Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 6, 2018 10:50:56 GMT 1
Tobias Huxley Holmes
KALDENAVN Toby af tætte venner
FØDSELSDATO 01-05-1997
ALDER 29
NATIONALITET Engelsk
BLOD Halvblods
SOCIAL STATUS Familien Holmes er middelklasse og grundet moderens mental sygdom omgås kun Tobias Holmes med troldmandsfamilier af højere socialklasse
Udseende
FACECLAIM Ash Stymest
UDSEENDE Tobias Holmes skiller sig svært ud fra menneskemængden, med sine 193 cm, farverige tatoveringer der dækker arme og ben, brystkasse og hals og de skarpe, mørkeblå øjne, som er omkranset af lange, sorte øjenvipper. Han er typisk tynd for en mand i hans højde, med lange arme, ben og hænder, og hans hud er bleg uden tendens til kulør, selv efter timer i solen; hans hud er derudover glat, for han har ikke tendens til at lægge skæg eller har lidt af særlig akne som ung. Hans hår er sort fra naturens hånd og er med teenageårene blot blevet mørkere og mere kraftigt; det er desuden langt og han har får vane at køre en hånd igennem det, når han tænker eller bliver forlegen.
Han fremstår altid præsentabel; man ved aldrig, hvem man møder eller hvordan, man skal bruge dem, og Tobias anser det således vigtigt. Nogle gange er hans jakkesæts mere farverige end andre, men igen handler dette mere om situationen end hvad Tobias synes er pænt.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Politisk journalist på Profettidende
KOLLEGIE Tidligere Slytherin
ÅRGANG Tobias forlod Hogwarts i år 2015
TRYLLESTAV Træsorten består af akacie med en længde på 12 ½ tomme og indeholder i sin kerne dragehjertestreng. Staven er af natur stædig og stærkt knyttet til sin ejer, hvormed den ikke lader sig benyttes af øvrige troldmænd og hekse
ANDRE EJENDELE Tobias ejer en sort hornugle ved navn Rasputin, opkaldt efter en russisk mystiker Tobias som barn stødte på i historiebøger, han havde fået af sin nu afdøde far. Navnet er givet i en hånlig spøg – Rasputin er nemlig evig fornærmet og har tendens til at nappe. Derudover et sort gadekryds. En stille og rolig dame.
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Tobias er på en og samme tid lige dele reserveret og tilbagetrukket, såvel som klassens klovn og spasmager. Han er en social kamæleon, der finder det nemt at skifte rolle i specifikke sociale kontekster og som forstår, hvornår hans forskellige kerneegenskaber bedst lader sig benytte. Han er derfor manipulerende og beregnende af natur, med en tendens til en lettere arrogant holdning til tilværelsen og et udgangspunkt, som oftest er i stil af, ”om folk kan lide mig eller ej, er min beslutning”. Tobias er dog ikke ondskabsfuld eller lider under en ringe moral, der ikke stemmer overens med den omkringliggende verdensmoral; han er snarere styret af en dominerende retfærdighedsfølelse, som blev inkorporeret i ham af forholdet til hans omsorgsfulde far og den komplekse relation, som eksisterer mellem hans mor og ham selv. Dette kommer til udtryk i en særlig rebelsk facon; kan Tobias stikke og pille ved det grimme og det forbudte, og i denne proces formå særligt at provokerer magteliten, kaster han sig hovedkulds ud i dette foretagende med få tanker på de kommende konsekvenser. Han er altså styret af et heltekompleks, der ofte bringer ham i tilspidsede situationer, særligt i job øjemed, hvor hans mest effektive våben er hans charmerende selv og hans skarpe fjerpen.
I job øjemed er Tobias Holmes en skarp kritiker; og nogle gange kritisk blot fordi, at han kan. Han foretrækker at arbejde alene, hvor han selv styrer, hvad der betragtes som væsentligt og uinteressant, og hvor hans metode til opnåelse af viden ikke afhænger af kollegaers moralkodeks. Han kan, i denne henseende, virke som et usikkert kort, som man ikke ved, hvor man har.
Dette står i nogen kontrast til de få venskaber, som Tobias har anskaffet sig i løbet af og efter sin skoletid. Her gør han en dyd i at være en fast klippe, som hans tætte relationer kan rette henvendelse til. Derudover, er han altid med på spas, der i sin natur er harmløs. Han fremstår således som klassens klovn, men gemmer på en beregnende natur, der i særdeleshed kommer til udtryk i hans arbejde
MAGISKE TRÆK
Patronus For Tobias er det ikke lykkes at fremmane en patronus i sin fulde skikkelse, kun en diset, hvid tåge. Han ved endnu ikke, hvad denne patronus ville tage form af; heller ej hvilket minde, der ville være kraftfuldt. Ikke at Tobias ikke har lykkelige minder; han har blot ikke oplevet så stærk en lykkefølelse, som han formår, at patronusbesværgelsen kræver, hvormed han aldrig har forsøgt igen
Boggart Mørke og intetheden
Baggrund
FAMILIE
Fader: Thomas Huxley Holmes, afgået ved døden i en alder af 30 år, muggler og tidligere ansat som bogholder i et lille foretagende i det centrale London.
Moder: Molly Huxley Holmes, tidligere Stone, afgået ved døden i en alder af 48 år, mugglerfødt og arbejdsløs grundet mental sygdom.
Tante: Rebecca Scamander Stone, 45 år, halvblodsheks og hjemmegående.
Onkel: Martin Stone, 46 år, mugglerfødt, arbejder i Ministeriet for Magi samt opfinder.
Kusine: Cornelia Stone, 26 år, halvblods, pedel på Hogwarts.
Kusine: Delilah Stone , 17 år, halvblods, elev på Hogwarts.
Fætter: Chesley Stone, 16 år, halvblods, elev på Hogwarts.
Kusine: Cecilie Stone, 15 år, halvblods, elev på Hogwarts.
BOPÆL Et lille toetages hus i den ydre grænse af Hogsmead med en lille have. På overetagen bor Molly H. Holmes og lever en stille tilværelse
HUSALF -
HISTORIE
Molly Stone forlader Hogwarts i 1994 og vender ryggen til det troldmandssamfund, der ifølge Molly, aldrig lod hende blive det, hun var født til at være; beundret og berygtet for hendes magiske kundskaber og væsen, der var så langt fra ordinært og almindeligt. I virkeligheden gør Molly Stone sig aldrig bemærket; hun lever en stille tilværelse på Slytherin kollegiet, hvor hun i bedste tilfælde ignoreres og i værste tilfælde holdes for nar. Hun eksemplificerer sig ikke indenfor et enkelt fag; hun er dygtig, men ikke ualmindeligt eller grænsende til genial, hvorved hendes professorer heller aldrig tillægger den sorthårede, brille-bærende og spinkle kvinde den opmærksomhed, Molly så sandelig mener, at have ret til; ja faktisk, burde få betingelsesløst. Denne umættelige trang efter anerkendelse og magt slukkes aldrig og da Molly dimitterer, gemmer hun sine magiske ejendele væk og forbander troldmandsverdenen, for aldrig at vende tilbage.
Molly etablerer sig i mugglernes London og arbejder som sekretær for bogholderen Thomas Holmes, en ganske almindelig mand uden videre ambitioner, tilknyttet et mindre foretagende i det centrale London. Thomas er en stille og eftertænksom mand, og han bliver betaget af Molly, hvorved de former et venskab, der baserer sig på den anerkendelse, Thomas tilgiver Molly. De gifter sig i 1996 med kun Thomas’ familie som vidner; Molly fortæller ikke sin mand om sine magiske kræfter og lever i fornægtelse af selv samme.
Molly og Thomas Holmes verden ændres radikalt, da Molly den 1. Maj føder deres søn, som de døber Tobias Huxley Holmes. I en kort årrække lever den lille familie en almindelig tilværelse i mugglernes travle London, indtil Tobias en grå torsdag eftermiddag for øjnene af begge forældre viser sit første tegn på magi. I lænestolen i hjørnet, siddende på skødet af sin far, formår den fem år gamle Tobias, at vende siderne i den bog, de sammen sidder og kigger i, uden at røre bogen selv.
Molly går til bekendelse og indvir Thomas i sin fortid. Efter lange diskussioner og talrige søvnløse nætter, bliver forældrene Holmes enige om, at de sammen må rykke til et ukendt landområde. Således flytter den lille familie ud på landet, hvor deres søn vokser op i stilhed, væk fra det larmende og pulserende London; væk fra alt, som kunne stemple dem unormal.
Tobias barndom er præget af tyngende stilhed fra hans mor; hun yder begrænset omsorg og forbander sit blod i hendes barn i stilhed. Ikke desto mindre er det en foragt, som Tobias instinktivt mærker, hvorved han former et stærkere bånd til sin far, der med sin urokkelige natur står som en klippe i alt det nye, som han ikke forstår. Thomas dør i en trafikulykke i en alder af 30 år, blot et år før Tobias for første gang sætter fod på Hogwarts, hvorefter et nyt liv begynder.
Tobias Holmes skolegang er præget af nogen faglige præstationer af eksemplarisk facon; særligt i Forsvar Mod Mørkets Kræfter og Besværgelser gør han sig godt. Han skiller sig på mange måder ud fra sine forældre; hans karismatiske personlig får ham lige dele ind og ud af problemer, både hvad angår professorer og øvrige klassekammerater. Han er vellidt af nogle, hadet af andre og arbejder hårdt for anerkendelse, både fagligt som socialt. Han er en typisk ballademager og ikke sjældent, får Molly Holmes ugler om diverse situationer, hvori Tobias har spillet en afgørende rolle.
Ikke at de ellers snakker; stilheden hersker stadig i løbet af Tobias skoletid, hvor distancen om end bliver større. Hans mange opture er som knive i ryggen på hans mor, hvor bitterheden over aldrig at have opnået det samme, stadig syder og bobler.
Da Tobias dimitterer fra Hogwarts opnår han en lærlingestilling som politisk journalist på Profettidende. En stilling han senere har besat fuldtid og vil vogte, med hvad end det gælder. Det er ligeledes i denne periode, at Mollys mentale helbred begynder at skride; vrangforestillinger og fremmede stemmer bliver stille og roligt en dag udfordring, hvormed hun flytter ind hos sin søn, der på dette tidspunkt lever et hektisk liv som lærling, og som hun ikke har snakket med nogle år.
I dag er Molly Holmes en middelalderende kone, der under medicinering, godt kan tage varer på sig selv og ordne de simpleste gøremål. Hun taler sjældent, hvis slet ikke og indgår i en stilfærdig symbiose med sin søn, der arbejder fuldtid på Profettidende.
Update: To uger før overtagelsen af det britiske ministerium sover Molly Holmes stille ind.
Andet
CBOX-NAVN Stu
ALDER 24
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.