Når man mindes

[Meredith MacMillan]

Meredith smilede blot til ham, mens de gik ind ad de store trædøre, der førte ind til indgangshallen. Det vrimlede med elever der, som gik til og fra Storsalen.

"Udover lektier?" Spurgte hun og trak på skuldrene. "Jeg kan godt lide at se quidditch. Og læse," svarede hun og smilede svagt. "Eller være sammen med mine veninder."

[Thomas Pucey]

Det var sjældent man fandt elever, der nød at lave lektier, men Thomas var selv en af de få, der godt kunne lide det. Han skævede til hende ved det næste. "Hvad læser du? Hvis jeg altså må spørge." Det var den slags han godt kunne lide at tale om. bøger, spil og regler.
Quidditch var en fin sportsgren, men han selv var nu mere til skak.

[Meredith MacMillan]

Meredith gik ind i storsalen sammen med Thomas igen, og de fandt hurtigt deres gamle pladser igen. Hendes glas med græskarjuice var dog væk, men det tog ikke mange sekunder, før et nyt dukkede op. Hun var også blevet lidt tør i halsen.

Til hans spørgsmål trak hun på skuldrene. "Jeg har arvet nogle mugglerbøger fra mine bedsteforældre," svarede hun lavmælt. "Kender du De Fem-bøgerne?" Spurgte hun. "De er ret gode at læse. Og så er der mange af dem."

[Thomas Pucey]

Der dukkede et nyt glas op hos Thomas ligesom han sat sig ned og han skænkede op til dem begge. Bagefter lod han dog glasset stå lidt for at kunne hende på hvad hun sagde. "Nej den kender jeg ikke. Jeg kender generelt ikke meget til mugglerbøger." Forklarede han. Den slags brugte man ikke rigtig i hans familie. Ikke at de havde noget imod det, det havde bare aldrig rigtig været en ting. "Hvad handler de om?"

[Meredith MacMillan]

Meredith synes det var synd, at så mange gik glip af det fantastiske ved mugglerbøger. De skrev tit om magiske verdener, måske på en lidt underholdende måde, fordi de ikke anede, at der var en.

"Den handler om fire børn og en stor hund, som går på eventyr. De fanger smuglere, tyve og opdager gamle sørøverskatte!" Fortalte hun med et forsigtigt smil.

[Thomas Pucey]

Thomas kom til at grine, da han hørte om bøgernes indhold. Det lød på en måde nørdet, og meget spændende. Lige noget for ham. Det ville han bestemt undersøge nærmere. "Det lyder gode. Måske jeg kan få fat i en og læse den." Han tænkte slet ikke på at spørge hende om at låne dem der, og havde han tænkt på det ville han slet ikke ane hvordan man spurgte om sådan noget fra en pige.

[Meredith MacMillan]

Merediths øjenbryn trak sig lidt sammen. "Man kan ikke købe dem længere," påpegede hun med et skuldertræk. "Hvis du er heldig, kan du finde dem i antikvariater, som sælger gamle og brugte bøger." Hun elskede sådanne steder. Lugten af bøger, og gammelt papir. Blæk og generelt litteratur.

"Du kan låne mine."

[Thomas Pucey]

Thomas nikkede lidt. DEt var dog ærgerligt han ikke kunne læse bøgerne. De havde lydt ganske interessante. Men lige da alt håb syntes ude, tilbød hun ham at låne sine bøger. Han kløede sig lidt i håret. "Det vil jeg meget gerne, tak." han sendte hende et smil. DEt var virkelig sødt af hende at lade ham låne dem.

[Meredith MacMillan]

Meredith smilede, og gav sig til at se hen på de dansende par, der så ud til at nyde aftenen mere end hun selv gjorde. Den melankolske følelse hun havde haft ved dagens oprindelse fandt igen vej ind til hende, og ordene sad fast i hendes hals, mens hun blot sad og lyttede fraværende til musikken.

Tråd afsluttet