Tyveknægte og Fevinger

[Stella Howard]

Stella kunne godt huske det, men hun havde faktisk glemt det igen. Derfor fik hun nu et udtryk i ansigtet, der understregede at det ikke var særlig godt at hans tolerance var så lav.
"Åh det havde jeg glemt." Sagde hun og så lettere undskyldende på ham.
"Måske skal du passe lidt på med at drikke af det så." Tilføjede hun med et smil der dog nærmere var en grimasse.
"Men ja, det gør det. Jeg glæder mig til at kunne slå mig lidt løs, hvor der ikke er voksne der står og kigger hen over min skulder." Sagde hun og skævede med et sigende blik op mod Professor MacFusty.

[Sebastian Benvolio]

"Tjek," Bemærkede han ved Stellas blide råd om at holde lidt igen. Sebastian var ikke synderlig selvdestruktiv, men han var ganske socialt anlagt. Det betød, at stak nogen drinks i hænderne på ham, ville han næppe tænke meget over det. Det var vel lidt en 'følge med strømmen' attitude, men han havde aldrig ønsket at være hverken en bænkevarmer, eller udeladt fra morskaben.

Øjnene fulgte Stellas over mod professoren, men bevægede sig snart tilbage til hende igen. Han sippede en smule til sin punch, hvorved han overvejede hvordan Stella mon blev når hun drak. Folk havde jo en tendens til enten at understrege deres indgroede træk, eller fremhæve nogle helt andre. "Så længe ingen tager det for vidt, og ødelægger festen for os alle." sagde han med en blid trækning på skuldrene. Han havde før oplevet et par slanger der bestemt ikke holdt sig inde for de sociale 'regler'.

[Stella Howard]

Stella smilede en anelse mens hun så på ham. Hendes hoved lagde hun let på skrå og strøg en lok hår bag sit øre. Hun var allerede ved at glemme at de fulgtes som venner, instinktivt opførte hun sig lidt som piger gjorde, når de gerne ville fange en fyrs interesse.
"Det skal jeg nok holde styr på." Sagde hun blidt og blottede tænderne en anelse.
"Hvilket er grunden til at jeg skal holde mig lidt tilbage, eller i hvert fald vente til at jeg er sikker på at folk ikke laver ballade med at blive mega beruset." Sagde hun og tog en tår af punchen.

[Sebastian Benvolio]

Sebastian betragtede hende med en venlig åbenhed i blikket. Han havde bestemt forsøgt at holde et åbent sind overfor hende efter deres sidste samtale, og han fortrød det ikke et sekund. Ikke nok med at hendes entusiasme omkring festen var umiskendeligt kær, hun syntes også at illustrere et bemærkelsesværdigt ansvar. Han sippede lidt til sit eget glas.

"Du skal jo også kunne have det lidt sjovt," bemærkede han diplomatisk. Nok var Stella en af værterne, men hun burde jo ikke tynges af at tage en vejledende rolle på sig, "Jeg kan hjælpe dig, hvis det er."

[Stella Howard]

Det var trods alt hende der var en af værtinderne og derfor tog hun det ret alvorligt at folk fik en god efterfest. Derfor smilede hun en anelse over hans ord og rystede på hovedet. Det var sjovt at holde fest, nærmest mere end at deltage i en.
"Du må gerne hjælpe, men jeg synes det er sjovt at være værtinde. Det er bare dejligt at se når folk hygger sig eller har det sjovt og man så ved at man har gjort dem glade." Forklarede hun med et smil.
"Men bare rolig, jeg holder mig ikke helt væk fra punchen." Bemærkede hun og så drillende på ham. Derefter gik det første band på scenen og hun blev en smule distraheret af den store menneskemængde der bevægede sig.

[Sebastian Benvolio]

Sebastian vidste at det havde været forkert at antage at Stella var selvisk. Måske var hun usikker på aspekter af sig selv hvilket kunne forme hendes handlinger, som hun havde gjort indtryk for førhen, men hun lød til at have et meget socialt-givende syn på festlighederne. Smilet blev derfor varmere fra Sebastian, mens han nikkede opmærksomt og venligt til hendes ord.

"Hvis der er noget jeg kan gøre, er jeg i hvert fald til rådighed. Selv hvis jeg bliver lidt for vild med punchen." Han havde ikke erfaret at blive en komplet douche når han drak. Men måske var det svært at bedømme, når han trods alt ikke havde kæmpemæssige erfaringer inden for festlivet.

Han grinede blidt over de drillende ord, men fulgte dernæst blikket mod scenen da lyset syntes at skifte en smule og eleverne stuvede derhen. "Skal vi gå over og høre et par sange?" spurgte han, og nikkede mod forsamlingen.

[Stella Howard]

Stella gengældte hans varme smil. Det var rart at han var så hjælpsom, det gjorde det hele meget nemmere. Hun overvejede lidt hvordan det ville gå mellem ham og Alissa. Det ville være problematisk hvis de ikke kunne sammen.
Da han vendte blikket mod scenen nikkede hun og tog en tår af sin punch.
"Ja. De er sikkert gode." Sagde hun smilende og begyndte at gå hen mod koncerten. En del af hende havde lyst til at tage hans hånd men hun skød hurtigt følelsen til side. Det ville nok skræmme ham væk.

[Sebastian Benvolio]

Glasset med punch blev holdt lidt tæt ind til brystkassen for at stabilisere det, så snart de havde møvet sig lidt ind i mængden. Sebastian havde forsøgt at dirigere dem hen til et sted hvorved de rent faktisk kunne se noget, hvilket dog blev besværliggjort da eleverne, efter lidt tid, begyndte at hoppe på stedet til en vildere sang. Selvfølgelig resulterede det i, at Sebastian blev mere eller mindre klemt op mod Stella.

"Lidt hektisk, hva'?" Lød det halvhøjt fra ham, for at skære en smule igennem musikken. Et undskyldende smil spillede over hans læber. Hun havde jo nærmest intet valg end at stå presset op af ham.

[Stella Howard]

Det blev pludselig ret svært at have nogen form for kontrol over situationen, men Stella forsøgte at få lidt plads, selvom det var umuligt. Hun sukkede lettere frustreret da en ivrig gut hoppede ind i hende og hun derved blev presset mod Sebastian.
"Undskyld." Sagde hun selvom det blev druknet i den høje musik. Derefter nikkede hun og smilede skævt. Forsigtig drejede hun sin krop en anelse så hun havde skulderen mod ham og ikke fronten. Ellers ville det ende med hun fik helt røde kinder.

[Sebastian Benvolio]

"Det gør ikke spor." Skyndte Sebastian at få sagt. Nok havde han været tæt på at spilde på sig selv, men at mærke Stella tæt mod sig var ikke værst. Varmen var steget ham en smule op i ansigtet, men selvfølgelig beskyldte han tætheden og energien fra de dansene elever, frem for sine egne hormoner.

Øjnene rettede han mod bandet. Allerede nu mærkede han et mildt behov for at få en smagsprøve på efterfestens alkohol. Sandsynligvis fordi nerverne syntes at rokke mærkeligt på sig. Åbenbart kunne sindet løbe alle steder hen når man havde en fest. Især på en aften indhyllet i mystik.

Han nikkede lidt med hovedet gennem det næste nummer, mens blikket sommetider flakkede mod Stella for at komme med sigende ansigtsudtryk af forskellige arter. Både de sjove og musikbekræftende. "De er meget gode, hva'?"

[Stella Howard]

Musikken overdøvede enhver form for samtale så Stella nøjedes med at nikke bekræftigende. Derefter var det mest med smil og blikke hun kommunikerede. Menneskemængden var dog ikke så opbakkende for at holde dem sammen. Hun endte af og til med at glide lidt væk fra ham og pludselig kunne hun ikke se ham nogle steder. Efter at have snakket med nogle venner besluttede hun sig dog for at finde ham igen.
Det var besynderligt at det var så svært at finde nogen i en sal som denne, men hun havde på fornemmelsen af at hun gik lidt i ring.
Da hun endelig fandt ham igen var det med et smil på læberne, lettere undskyldende.
"Så fandt jeg dig igen." Sagde hun og gled fingrene gennem sit hår.

[Sebastian Benvolio]

Selvom de fulgtes sammen til festen, havde festen valgt at skille dem ad. Snart var Sebastian fanget hos nogle af grævlingedrengene. Dernæst en af de nye kammerater fra Quidditchholdet, som var hurtig til allerede at give ham en masse tvetydige 'held og lykke' kommentarer omkring den kommende kamp i november - ja, samt et par reprimander om baskerne fra de andre hold.

Efter en god mængde tid fandt Stella vej frem til ham igen. Han ville sandsynligvis have fundet vej mod hendes fevinger gennem salen, men han havde været alt for høflig til at cutte folk af midt i samtalerne.

"Ja, undskyld. Det hele er skam lidt hektisk," Han var mildest talt lettet over at se hende, "Vil du med ud og trække lidt luft?" spurgte han dernæst. Det kunne være rart med en smule ro efter al den larm. Blot for en stund.

[Stella Howard]

Der var efterhånden en god indelukket temperatur i Storsalen. Folk dansede jo trods alt og der blev ikke ligefrem luftet ud. Derfor smilede hun lettet over Sebastians forslag og nikkede ivrigt.
"Genial ide." Bemærkede hun og tøvede ikke med at vende næsen mod døren til indgangshallen, men var dog opmærksom på om han fulgte med.
"Thomas lavede sjov med mig, han forsøgte at se om jeg kunne genkende ham." Forklarede hun med et skævt smil og løftede derefter øjenbrynene. "Der var vist en eller anden han ville narre i aften. Eller skjule sig for. Ved du noget om det?" Spurgte hun en smule nysgerrigt og prikkede drillende til Sebastian.

[Sebastian Benvolio]

Bare tanken om lidt frisk luft, især når han var iført så meget beklædnings materiale, virkede som den mest geniale ide han havde haft længe. Derfor fulgte Sebastian skam Stella ud ad Storsalens dør og gennem indgangshallen, mod de tunge porte.

Smilet blev skævere da Stella nævnte Thomas Rowle . Kammeraten havde skam givet udtryk for at være sig selv for en aften - ganske vist ved, paradoksalt, ikke at være sig selv - men grævlingen var stadig ganske nysgerrig på om det egentlig ville lykkes for ham.

Han grinede en smule da hun prikkede til ham, og nåede at puffe lidt drillende igen, da han trak porten en smule op for dem, "Jeg tror han prøver at være anonym, så folk ikke dømmer ham for hurtigt," fortalte han så, en smule vagt. Nok havde han flere informationer, men han forsøgte at opretholde lidt af fortroligheden, "Den perfekte aften til den slags, ikke?" 

[Stella Howard]

En hjertelig latter slap hen over hendes læber da han skubbede til hende og hun fnøs en anelse, men satte dog en stopper for deres lille leg.
"Aha." Sagde hun og så en smule skeptisk på Sebastian. Hun var sikker på at der var mere til historien, men lod det dog ligge og gik i stedet ud af porten som han havde åbnet på klem.
"Puh. Det er koldere end jeg havde regnet med." Udbrød hun og lagde armene om sig selv. Alligevel gik hun ned ad trapperne til skolegården og vendte sig derefter mod Sebastian. "Men det er virkelig rart med noget luft." Hun smilede en anelse og overvejede om hun burde forvandle vingerne til en kappe.