Ingen overgivelse

[Rabbie Fletcher]

Modstandsbevægelselsens start

Det var onsdag den ottende maj, præcis en uge siden MACUSA var vandret direkte ind på det britiske ministerium for magi og havde erklæret, at det var en ny tid og en ny orden. De havde haft succes med at afsætte ministeren og tvinge Hogwarts' rektor på pension. Det betød dog ikke, at de havde vundet og i de hemmelige netværk, som den magiske verden havde haft i årevis, blandt gamle medlemmer af Fønixordenen og Dumbledores hær, lød en mumlen, som langsomt voksede og blev mere sikker. 

Det var tidligere kampfæller og det var deres børn og børnebørn, som hørte om mødet først og de var overrepræsenterede, men ikke alene den aften på Det Glade Vildsvin. Gennem Rabbie var der også blevet skabt kontakt til sympatiske Hogwartselever, som var kommet gennem det gamle portræt i baglokalet. Krodrengen tog en dyb indånding i den tætte luft, som han låste dørene og så over på Fearghas Fletcher . De var samlede.

---

Alle, der ønsker at være en del af modstandsbevægelsen, er velkomne i denne tråd, som kører efter først til mølle og ikke i nogen specifik rækkefølge, allermest for at sikre et flow. Der er intet aftalt resultat, men det er lidt drømmen, at nogen ledere kommer til at træde frem af samtalen. På sigt er der ingen tvivl om at spioner i bevægelsen vil være godt spil, men indledende ville det være fedt, hvis det kun var reelle modstandsfolk.

Vera M. Selwyn	Ronan Thomas	Patsy Murray
Vanya Patil-Fawley	Maggie Hayes	Owen Blishwick
Imrah Avery	William Knight	Benjamin Mael
Stella Howard	Skylar Dunn	Elizabeth McLaggen
Clementine Moreau	Jaine Letitia MacCrain	Augusta Avery
Lucas Selwyn	Kala Patil-Fawley	Aileen Brothaigh
Aleksander Karkaroff	Hannah Abbott	Rose Granger-Weasley
Imogen Temples	Rabbie Fletcher	Hayley Whelan
Matthew Kendrick	Lily Luna Potter	Tobias Huxley Holmes
Thomasina McTavish	Kevin McCormack	James Sirius Potter
Teddy Lupin	Malcolm Edgecombe	Quentin Green
Markus Tobias Farrell	Gallagher O'Leary	Fearghas Fletcher
Siobhan Munro	Linh Nguyen

[Aleksander Karkaroff]

Der var gået en uge. I syv dage havde Aleksander ikke talt med nogen, og ingen havde set til ham. Han havde skulle sikre sine børns sikkerhed, og på samme tid bekræfte over for sig selv at Katherine var i god behold. Selvom de ikke var enige i hvad der skulle ske i fremtiden så havde de begge deres børn velbefindende i tankerne, og ingen af dem ønskede at de skulle komme i klemme. Hvilket også var den primære grund til hvorfor de blev sendt ud til deres ældste moster.

Han skubbede døren til det glade Vildsvin og nikkede både til Fearghas og Rabbie. Han lod sig dumpe ned i stolen og satte kruset med øl foran sig. Han vidste godt hvorfor han var kommet, men havde nok aldrig kunne forestille sig et præcis antal af dem der dukkede op.

Blikket gled roligt fra pejsen, til døren og hen mod billedet. Måske de alligevel kunne ende med at gøre en forskel. En let brummen forlod Aleksander som han rettede hovedet en smule op. Det så ikke ud til der ville dukke flere op nu. Krostuen syntes pludselig lille og trang, hvilket fik en rynke til at vise sig hen over næsen på den ældre troldmand.
"Nå." brummede han og endte med at rejse sig. "Skal vi bare sidde og kigge på hinanden hele aftenen?"

[Imrah Avery]

Imrah var ikke barn eller barnebarn af nogen, der havde stået på den rigtige side under troldmandskrigene. Hans familie havde en sort skamplet hvilende over deres navn og han var ekstremt klar over det, som han sad i det lille, tætte lokale.

Han var ingen typisk helt, men han havde hørt nok om MACUSAs målsætninger og holdninger til mugglere til at han ikke var i tvivl om hvor hans loyaliteter befandt sig. Han holdt sig dog lidt i baggrunden og var absolut ikke den, der besvarede kaldet til handling, da en stor, bredskuldret mand rejste sig op i krostuen.

[Tobias Huxley Holmes]

Tobias lod sine mørkeblå øjne glide henover Karkaroff, i det manden rejste sig og krævede hans opmærksomhed.
Ikke længe havde den ranglede troldmand befundet sig i krostuen; i sandhed var han kommet som en af de sidst ankommende, hvorved han stod placeret i det ene hjørne med hans tro følgesvend dinglende i mundvigen, iført det så karakteristiske sorte habitsæt og frakke.
Han havde endnu ikke været hjemme i det skæve stråtagshus, velvidende at dette møde ville finde sted og at han derfor måtte forlade redaktionen for at lande i krostuen. Det slog ham, da han var trådt ind i den dunkle belysning, at der var flere hekse og troldmænd end han først havde antaget. Endda velkendte ansigter.
Tobias havde i den seneste uge været under pres på redaktionen, hvilket i grunden grænsede på randen af sensationelt, taget hans temperament og provokerende selv i betragtning. Ikke desto mindre havde han fået udgivet en artikel, som havde været MACUSA-venlig men dog ikke uden giftige undertoner. I det han havde sendt den til trykken, slog det ham, at han ikke før havde skrevet en så kort artikel. Ikke sjældent optog hans ord flere sider af den så respekterede avis.
Tobias rømmede sig og nikkede mod Karkaroff, som tegn på at han var enig. De måtte komme i gang med aftenens møde.

[Rose Granger-Weasley]

Rose trådte et enkelt skridt frem. Med en knyttet knæve slog hun det mod bordet, som hun lænede sig ind mod. "Ja noget skal i hvert fald ske" bemærkede hun bidsk. Hendes mørke øjne lynede af raseri.

"Hvor meget jeg end gerne ser at vi braser ind i Ministeriet og smider dem alle ud, så er jeg udmærket klar over at en anden strategi skal til" hun klarede halsen en smule og så rundt i krostuen.

"Der skal samles informationer. Vi er usynlige, ikke eksisterende. De må overhovedet ikke få nys om hvad der er i gære" hun løftede hovedet og så en smule sammenbidt ud.

"Vi skal finde deres svageste led, og fjerne dem en efter en til de er blottet og forsvarsløse." Hun knyttede sin hånd. "De har rykket først, og det er på tide at starte spillet og sætte dem i skakmat"

[Tobias Huxley Holmes]

I det Rose Granger-Weasley trådte frem og lod sin hånd kollidere med den mørke bordplade, fløj Tobias blå øjne dertil.
Instinktivt satte et skævt smil sig i hans mundvige, i det han rømmede sig og skubbede sig fri af trævæggen. Med sin hvide cigaret i sin farverige hånd, rakte han en hånd op som hilsen.
”Tobias Holmes, journalist på Profettidende”, præsenterede han sig kort for hovedet, velvidende det øjensynligt ikke var alle, som kendte til hans ranglede skikkelse, til trods for de tretten år, hvori han havde været tilknyttet den respekterede avis.
Dernæst rømmede han sig og jog hånden henover den sorte manke. ”I har sikkert allerede lagt mærke til, at de artikler som udgives, blandt andet på Profettidende, er umådelig MACUSA-venlige”, begyndte han, med al intention om at holde hans ord til et minimum. ”Vores artikler bliver ikke trykt, medmindre der er en bestemt ordlyd. Så sent som for to dage siden fik jeg besked om en opgave, hvor konteksten og mine ord blev bestemt ovenfra. Vi skal ikke længere sende artikler direkte i trykken, men i stedet til godkendelse hos MACUSA. Det resulterer naturligvis i, at informationsstrømmen er forurenet. Derudover mistænker jeg dem for at læse vores interne Korrespondancer før vi selv får fingrene i dem - andet ville simpelthen ikke give mening, hvis man tænker sig om”, fortalte han derefter videre, i det han fraværende hævede cigaretten til sine læber.
I det den mørke røg undslap hans hjerteformede læber, fortsatte han hastigt. ”Det betyder jo vel og mærke, at MACUSA er klar over, at overtagelsen ikke er ønsket, for ellers ville de ikke igangsætte sådan et charmeoffensiv, så alt der foretages skal gøres med den største forsigtighed.”

[Matthew Kendrick]

Matthew havde siddet tavs og lettere sammenbidt ved siden af Aleksander Karkaroff, men rettede sig lidt op på stolen, da kammeraten rejste sig. Det havde altid været ham der var mere direkte end Matthew selv. Det betød dog ikke, at han ikke selv havde en masse at sige i denne situation.

Han fik ikke sagt noget før en mørkhåret, yngre kvinde rejste sig og tog ordet. Han var ikke uenig i hendes anskuelser og brynene trak sig overvejende sammen, mens en mand han genkendte som journalist på Profettidende tog ordet.

Han lyttede igen og rejste sig selv med tydeligt besvær "Matthew Dawlish." præsenterede han sig, velvidende at det var et navn, der var blevet nævnt flere gange allerede i forbindelse med hele affæren "Jeg tror et godt sted at starte, ville være et overblik over, hvor vi hver især har kontakter, eller selv har mulighed for at påvirke vandene i den stilling man har." bød han selv ind, lidt i forlængelse af journalisten.

[James Sirius Potter]

James var ankommet til Det Glade Vildsvin sammen med Lily Luna Potter og Teddy Lupin og sad nu og nikkede til sin kusines ord. Selvom han ikke selv direkte var blevet ramt endnu, var han det alligevel. At både Lily, deres far og tante havde mistet deres job, og hvad Teddy havde været udsat for, var var kun toppen af isbjerget, men det gjorde det personligt.

Derfor havde han ikke haft et sekunds tvivl da han hørte om mødet og nu sad her, mellem både kendte, og mindre kendte ansigter, der dog alle havde en fælles sag.

[Maggie Hayes]

Det var en overvældende forsamling. Ikke mere end et par kilometer væk, på slottet, var Maggie en autoritetsfigur, men nu hun sad og kiggede på aurorer, journalister, Potters og Weasleys, følte hun sig ret meget som et barn. Hun lyttede med i opmærksomhed tavshed fra sin plads ved siden af Imrah og Ronan.

Da Dawlish havre talt, kunne hun dog ikke sidde tavs længere. Hun rejste sig og tog et enkelt skridt frem med det løvemod, der af idiotiske elever tidligere var stillet spørgsmålstegn ved. Men da hun talte var der ingen skælven eller tøven i hendes stemme.

“Margaret Hayes,” startede hun ud og fugtede læberne. “Og jeg er uenig. Jeg tror ikke, overblik er en mulighed. I hvert fald ikke til fulde. Ikke med den kaosstrategi, MACUSA har benyttet sig af.” Hun følte sig lidt forpustet og måtte trække vejret ind for at få nerverne undren kontrol igen.

“De fleste herinde har sikkert ingen anelse om, hvem jeg eller mine forældre er, men jeg står i kontakt med en hel gruppe elever på skolen, der lige nu bliver forfordelt og går rundt i rygter, fordi de ikke tør tage kontakt til deres forældre, der enten er mugglere, gift med en eller på anden måde kender nogen. Det er jeres børn, der er derinde. Jeres søskende, jeres familie. Jeres fremtid.”

Blikket gled rundt på de mange fremmede ansigter, farven nu blussende i hendes kinder. “I kan ikke bare være usynlige og undersøge herude og lade os i stikken derinde.” Hun kløede sig på en varm kind og rømmede sig. “Altså, ja. Det var det.” Pludseligt generet tog hun et par skridt tilbage og dumpede ned på sin plads igen.

[Linh Nguyen]

Eftersom Linh lige havde hjulpet Teddy Lupin med at flygte fra Ministeriet, følte han at han havde måtte dukke op. Han havde dog ikke meget at sige og det virkede da også, som om at der var mange andre der havde planer for hvad der skulle ske. Selv, vidste han bare ikke hvor længe de ville tage, før han måtte blive nødt til at forsvinde. Han var ikke mødt op på arbejde et stykke tid og sad nu og røg den ene cigerat efter den anden, mens han forsøgte at kontrollere sin egen paronoia. Af og til gav han dog bifald til den ene eller den anden, Maggie og journalisten fik begge et anerkendende nik. Egentlig ville han gerne fortælle hvad der var sket, men han lod det være op til Lupin om det var det han ønskede.

[Rabbie Fletcher]

Rabbie var kun sytten år gammel, samme alder som Maggie og ikke nogen stor, offentlig taler. Til gengæld var han vandt til at være i centrum på Vildsvinet, når han og hans far spillede op til støvletramp på festdage og efter at have låst døren indefra og lyttet til de første stemmer, tog han mod til sig, rømmede sig og satte sig op på baren, hvor han var synlig fra hele det pakkede rum.

"Jeg er enig med Maggie," konstaterede han. "Vi kan ikke være usynlige. Det er ikke kun eleverne, der har brug for at vide, at der er modstand imod Den nye orden. Selvom amerikanerne har overbevist mange af de mest magtfulde, så tør jeg vædde min hat på, at der er mindst lige så mange, der er i tvivl og mange, der egentlig ikke ønskede at støtte dem. Bare se hvad der skete med Claire Avery, som satte sig imod dem. Mr. Dawlish og hans familie har allerede gjort meget for at vi alle sammen fik historien om hendes skæbne i staterne. Om hvad de er klar til at gøre for at ødelægge familier og liv. Mange frygter sikkert samme skæbne eller det, der er værre. De bliver nødt til at høre, at der er nogen, som er klar til at tage kampen op. Det er også kun sådan vi bliver flere."

[Matthew Kendrick]

Matthew havde sat sig igen og lyttede ligeså alvorligt til den yngre kvinde fra Hogwarts, som han havde gjort til de andre der havde talt. Han nikkede sin enighed og flyttede blikket til Rabbie der fik et svagt smil og et nik med på vejen før han selv rakte hånden i vejret og tog ordet igen, uden dog at rejse sig denne gang "For at være synlige, er det bare nødvendigt, at vi har et sikkert.. net. Der må ikke være nogen huller MACUSA kan slippe igennem, ellers vil det hele være for ingenting." han vendte blikket i retningen hvor den unge kvinde havde stået og kunne lige se hende mellem to andre "Jeg er helt enig i, at jer der stadig er indenfor Hogwarts mure, er en vigtig ressource. Man kunne måske overveje, at sætte en forbindelse op hertil i forhold til breve."

[Teddy Lupin]

Teddy var taget med til mødet, og havde fulgtes med James Sirius Potter og Lily Luna Potter. Han var stadig ikke voldsomt meget mere informeret om hvad der forgik, end han havde været da det hele startede. Men da Lily havde kontaktet ham den første maj, havde han været lidt for hurtigt til at være den evige optimist, der havde sagt at det hele nok skulle gå, og at det sikkert så værre ud end det var.

Det var bestemt ikke sådan han have det mere. Allerede dagen efter han havde snakket med sin pseudo-søster, var han godtroende fuldt med Rob Gregory Muller til ministeriet, hvor han var blevet låst inde i flere dage uden forklaring. Og havde det ikke været for Thang (Linh Nguyen), havde han muligvis siddet låst inde endnu.

Den unge ministerieansatte var da også til stede til mødet. Han havde ikke hilst på ham endnu, men Teddy lignede heller ikke sig selv da han forlod sit gemmested, så Thang ville nok ikke kunne genkende ham. Det var kun få dage siden, at han havde fået besked på at gemme sig i noget tid, og Teddy havde ikke været tre sekunder i tvivl om, at det nok var en god idé.

Indtil videre sad han bare og lyttede. Han mindedes at have set den bredskuldrede mand der startede mødet et sted i ministeriet engang han besøgte Lily på hendes arbejde, men var ikke helt sikker på hvem han var. Da Rose rejste sig og talte sin sag, blev han næsten helt stolt, men situationens alvor, blokerede for hvad er kunne have været et smil. I stedet nikkede han diskret, og var generelt enig. Holmes huskede han svagt fra Hogwarts. Han havde vist gået et år eller to over Teddy, og han mindedes også at have læst hans navn i profettidende fra tid til anden. Umiddelbart virkede det ikke helt dumt at have en af profettidendes skarpe journalister på deres side.

Den unge Hogwarts elev og kroejerens søn var til gengæld heller ikke vage i deres argumenter, og Teddy blev i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Men de kunne ikke ikke gøre noget. MACUSA havde afsat Hermione og Harry, samt flere andre ministerieansatte fra den ene dag til den anden. McGonagall var blevet erstattet og ’halv-bæster’ skulle have tryllestavsbevis - noget Teddy først havde lært at han var kategoriseret som, efter han var blevet lukket inde. En indespærring som uden tvivl også var MACUSA’s værk.

Varmen steg ham til hovedet, og selvom han ikke var stolt af at han blindt havde stolet på bureaukratiet, følte han alligevel at den information han havde var væsentlig at dele i forsamlingen. Han rejste sig op.

”Edward Remus Lupin,” præsenterede han sig selv og afslørede sit sædvanlige udseende. Hvis der var nogen herinde der ikke havde rent mel i posen, var James og Lily her til at bakke ham op. ”Jeg ved ikke om det er mest fornuftigt at vi holder os synlige eller usynlige til at starte med, men noget bliver der nødt til at ske.” Han forsøgte at trække vejret roligt. Den alvorlige scene var ikke hans hjemmebane. ”Den anden maj fik jeg besøg af en amerikaner, Muller hed han, som bad mig følge med til ministeriet. Sagde vi blev nødt til at snakke sammen, eller sådan noget. Og jeg fulgte med. Jeg håbede vel på at kunne få noget mere at vide om, hvad der forgik i ministeriet,” han trak på skuldrene, inden han tøvende fortsatte. ”Uden forklaring blev jeg lukket inde på et kontor, og jeg hverken hørte eller så noget til nogen ansatte i ministeriet i de tre efterfølgende dage.” Blikket i hans øjne var ukarakteristisk alvorligt. Han skævede mod den unge mand der havde hjulpet ham ud af ministeriet. ”Og hvis ikke det var for Thang, så havde jeg sikket siddet der endnu.”

Han lod til at gå i stå et øjeblik ved tanken, inden vreden over den uretfærdige behandling sparkede ham i gang igen. ”Jeg ved ikke hvorfor jeg blev antastet. Måske noget med den dér latterlige lov om tryllestavsbevis til halv-bæster, hvad ved jeg - men den info havde jeg ikke fået. Og hvis MACUSA tror, at de bare kan komme her og lukke folk inde efter deres forgodtbefindende, så tager de fejl!” Han så kort rund ti lokalet, ”jeg forslår, at vi uanset hvilken strategi vi går videre med, sørge for at få organiseret os. Lige nu virker det stadig til at der er en del kaos i ministeriet, og hvis vi skal være et skridt foran, så skal vi ikke starte ud på samme måde. Vi bliver nødt til at skabe et overblik over, hvilke ressourcer vi har og hvordan vi bedst fordeler dem. Og hvis vi beslutter os for, at vi skal være synlige og gå ud og skrabe flere til, så skal vi være forsigtige! De låser folk inde for mindre.” Langsomt satte han sig ned igen.

[Siobhan Munro]

En mørkklædt skikkelse havde siddet skjult af skyggerne bagerst i krostuen og netop som Teddy Lupin afsluttede sin tale, rørte den på sig. Siobhan rejste sig og skridtede kun langsomt gennem rummet. Under hætten var et stærkt forslået ansigt, men rødgyldne øjne brændte, som hun tavst tog plads ved siden af manden, der lige havde talt.

Blikket gled op på ham, kort, før hun så ud over forsamlingen igen. "Nogle af os er forhadte af mere end ministeriet," sagde hun, uden at tage sig af, at der havde været en snak i gang inden hun kom. Blikket gled rundt, men fandt ikke en tydelig leder.

"Vi blev jaget før og vi bliver jaget nu," fortsatte hun. Det var uden tvivl risikabelt at være der. De kunne være nok så idealistiske, men sandheden var at de fleste magikere afskyede varulve. Og hun støttede ingen, der helst så hende eller hendes lige dø. "Vil det blive anderledes med jer?"

[Lily Luna Potter]

Lily havde siddet tavst og set til, mens folk havde debatteret. Hun kunne nikke i enighed til mange af dem og måtte da også hæve et imponeret bryn over Maggie, der havde været lidt af et forskræmt myr, dengang de havde delt sovesal. En kutteklædt person fangede dog alligevel hendes opmærksomhed og da hun var færdig med at tale, var Lilys læber allerede gledet fra hinanden.

"Det er noget, der aldrig blev ryddet godt nok op efter, hele retorikken forbundet med andre..." Racer virkede ikke som det smartest ord at bruge lige der. "Tilstande." Blikket søgte under hætten.

"Men som jeg ser det, er det her ikke et sted, hvor vi spørger hinanden eller nogen, hvordan det bliver med eller under de næste, men en samtale om, hvordan vi vil sikre det." Kvinden sad der vel lige så meget og så ud til at have to gode hænder til at hjælpe med at løfte den udfordring.