|
Post by Thomas Pucey on May 12, 2018 22:47:25 GMT 1
Fest var ikke lige ham. Han kunne ikke rigtig danse og egentlig heller ikke finde ud af det med at snakke med piger. Han endte altid med at snakke om skak eller noget i den stil. Han rystede derfor på hovedet. "Fester er fine, men jeg er mere til et roligt selskab. Og gerne med en mere muntert anliggende." Han sendte hende et lille smil og løftede så en finger for at fjerne en enlig tårer fra hendes kind.
|
|
|
Post by Meredith MacMillan on May 12, 2018 23:18:59 GMT 1
Meredith hadede fester. Og denne var blot endnu en i bunken af fester, som hun sagtens kunne have undværet. "Jeg bryder mig ikke om dem," bemærkede hun, og hendes hjerte sprang et slag over, da han helt umotiveret fjernet en tåre, som hun ikke vidste, var faldet på hendes kind. "Åh..." Mumlede hun forlegent, og hendes blik blev sænket.
|
|
|
Post by Thomas Pucey on May 12, 2018 23:53:04 GMT 1
Han kiggede på han meget usikkert. "Undskyld, hvis jeg kom dig for nært. Det var bare synd der skulle være en tåre på din kind." Han vippede lidt på fødderne og bed sig i læben før han igen turde sige noget. "Nej jeg er hælder ikke meget for fester. Folk forventer for meget og der er intet frirum." Forklarede han. Så vendte han blikket mod himlen, det gjorde det lidt lettere. han trak vejret tungt og lukkede øjnene et øjeblik for bare at nyde den stille aftenluft. Det var rart.
|
|
|
Post by Meredith MacMillan on May 13, 2018 0:09:32 GMT 1
Meredith var ikke vant til intimitet fra det andet køn. De fleste overså hende ganske enkelt. Hvilket hun havde det ret fint med. Derfor smilede hun også bare undskyldende til Thomas. "Det er fint," tilgav hun, men håbede ikke, at det gentog sig. Ikke uden at hun blev advaret i hvert fald.
"Hvad forventer folk da?" Spurgte hun uforstående. For hende handlede det mest om den sociale sammenkomst. At hun ikke brød sig om så mange mennesker. Og alle de beslutninger.
|
|
|
Post by Thomas Pucey on May 13, 2018 10:29:10 GMT 1
Thomas trak på skuldrene. Det var jo netop det der var problemet, han forstod ikke altid hvad folk forventede til en fest. "jo altså. Jeg har det bedst ved at sidde i en stol og kigge på hvad der foregår. Måske snakke med en enkelt eller to, men så heller ikke mere." Mange mennesker var ikke ham. Fulde mennesker der var utilregnelige var slet ikke ham! "Og så når folk indtager alkohol, så bliver de.. anderledes. Nej så heller møde dem i andre anliggender."
|
|
|
Post by Meredith MacMillan on May 13, 2018 11:07:07 GMT 1
Meredith forstod godt det meste, som Thomas sagde. Hun havde det trods alt selv på samme måde. Dog havde hun endnu til gode at opleve fulde mennesker. Hendes forældre var så absolut ikke afholdsmennesker, men det skete sjældent, at hun var med til en fest, hvor der blev drukket alkohol.
"Jeg går ud fra, at du så ikke var med til Roxannes fest?"
|
|
|
Post by Thomas Pucey on May 13, 2018 18:56:15 GMT 1
Thomas trak på skuldrene. "Det kan jeg ikke ligefrem prale af nej." Han havde ikke set sig nogen grund for rigtigt at dukke op til denne fest. Det havde da sikkert været hyggeligt nok, men musikken var sikkert noget højt nymoderne pjat og folk var fulde. "Jeg tænker mig du heller ikke deltog?" Spurgte han så. Overrasket over hvor godt samtalen her egentlig gik, men nu stod han jo så også og kiggede frem for sig og ikke på hende.
|
|
|
Post by Meredith MacMillan on May 13, 2018 19:22:18 GMT 1
Meredith rystede på hovedet som svar på hans spørgsmål. "Nej, jeg..." Hun trak på skuldrene, og satte sig ned på en af bænkene ude i skolegården. "Min lillebror og jeg blev hjemme." Mest fordi de egentlig ikke havde fået lov til at tage afsted. Deres forældre havde for travlt med deres arbejde, til at tage sig af den slags unødvendige ting.
|
|
|
Post by Thomas Pucey on May 13, 2018 19:46:35 GMT 1
Thomas fulgte med hende over til bænken og satte sig ved siden af hende. " Din lillebror? Hvem er han?" Han kunne ikke være helt ung, hvis han havde været inviteret med til festen. Så kløede han sig lidt på næsen. Det her med samtale var ikke helt nemt og han vidste faktisk ikke om han gik over nogle personlige grænser med sine spørgsmål, men hvad skulle han ellers gøre?
|
|
|
Post by Meredith MacMillan on May 13, 2018 20:07:34 GMT 1
Meredith trak benene op under sig, så hun sad i skrædderstilling. "Edgar," svarede hun med et lille smil. "Han går på fjerde årgang," uddybede hun så. "Han er ikke så social anlagt." Hvilket lod til at være kendetegnet for MacMillan-søskende.
"Du har en storesøster, ikke?"
|
|
|
Post by Thomas Pucey on May 13, 2018 21:38:22 GMT 1
Navnet Edgar sagde ham ikke lige noget. Men hvis drengen ikke var social anlagt gav det nok også fin mening. Derfor smilede han blot ved informationen og nikkede til hendes spørgsmål. "Diana. hun er en skøn søster." Fortalte han hende med et smil.
Nu var Thomas's hjerne officielt løbet tør for samtale ideer og han blev derfor stille og kiggede ud over skolens områder. Hvad pokker skulle han sige?
|
|
|
Post by Meredith MacMillan on May 16, 2018 9:40:48 GMT 1
Meredith smilede og nikkede. Hun kunne også rigtig godt lide sin lillebror. Hun havde godt erfaret på skolen, at det dog ikke var alle, der var lige heldige med den form for søskendekærlighed, som både hun og Thomas følte til deres søskende.
"Skal vi gå ind?" Foreslog hun, og skuttede sig lidt i den kølige aftenluft. "Jeg er bange for, at vi måske bliver skældt ud for at have forladt festen for tidligt."
|
|
|
Post by Thomas Pucey on May 16, 2018 11:51:54 GMT 1
Meget disket skævede han til Meredith. Hun var en pæn pige, hun ville helt sikkert aldrig se hans vej. Han følte da også næsten slaget var tabt, da hun spurgte om de skulle gå ind. Det var svært, men han forsøgte dog at overbevise sig selv om, at intet slag var helt tabt, får kongen væltede. Sådan var det hvert fald i skak. "Ja, lad os det." Han bemærkede hvordan hun skuttede sig og tog roligt sin kappe af, og lagde den om skuldrene på hende. Sådan gjorde man, gjorde man ikke? "Her. Så du ikke fryser. Jeg skal nok tage skylden hvis vi får problemer." DEt var trods alt hans ide at gå udenfor.
|
|
|
Post by Meredith MacMillan on May 16, 2018 17:58:33 GMT 1
Meredith tog uden protester imod hans kappe. Hun protesterede sjældent, når nogen gjorde noget ved hende. Det var vel kun for hendes eget bedste, at han gjorde det, ikke? Hun trak den tættere omkring sig, og sendte ham et svagt blik. Det var alt for nemt at svælge i minder, når lyden fra festen ikke dunkede i ens ører.
"Tak," sagde hun. Det var både for kappen, og for at tage skylden. "Men det behøver du ikke." Hun ville få det dårligt, hvis han fik frataget point eller fik eftersidning for at have tilbragt til med hende.
|
|
|
Post by Thomas Pucey on May 16, 2018 21:36:22 GMT 1
Han smilede til hende. “Det var det mindste jeg kunne gøre. Du skal ikke tænke på det.” Han var ikke en der normalt fik eftersidning, så en enkel kunne han godt klare om nødvendigt.
Nu de var igang med at snakke besluttede han sig for at prøve lidt mere. “Så.. hvad kan du godt lide at lave ellers?” Spurgte han meget usikker og kiggede ned på sine sko.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.