Tyveknægte og Fevinger

[Sebastian Benvolio]

Stella Howard

Spindelvævet hang ned fra loftet i lange, glimtende baner, og sendte Sebastian Benvolio's tanker mod en hvis nylig stund i kosteskuret, hvori Stella havde hjulpet ham iført hans gamle ynglingssweater. Nu, ventede han på netop den samme pige, komplet uvidende om hvilket kostume hun ville dukke op i. Det ville nok ikke være fantastisk, hvis han ikke kunne genkende sin egen date.

Date... Sebastian rystede begrebet en smule fra sig og kastede et blik rundt på de prægtige omgivelser. Iført et Robin-Hood kostume havde han smækket den mørkegrønne hætte en smule ned, som han spejdede rundt med et nysgerrigt blik. En mærkelig forventning boblede i ham. 

[Stella Howard]

Stella havde været på pigernes badeværelse med Alissa Avery mens hun gjorde sig klar. Det havde været en længere proces, for den kjole hun havde fået syet havde ikke passet helt til hende, så de måtte fikse den i sidste øjeblik. Heldigvis var der ikke meget hun og veninden ikke kunne klare. Vingerne havde hun fortryllet, så de virkede næsten helt levende.

Et stykke tid efter var hun på vej ned mod Storsalen med flokken af piger, der havde været på badeværelset. Forsigtig rettede hun lidt på sit opsatte hår, der som altid havde det med at have sit eget liv også selvom hun forsøgte at sætte det. 

Da hun kom indenfor så hun sig omkring og forsøgte at få øje på Sebastian. Hun måtte dog strække halsen en anelse, for hun kunne ikke se ham nogle steder. Det virkede nærmere som om, at han ikke var kommet endnu eller også kunne hun ikke genkende ham iført kostumet. Derfor blev hun stående en smule himmelfalden og drejede sig rundt, mens hun forsøgte at finde ham.

[Sebastian Benvolio]

Da den evindelige trang til altid at røre ved de brune lokker ramte ham, måtte Sebastian skubbe hætten helt væk fra hovedet. Hvis hattehår var en ting, var hættehår velnok ligeså genkendeligt. Alligevel blev situationen måske blot forværret da han, lidt rastløst, lod en hånd glide gennem håret. Det pjuskede ud til siderne, men siden hvornår var en lovløs pæn at se på?

Øjnene blinkede opmærksomt rundt, som de strejfede de mange kostumeklædte elever. Nogle havde valgt den mere skræmmende tangent, mens andre valgte at iklæde sig som deres største helte, eller som beundringsværdige væsner.

Endelig fik han øje på hende. Faktisk var det de mildt blafrende og funklende vinger, han fik øje på først, da de glimtede lidt i hans øjenkrog. Smilet formede sig naturligt om hans ansigt, før han tog et par skridt gennem mængden. Stella så... Fortryllende ud, i flere forstande.

"Stella. Hey," Han nærmede sig hende, bestemt med en varme i blikket.

[Stella Howard]

Det var lige før at nerverne fik hende til at overveje om hun bare skulle gå, inden hun ydmygede sig selv yderligere. Et par tanker slog hende, mens hun gik i panik. Hvad hvis han ikke kom alligevel? Eller kom forsent så han kunne snige sig udenom hende? Det var ikke ligefrem logisk, men hun var tæt på at grave sig selv ned i et hul, da hun hørte hans stemme bag sig.

"Sebastian." Sagde hun smilende og lod blikket glide ned over hans kostume. Hun kneb øjnene lidt sammen, hun kunne ikke gennemskue det.
"Flot kostume." Bemærkede hun alligevel. Det klædte ham da i hvert fald og gav ham et skær af heltemod, som gjorde hende lidt varm indeni.

[Sebastian Benvolio]

Beundringen glødede mildt i de venlige øjne. Måske havde Sebastian inviteret Stella i et øjebliks impulsivitet, men han havde glædet sig til det lige siden. Måske havde Thomas Rowle virkelig haft fat i noget.

"I lige måde." Han gengældte smilet og lod øjnene stryge om materialet på hendes kjole, samt vingerne der virkede så livagtige at han nærmest blev i tvivl om hvorvidt hun ville kunne mærke det, hvis man lige strejfede dem med fingrene. Dernæst fandt han hendes øjne igen.

"Du ser... smuk ud." Der var ikke just den store grund til at tøve, eftersom det var sandheden. Han ville dog ikke jokke i sine chancer for en fuldkommen forsoning med grævlingen, ved at komme med hentydninger. "Skal vi finde noget at drikke?" spurgte han dernæst.

[Stella Howard]

Det var svært at undgå at lægge mærke til Sebastians vandrende blik og hun følte sig en smule selvbevidst over det. Hans søde ord fik hende til at smile en anelse genert. Fulgtes de ikke bare som venner? Hvorfor sagde han så alle de her ting til hende? Tænkte hun og ville ønske hun lige kunne rende hen til Alissa og høre hendes teori.
"Tak." Sagde hun og strøg unødvendigt en lok af sit hår om bag øret, fordi hun havde brug for at gøre noget med sine hænder.
"At drikke? Jamen, tror du ikke at middagen bliver sat på bordet om lidt?" Spurgte hun. De var trods alt lige ankommet og før festen rigtig gik igang, skulle de jo lige igennem det mere formelle aftensmåltid.

[Sebastian Benvolio]

Stella havde førhen sammenlignet sig med typer som Alissa, og Sebastian følte derfor at det var på rette plads at skænke komplimenterne hvor de passede. Han ønskede dog heller ikke flere misforståelser mellem dem. Hvis Stella troede at han havde bagtanker med sin invitation, ville det måske skille dem ad igen.

"Jo, du har måske ret." Han kastede et enkelt blik omkring sig. Et par eleverne havde da ganske vist lidt drikkevarer i hænderne, men nogen var måske også ankommet et godt stykke før dem.

"Skal vi så ikke bare sætte os til bords?" Han sendte hende et blødt smil, og nikkede mod indgangen til Storsalen, "Vi kan måske vinde nogle gode pladser." For at forhindre at han faldt alt for meget i snak med kammeraterne og ikke skænkede Stella megen opmærksomhed, kunne det måske være godt at sidde lidt længere nede ad langbordet.

[Stella Howard]

Stella var slet ikke sikker på hun havde ret, men erfaring viste at de fleste fester startede med en middag og derefter begyndte festen rigtig. Hun ville dog ikke ligefrem starte en diskussion hvis Sebastian var sikker i sin sag. Hendes far havde altid fortalt hende at mænd godt kunne lide at have ret.

"Jo. Det kan vi godt." Sagde hun med et flygtigt smil, mens hun forsøgte at få lidt styr på sig selv. Det var underligt at hun var så nervøs, når de nu bare fulgtes med hinanden som venner.
"Det kunne vi jo nok." Bemærkede hun en anelse tamt. Derefter fulgte hun med ham ind i Storsalen og hen mod Hufflepuffs bord.
"Såeh glæder du dig til senere?" Hviskede hun med et sigende blik.

[Sebastian Benvolio]

Tanken om at række hende en arm slog ham. Måske var det fordi han rent faktisk ikke havde fulgtes med en pige til en fest siden Vanya Patil-Fawley. Igen, det var ikke en date - men havde han hængt ud med pigevenner, var det normalt blevet til et større 'vi følges som gruppe'-arrangement. Den sikreste løsning var at lade være, uanset hvor venskabeligt det så kunne være. Stella var jo stadig et mysterium for ham og han ville ikke gøre det akavet mellem dem.

Sebastian dumpede ned på bænken. Godt og vel, efter at han havde krænget det kostumerede pilekogger og buen fra deres plads på ryggen. Ansigtet lyste op i forventning og entusiasme ved det hviskende spørgsmål. Han lænede sig en smule ind over bordet, "Selvfølgelig gør jeg det." Beklageligvis havde der været mange faktorer der ikke havde gjort ham helt inkluderet i planlægningen. Quidditch, misforståelserne mellem dem, "Så længe ingen bliver snuppet."

[Stella Howard]

Da Stella satte sig måtte hun ligeledes også tage sig af sit kostume, primært skørtet, som hun ikke var så vant til at rende rundt med. Hun rakte derefter bagud og gled hænderne hen over vingerne, som ikke sad fast på hendes ryg, men hendes kjole. Hun skulle bare være sikker på at de ikke viklede sig ind i hinanden.
"Det gør vi ikke. Jeg og Alissa har lagt en skridsikker plan." Sagde hun med et smil. Måske var det ikke ligefrem det mest fabelagtige at holde efterfest på en gang, men det var nu den eneste mulighed de havde, fordi de ville kunne skjule sig der.

[Sebastian Benvolio]

Smilehullerne dukkede frem i forventningsfuldhed. Stella virkede ligeledes ganske entusiastisk omkring ideen, og Sebastian måtte indrømme at det var tiltrængt med en fest. Især efter al den tid han havde brugt på at finpudse sine evner inden Quidditchsæsonen for alvor gik i gang.

"Jeg er sikker på at I har gjort det godt," Bemærkede han bekræftende, som han kortvarig stikkede en forbipasserende kammerat fra Quidditchholdet et nik. Dernæst vendte øjnene mod Stella igen, "Jeg ser bare frem til en fest hvor jeg ikke behøver at kysse mig ind." Det var ment som en jokende hentydning til den tidligere fest - ikke just en frastødthed over udskiftningen af værter.

[Stella Howard]

De havde skam gjort det godt. Det var lidt et mysterie for hende hvordan de ikke var blevet opdaget, men det var åbenbart lykkes at smugle alle tingene ind fra Hogsmeade og derefter lave et kæmpe forvandlingsarbejde med puderne og pynten. Hun havde brugt alt for meget energi på det og havde endda endt med at få en dårlig karakter i den sidste opgave i Magiens Historie.

Sebastians ord fik hende til at grine og hun nikkede et par gange, mens hun så på ham med et sigende blik.
"Også mig. Det bliver godt." Bemærkede hun. Derefter satte der sig et par andre ved siden af dem og middagen gik igang. Da de nåede desserten, havde Stella ikke spist særlig meget, hun stikkede da også bare lidt uinteresseret til græskartærten, fordi hun ikke kunne lade være med at tænke på at den ville gøre hende tyk.

[Sebastian Benvolio]

Det havde været en smule uundgåeligt ikke at sidde ved siden af blot et par af kammeraterne. Det var vel risikoen man måtte tage, for at være nogle af de første der havde sat sig til bords. Sebastian var generelt godt optaget under middagen af at tage for sig af retterne, skovle overordentlige mængder kartoffelmos på tallerkenen, og snakke så entusiastisk gennem Storsalens larm til både Stella og kammeraterne, at han ikke havde haft megen tid til virkelig at lægge mærke til hvor lidt Stella egentlig havde indtaget.

Efter et stykke tid blev bordene rykket ud til væggene, for at indlede til festen. Godt mæt, smilede Sebastian mod Stella da han rakte hende et glas punch. "Skål." Bemærkede han da han hævede sit eget glas til læberne og tog en stor slurk. "Du... Skaffede I alkohol til festen?" spurgte han nysgerrigt. Punchen var skam god nok, men efter at være udeladt fra den sidste fest, havde han da haft lyst til at tage del i lidt af det vilde ungdomsliv.

[Stella Howard]

Smilende tog hun imod glasset og mødte Sebastians blik. "Tak og skål." Sagde hun og løftede sit en anelse, inden hun tog en tår. Det var ret sødt og tydeligt at der ikke var alkohol i. Derefter nikkede hun over hans ord og lagde hovedet lidt på skrå, med et lusket smil på sine læber.
"Jaeh." Mumlede hun og bed ned i sin underlæbe inden hun lænede sig lidt ind mod ham.
"Den punch vi lavede er en del mere stærk end det her." Hviskede hun ind mod hans øre og løftede sine øjenbryn. Dem der kom til festen ville højst sandsynligt blive ret berusede, hvis de ikke var vant til at drikke. Det inkluderede desuden også Stella, som slet ikke var den festabe som hun gav alle indtrykket af.

[Sebastian Benvolio]

Det lidt udspekulerede smil pirrede igen Sebastians nysgerrighed. Smilet trak sig op og blev en smule skævere, før han vendte hovedet lidt diskret til den ene side da han opfangede at hun lænede sig ind mod ham. Det gjorde det lidt nemmere at høre hvad hun sagde. Den hviskende stemme sendte en blid kildren gennem området netop under hans øre. Det ramte vel én af de der små nervebaner.

"Kan du huske at jeg sagde at min tolerance er lidt..." Han lavede en lille fakt med sin hånd, for åbenbart at illustrere ordet 'ustabil'. Han havde jo fortalt hende i Opholdstuen at han blev den kærlige type der aldrig ville forlade festen. Han grinede ganske lavt, og drak en smule mere af sin punch. "Det bliver fedt." Så længe han ikke traf forhastede beslutninger.