke fordi vi behøver samle appetit ude. Men måske bare... Blive stimuleret lidt af andre end hinanden.”

Hun tænkte de var enige og at det ikke var meget mere at diskutere, så hun rejste sig op og vippede lidt på tæerne. “Apropos. Skal jeg hente noget at spise nede på den italienske?”

Tjeneren der var altid klar på en overfladisk flirt og han gjorde ikke ondt at se på, så hun synes det var temmelig sjovt.

[Jesse Jones]

Jesse brummede sin enighed og modsagde hende ikke, selvom stimuleringskommentaren, fik ham til at hæve det ene øjenbryn lidt mens han betragtede hende.

Han nikkede en enkelt gang som svar på spørgsmålet, der var mere eller mindre apropos "Vi kan også hente noget sammen.." foreslog han uden at blikket helt forlod hende "Jeg er ikke sikker på hvad jeg har lyst til." tilføjede han, begrundende for forslaget.

[Amber W. Jones]

Amber havde ikke helt kalkuleret med at Jesse ville gribe muligheden for at gå med. Hun tøvede et øjeblik, før hun trak på skuldrene. “Okay,” medgav hun, uden at være helt sikker på hans motivation.

“Plejer du ikke altid at få det samme...?” Hun rettede lidt på sit skørt og tog et enkelt skridt bagud mod døren ud til gangen.

[Jesse Jones]

Jesse havde ikke rejst sig endnu og trak let på skuldrene "Jo.. men måske netop derfor." blikket havde stadig ikke forladt hende og på trods af smilet, var der en snert af noget andet bag det "Nogen plejer at sige til mig jeg skal udvide mine horisonter." fortsatte han, nu med det spøgende glimt tilbage i de mørke øjne.

[Amber W. Jones]

Amber nikkede med et glimt i de lyse øjne. Hun fugtede læberne lidt. “Det gør jeg,” svarede hun.

“Er det derfor du vil med derned eller savner du bare Julios selskab?” Hun tiltede hovedet lidt.

[Jesse Jones]

Jesse gjorde stadig ikke anstalter til at rejse sig, men spørgsmålet fik ham til at se ned med en skuldertrækning "Hvem af dem er Julio?" spurgte han i stedet for at svare og kendte godt svaret, uden dog at ville indrømme det.

[Amber W. Jones]

Amber hævede det ene bryn let over Jesses reaktion og lænede sig imod dørkarmen med en svag sitren i mundvigene.

"Det er ham den flotte, unge med de store krøller, der kalder mig Bella, Jesse. Og det tror jeg godt at du er klar over."