Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 14, 2019 20:25:31 GMT 1
Om det var klokken lort om natten, eller om morgenen, anede Gemma ikke helt. Fuglene havde vist kvidret lidt, da hun var trådt ud af Det Glade Vildsvin. Hvorfor, havde hun taget susenetværket dertil? Nåh ja - fordi hun havde snøvlet for meget til at sige adressen på en hvis journalist. Eller huske den præcist, for den sags skyld. Det var som om fødderne kunne ruten, men hovedet kunne ikke helt følge med. Øjnene svømmede stadig, da hun bankede på døren. En planlagt aften i byen, var blevet tvungen en aften alene. På mange måder følte hun sig knækket, forladt og fortabt, men aldrig havde hun nok synket så lavt i sit voksenliv. At dukke op på dørtrinnet af et engangsknald. Eller en ven. Hvad end Tobias Holmes egentlig var.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 14, 2019 20:38:19 GMT 1
Tobias satte sig op, før hans hjerne for alvor nåede at registrere det, hvormed han mistede balancen, og kolliderede med træbrædderne under sofaen; de, der dækkede hele den skæve stue og strakte sig til ud på terrassen, hvis dør stadig stod åben. Tilsyneladende var gadekrydset ingen steder at se.
De mørkeblå øjne fandt vej ned af den ranglede krop og de så, hvordan de mørkegrå sweatpants havde forvredet sig i hans søvn. Imens Tobias aflagde afstanden til døren, forsøgte han at rette på dem og det lykkes omtrent, i det han nåede hoveddøren.
Hvad han så, da han åbnede den, var ikke hvad han havde forventet og instinktivt lod han blikket glide henover Gemma. Hun fremstod intakt, men noget sagde den ranglede troldmand, at det ikke var tilfældet. Som Tobias trådte tilbage for hende, sagde han: ”Er du okay?”
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 14, 2019 20:49:21 GMT 1
Okay. Gemma følte sig relativt okay. Nok måtte hun støtte lidt til dørkarmen, men ellers lod hun til at have det fint. Mascaraen havde efterladt små mærker under øjnene, men hun havde set værre dage. Eller nætter. Hvad end det nu var. Hun forsøgte sig med at smil til den mørkhårede journalist, selvom det nok virkede en hel del mere kejtet end normalt. Tænk, at hun for blot dage siden havde ligget og sukket under hans kærtegn - og nu dukkede op sådan her.
"Selvfølgelig, er jeg okay," Proklamerede hun dæmpet, "Jeg... Har måske drukket lidt. Kan jeg komme ind?"
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 14, 2019 20:57:47 GMT 1
Tobias nikkede instinktivt og lukkede heksen ind. Det viste sig ikke at være uproblematisk, da Gemma mistolkede afstanden til stolen i entreen, den der agerede som opbevaring for nøgler og andre småtterier. Tobias nåede at gribe hende, inden det var for sent og med et lille kluk, nikkede han mod hende. ”Tingene står, som de plejer. Det følte jeg bare lige for at sige”, brummede han søvntynget, i det de spillende mørkeblå øjne fæstnede sig i hendes.
Eller… De stod da næsten som de plejede. Stuebordet var forsvundet, efter Violets besøg og det blå øjne, som Tobias også havde fået tilegnet sig, afslørede at noget var hændt. Ikke at Tobias tanker var der; ja, faktisk havde han glemt alt om den ømme, forslåede krop, som han ledte Gemma ind i stuen og hen mod sofaen. Der slap han hende og fik i nogle lange skridt tændt for lyset og hentet vand til den fordrukne heks.
”Skal du have et eller andet at spise?”, spurgte han, i det han smed en trøje over den nøgne overkrop.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 14, 2019 21:28:10 GMT 1
Gemma var bestemt ikke glamourøs lige nu. Især ikke på de korte hæle, som da heldigvis også var blevet bakset af, hvilket aflagde endnu mere grund til at hun mistede balancen og Tobias måtte gribe hende. Hun lod endda hans drillende kommentarer hænge lidt i luften, uden at gøre meget for at modsige ham. Lige nu, gyngede det hele bare nok til at hun hellere end gerne ville sidde ned.
Hvilket var det hun snart gjorde. Hun var blevet placeret i sofaens bløde hynder og først da hun havde fået placeret et glas vand i hænderne og drukket en overordentlig slurk, lagde hun mærke til at stuebordet ikke var der til at agere... Ja, bord, for glasset. "Du sagde at tingene stod som de plejede..." Hun var nok lidt konfus, og hun håbede virkelig ikke at hun havde drukket så meget at et sofabord forsvandt på magisk vis.
Hun lagde nærmest ikke engang mærke til Tobias' blå øje i første omgang. Det var trods hun vendte øjnene op mod ham - lettere distraheret af hvordan han tog en trøje på, mere end det faktum at han nævnte mad. Hun rystede på hovedet. "Øv. Jeg troede lige jeg skulle indhente dig og blive topløs..." Det var et lamt forsøg på en joke, men Gemma var beruset.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 14, 2019 21:37:06 GMT 1
Tobias rakte ud efter vandet og klukkede en anelse, som han satte det fra sig på stuegulvet foran hende. ”På nær stuebordet. Det gik til i en lille eksplosion”, fortalte han, som en farverig hånd fandt vej til den sorte manke. De mørkeblå øjne så det konfuse i Gemmas kønne ansigt og Tobias kom til at grine hæst, forinden at han fortsatte: ”Jeg fik besøg af en, som hader mig som pesten for nogle dage siden, og ja… Det er blandt andet resultatet af det.” Ordene var sagt i en spøgefuld tone, men der gik ikke mange øjeblikke før, at alvoren havde fundet vej til hans blik.
De næstfølgende ord fik Tobias til at smile varmt til heksen, for til trods for det kejtede blik der havde fulgt, var den ranglede troldmand ikke i tvivl; noget var galt. Helt galt. Tobias satte sig på hug foran Gemma og lagde de farverige arme omkring de lange ben. ”Savnede du mig så meget, at du var nødt til at komme herhjem efter en bytur?”, spurgte han, velvidende at det ikke var tilfældet. Øjnene og smilet havde da også taget en drillesyg form, som Tobias atter rakte vandet frem mod hende. Om nogen behøvede hun det.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 15, 2019 14:18:50 GMT 1
Gemma rynkede lidt skeptisk på næsen, da Tobias nævnte en eksplosion. Selvom tusindvis af spørgsmål meldte sig, var hendes tanker nok for fragmenterede lige nu, til at finde ud af hvilket et der var det bedste at stille. "Jeg vidste ikke at du var slagsmåls typen," Bemærkede hun - igen uden rigtig at lyde dømmende. Nærmere, nysgerrig på hvad journalisten dog var for en, eftersom han åbenbart kunne finde på at ofre sit eget stuebord.
Øjnene fulgte ham som han satte sig på hug foran hende, og rørte de nøgne ben. Ofte kunne alkohol gøre hende mere hård i betrækket, men fik hun nok - blødede det hende velnok op. Det betød at hun ikke ligefrem kæmpede for at fremstå sarkastisk og sætte en front op overfor ham. Ikke selvom hun vidste at det var hvad hun burde, nu hvor han var så hjælpsom og støttende.
De slanke fingre fandt vej om glasset, da han rakte det igen. "Måske bor du bare belejligt..." Bemærkede hun i et forsøg på at dække over det faktum at hun havde taget susenetværket fra London, og ikke ligefrem bare kom fra den lokale kro.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 15, 2019 14:26:21 GMT 1
Tobias grinede stille, stadig tynget af søvnen, som han skar en grimasse af luften. ”Jeg må nok ærligt indrømme, at det også kom som en overraskelse for mig”, brummede han, i det de mørke øjenbryn kortvarigt skød til himmels i en sigende grimasse.
Han gabte og forsøgte at skjule det, ved at lade hovedet forsvinde ned mellem sine ben. Da han dernæst atter brød frem fra sit skjul, sendte han hende et lille smil, som han nikkede, velvidende det også var en løgn. Ud af det blå satte en forræderisk tanke sig på tværs og de mørkeblå øjne gled distræt nedover hendes skikkelse. Velvidende hans ord øjensynligt ville modtage vrissen, nikkede han spædt mod hende, opfordrende.
”Var der… Var der en, som gjorde dig fortræd?”, spurgte han stille, men ikke tøvende, som han modtog det nu tomme vandglas. ”En kunde, mener jeg. Har du ondt nogle steder? Jeg har en salve et sted…”, tilbød han dernæst, som han trak sit blik til sig.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 15, 2019 14:52:52 GMT 1
Gemma slugte indholdet i vandglasset, før Tobias havde taget imod den tomme beholder. Først, var hun overbevist om at han kiggede sådan ned af hende fordi han måske var interesseret i et rematch - for selvom hun var fuld, var hun overbevist om at hun stadig så knaldgodt ud (selvom det nok var indbildning). Dog skulle det snart vise sig at det var noget end hendes kvaliteter andet han gerne ville berøre.
Hun måtte lige tage ordene til sig. Der gik dog ikke længe, før hun trak benene op mod sig i sofaen, og lagde armene defensivt omkring sine knæ. "Selvfølgelig ikke," bemærkede hun. Selvom hun var snalret, var det kejtede udtryk forsvundet, "Jeg knalder ikke alle mine kunder. Og jeg lader da aldeles ikke nogen gøre mig fortræd." Hun lød nærmest fjendtlig.
Noget havde gjort hende fortræd. Men det var en der stod tæt på hende, og det var ikke blevet voldeligt. Det var følelserne der var i turmult og derfor havde hun druknet det i flasker.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 15, 2019 15:02:11 GMT 1
Tobias så op på hende men uden at lade sig intimere af fjendtligheden. Den garvede journalist havde set den før og ikke kun i de mørkebrune øjne i heksens kønne ansigt. Dernæst nikkede han og fugtede læberne langsomt, i det at de mørkeblå øjne blev varme. "Godt", sagde han stille og mente det, hvorefter han rejste sig fra stuegulvet.
"Vil du have et bad?", spurgte Tobias derefter, som morede gnister satte sig i hans blik og smilet i mundvigen krøb udover læberne. "Ikke at det der panda-look ikke er sødt. Det er bestemt ikke det", tilføjede troldmanden drillesygt, som han gestikulerede mod mascaren under hendes øjne. Dernæst fortsatte han: "Og lugten af kro og øl er heller ikke dårlig. Den er jo altid særligt tiltrækkende og rar at være i nærheden af." Tobias blinkede til hende, forinden at han skridtede ud i køkkenet.
Han vendte tilbage ikke lang tid efter med en sandwich på en lille, mørkeblå tallerken, som han rakte frem mod hende. Dernæst krøb Tobias ned ved siden af hende og lagde hovedet tilbage mod ryglænet.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 15, 2019 15:12:07 GMT 1
Hvis det var en taktik, var den god. Gemmas humør skiftede på et bræt når hun drak, og Tobias simulerede lidt den samme effekt, ved at møde hendes modstand med en distraherende ro. Det fik hende vel til at glemme hvorfor hun var sur. Selvom Tobias' panda-kommentar dog også fik hende til at fnyse en enkelt gang.
Hun forsøgte at gnubbe en finger under hvert øje, for måske at redde lidt af sin anstændighed. Shit... Hun måtte ligne lort. "Fuck dig, Holmes..." bandede hun lavt, men uden den samme fjendtlighed i stemmen som før. Mens hunovervejede om det ville være forsvarligt at bade, før lejligheden da ikke gyngede så meget, havde journalisten medbragt mad til hende. Det var nok første gang hun var vendt hjem til nogen i fuldskab, og hun måtte indrømme at det var en ny fornemmelse at blive serviceret.
"Tak." Tillod hun sig at sige, selvom det ikke var et ord hun diskede meget ud med. Fingrende fandt snart sandwichen før hun bed lidt af den, "Vækkede jeg dig?"
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 15, 2019 15:50:48 GMT 1
Tobias nikkede og kom til at grine. "Men det er fint. Jeg har sovet dagen væk", fortalte han og gned det blå øje. Salven, han havde anskaffet sig i Tusmørkegyden, havde gjort underværker, men den efterlod ham træt og dvask tilbage. Det kunne han ikke benægte.
"Hende der fik mit stuebord til at eksploderer, gav mig også et blåt øje og jeg hamrede hovedet ind i væggen inde i gangen, så jeg har... Ja, mildest talt fucking... Det er ømt af helvedes til", brokkede han sig lavmælt men kom til at le igen, som han rodede sig blidt i den sorte manke. Det var i grunden fuldstændig absurd. "Såeh... Jeg har lagt her... Jeg har ikke engang luftet hunden..."
Tobias holdte inde og betragtede hende spise, stadig smilende og stadig var det varmt.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 15, 2019 17:56:35 GMT 1
Gemma var ikke den mest observante lige nu. Derfor lagde hun først mærke til det blå øje, da Tobias nævnte det. Hovedet blev lagt lidt på skrå så det mørke hår tiltede ned over skulderen. Trak man en hånd igennem det, var det sikkert skidefiltret, men sådan var det, når man havde pillet for meget ved det hele aftenen.
"Hvem er hun?" Spurgte hun, uden det største omsvøb, og uden egentlig at vise en empati for Tobias' ømme situation. I stedet var kommentaren nærmest beskytterig. Som var hun klar på at bitch-slappe en heks, hvis hun havde generet journalisten. Det var en absurd tanke, men Gemma kunne bestemt ikke holde sine impulser under låg, når først hun havde fået nok at drikke.
Hun lagde sandwichen fra sig, da den var halvspist.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 15, 2019 18:06:32 GMT 1
Tobias kom til at smile, som Gemma besvarede hans fortælling med ord, der grænsede og flugtede sig krigeriske. De mørkeblå øjne fandt hendes skikkelse og han rystede på hovedet. Som forsøgte han at sige nej.
"Hun havde noget på mig... og en anden. En, jeg hjalp", begyndte Tobias at forklare, men ordene forlod kun langsomt hans mund, som han overvejede dem nøje. "Jeg kunne ikke lade hende publicere det. Jeg... Jeg gik til hendes chef og løj, som jeg aldrig har løjet før og hun blev fyret. Avisen... Jobbet... Det er alt, hun er nu og jeg... Ja, tog det fra hende og selvom hun er noget af det værste kryb på to ben, så var det sgu også synd for hende." Tobias så op på Gemma fra ryglænet og smilet på læberne var langsomt svundet ind.
"Jeg havde bare ikke andet valg... Det var det eller Azkaban. Det virkede ikke synderlig tiltrækkende."
Af uvisse årsager føltes det godt at dele noget fortroligt med den mørkhårede heks. Som skyldte han hende det.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 15, 2019 18:24:18 GMT 1
Der blev blinket lidt med de mandelformede øjne, mens Tobias fortalte om situationen. Detaljerne flød lidt sammen med alkoholen, men hende og Tobias havde vel noget tilfælles. De arbejdede begge med at snage i andres ting. På to, meget forskellige måder. Escortlivet var et skalkeskjul for noget andet. Det var den eneste måde Gemma velnok havde kunne retfærdiggøre det hele på i begyndelsen.
Hun fugtede læberne lidt, mens fortællingen ebbede ud Fuck, hvor ville hun gerne høre hvad heksen havde på ham. Hun overvejede at fortie, men det var som om hun ikke kunne afholde sig selv fra at spørge ind til det. "De
"Det var det eller Azkaban," Hun gentog hans ord, "Altså... Hvor slemt var det lige det, som hun havde på dig? Bare i tilfælde af at jeg er søgt hjem til en krigsforbryder."
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.