Post by James Sirius Potter on Jan 5, 2019 19:12:37 GMT 1
James Sirius Potter
KALDENAVN Allermest bare Potter, hvilket ikke rigtigt gør ham noget. Tværtimod er det med en vis tilfredsstillelse. Han er stolt af sit efternavn og lægger ikke rigtigt skjul på det.
FØDSELSDATO 08-04-2004
ALDER Fireogtyve
NATIONALITET Engelsk
BLOD Halvblods
SOCIAL STATUS Selvom hans forældre har pengene til at føre et langt mere ekstravagant liv, har de i stedet altid prioriteret, ikke at gøre det. Hverken James eller hans søskende har nogensinde manglet noget, men de har også alle tre lært værdien af en knut.
Udseende
FACECLAIM Aaron Taylor-Johnson
UDSEENDE James er ikke et massivt muskelbundt, men besidder alligevel aldeles veltrænede muskler. År med quidditchtræning, har gjort ham smidig som få, og stadig træning holder ham slank og velbygget. Han er af middelhøjde, men har altid ønsket sig at være bare lige lidt højere. Han har blå øjne og en kraftig, mørk hårpragt, der lever sit helt eget liv. Fra naturens side krøller det som var det betalt. Han holder det under kontrol med rigelige mængder voks. Han blander gladeligt magiker- og mugglermode og er måske en smule forfængelig.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Professionel quidditch-spiller - Søger for Montrose Magpies
KOLLEGIE Gryffindor
ÅRGANG 2022
TRYLLESTAV Mahogni - 11 tommer - føniksfjer. Den er fleksibel, men kan være en smule utilregnelig.
ANDRE EJENDELE En yngre ugle der meget gerne selv vil bestemme og en nyere kost i Firebolt-serien.
Karaktertræk
PERSONLIGHED James er ikke en person man overser. Han kan være en smule højlydt, lidt for selvsikker og ikke bange for at være centrum på nogen måde. Han pakker sjældent tingene ind i vat, men siger sin uforbeholdne mening, uanset hvad andre måtte mene er passende og til tider uden tanke for konsekvenserne. Han er en man lægger mærke til, uden at han altid gør noget bevidst for at blive det. Han er karismatisk og tænker næsten altid positivt og netop derfor har det aldrig været svært for ham at få venner eller i det hele taget klare sig godt. Selv når livet ikke lige er går som planlagt, formår han at tage modgangen med stil og god humor.
Det er ikke altid, han lige når at overveje en situation så nøje, før han tager en beslutning, men til gengæld tager han altid konsekvensen for sine handlinger. Han tager så godt som aldrig et nej for et nej. Alle regler kan bøjes og meninger kan ændres. Han foretrækker at kalde en spade for en spade og er ikke bleg for at gøre netop det, selvom han ind imellem træder folk over tæerne.
Han er meget talende og imødekommende med tilhørende skarp tunge, dumsmarte bemærkninger og store armbevægelser. Overfor de mennesker der er tættest på, er han dog både hengiven og loyal, selvom de heller ikke slipper for hans drillende natur.
Sætter han sig et mål når han det, om det så skal tage hende flere år, problemet er som regel oftest at tage beslutningen om et mål. Han er lidt flyvsk og flagrende af natur, og har svært ved at forblive fanget af én ting, i længere tid af gangen - undtagen quidditch, som altid har været hans helt store passion. Nogen ville måske stemple ham som ubeslutsom og uden mål netop på den bekostning, men James selv ser det mere som at tage tingene som de kommer, at nyde alt livet byder ham. Han sidder sjældent stille ret længe ad gangen. Der skal gerne ske noget hele tiden.
Han har både humor og selvironi i overflod og er et ganske festligt bekendtskab så længe man kan tåle selv at blive genstand for stikpillerne ind i mellem. Han er bragende stolt af sit bagland og hvad der følger med ved at hedde Potter til efternavn.
MAGISKE TRÆK
Patronus: James var ikke meget ældre end sin far, da han første gang fremmanede sin patronus. Den tager form af en hingst og i dag er det blandt andet mindet om netop at have gjort sin far stolt ved at slægte ham på, der er en del af de blandede minder, han kan fremmane sin patronus på.
Boggart: Han hader havenisserne der holder til i bedsteforældrenes have ved Vindelhuset, efter han blev bidt af en da han var lille. Han holder sig langt væk fra dem, men en Boggart ville, og har desværre før, taget form af netop det lille væsen.
Amortentia: Duften af nyt træ, tordenvejr, honningkager og ingefærøl
Drømmespejlet: Ikke særligt overraskende, sig selv i spidsen for det engelske landshold, med verdensmesterpokalen løftet over hovedet.
Baggrund
FAMILIE
Far: Harry James Potter, 54 år. Chef for Afdelingen for Magisk Lovhåndhævelse og gæsteunderviser på Hogwarts. Halvblods.
Mor: Ginevra “Ginny” Molly Weasley, 53. Tidligere angriber for Holyhead Harpies, Quidditchkorrespondent for Profettidende. Fuldblods.
- Lillebror: Albus Severus Potter, 19 år, ansat i Flourish & Blotts, halvblods
- Lillesøster: Lily Luna Potter, 17 år, auror-lærling, halvblods
BOPÆL En lille lejlighed i Edinburgh, Skotland.
HUSALF -
HISTORIE
2004: James bliver født som Harry og Ginnys første barn. Han får navn efter sin farfar og sin fars gudfar. Han er uden mindste tvivl ønsket og bliver måske en smule forkælet.
2006: James bliver storebror til Albus og har lidt svært ved at forstå, at babyen ikke er en legekammerat kun til ham. Tålmodighed er ikke noget der stikker dybt i den toårige hjerne og han forstår ikke, at han må vente til Albus bliver større. I stedet får han sin første kost og bruger timevis i haven med sin far eller mor. Det er meget hurtigt klart, at han har arvet begge sine forældres naturtalent på en kost.
2007: James viser sine første tegn på magi, da han sender sin aftensmad gennem køkkenet, fordi han ikke får det han vil have.
2008: James bliver storebror igen. Denne gang til en lillesøster. Han forstår bedre denne gang, at babyer ikke er legekammerater og er mere interesseret i Albus, der er ved at være stor nok til at involvere i James’s egne lege. Albus er dog langt mere forsigtig end ham selv og legene ender tit i konflikter. Et mønster der fortsætter gennem deres opvækst.
2015: James starter på Hogwarts, nu for alvor gammel nok til at forstå hvad der ligger i at være en Potter. Han er stolt af at være det og lader ingen glemme det. Han bliver fordelt til Gryffindor og tager det lidt som en selvfølge, at det var der han ville havne sammen med flere af sin familie.
2016: James får en plads på Gryffindors quidditchhold som deres nye Søger og er pavestolt af at gå i sin fars fodspor.
2017: Albus starter på Hogwarts, men til alles overraskelse, fordeles han til Slytherin. James har svært ved at acceptere det og det er begrænset hvor meget de to brødre reelt har med hinanden at gøre i hverdagen. James har travlt med sine egne venner og quidditch, mere end med skolearbejde. Han klarer sig dog alligevel udmærket.
2019: Lily starter på Hogwarts og fordeles til Gryffindor. James er ovenud begejstret og tager imod sin lillesøster med åbne arme, om end med de sædvanlige drillerier, der er en del af hans natur.
2020: Selvom han ikke reelt når at opdage så meget af det drama der udspiller sig omkring Albus, fanger han nok til at det skaber yderligere afstand mellem de to brødre. James er ikke bedre end at føle, der er opstået noget mellem deres far og Albus, som han aldrig kan få del i.
2021: James bliver anfører for Gryffindors quidditchhold og kan på samme tid tælle sin lillesøster blandt spillerne. Han er ganske tilfreds med begge dele.
2022: James dimitterer fra Hogwarts med udmærkede karakterer. Han har dog ingen planer om at bruge dem på videregående uddannelse og har også allerede et tilbud fra Caerphilly Catapults da han afslutter sine år på Hogwarts. Samme sommer gør han sin debut på det walisiske hold som deres nye Søger. Dermed går han i sin mors fodspor som professionel spiller.
2024: Efter nogle år i Wales hvor han for alvor har slået sit navn fast i den professionelle quidditch-verden, flytter han hjemmefra og ind i en lejlighed i Cardiff for at være tættere på sit hold.
2026: James får et tilbud han ikke kan afslå, og skifter Wales ud med Skotland, som den nye søger for Montrose Magpies. Ikke længe efter rykker han også teltpælene op og flytter fra Cardiff til Edinburgh, tættere på sit nye hold.
Andet
CBOX-NAVN Lillith
ALDER Gammel Nok.. ikke nissen, men tæt på.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.