Rising up straight to the top [S, TW: SM, noncon]

[Baylea Burke]

Endnu et skoleår var startet med vejlederemblemet siddende skinnende på kappen. Ganske vist var livet nu uden Alfie, men Baylea havde alle dage været god til at holde sig i gang og der var da også rigeligt at se til med alle de uværdige elever, der fyldte slottets korridorer. De burde selvfølgelig alle ligge og sove på denne tid af døgnet, men hun havde allerede havde fornøjelsen af at trække flere point fra forvildede festdeltagere og det var det, der havde fået hende til at cirkulere omkring fornødenhedslokalets placering.

Desværre var det ikke en sagesløs mugglerfødt, hun fik øje på i den mennesketomme korridor, men i stedet Atticus Clegane. Det afholdt dog ikke et svagt smil om hendes læber, som hun nærmede sig ham med afmålte skridt.

"Sikke langt, du er fra slangereden her i de tidlige nattetimer, Clegane."

[Atticus Clegane]

Atticus havde ikke haft noget problem med, bare at være en hævnknald. Heller ikke selvom det havde givet lidt knas i venskabet med Jack Day. Ham og Mags var trods alt ikke sammen mere alligevel, og derfor var der ingen grund til at være bekymret for yderligere problemer.

Bortset fra, at de pludselig var forsvundet fra festen. Begge to. Og af en eller anden årsag, generede det ham.

Selv havde Atticus undskyldt sig fra en ualmindeligt kedelig samtale, og var trukket ud på gange for at få lidt ro. Det var cool nok med festerne, men af og til var der bare for mange mennesker på for lidt plads, som snakkede alt for meget. At nogen kunne høre hvad nogen sagde, var ærlig talt et under. Det føltes stadig som om at festens stemmer summede rundt i hovedet på ham, da han trådte ud i korridoren, men det hjalp alligevel en hel del, selvom han ikke bemærkede de skridt der nærmede sig.

Hendes stemme forskrækkede ham lidt. Blikket rettede sig hurtigt mod hende. Vejlederen. Men det var trods alt Baylea...

"Oh, eh... Ja, jeg... Kunne ikke sove?" Prøvede han, knapt så overbevisende og uden at lægge skjul på løgnen.

[Baylea Burke]

"A-ha," drævede Baylea og bekymrede sig ingenlunde med at lyde overbevist. Til gengæld lod hun også tænderne blotte i et smil, mens håndleddene korsede sig løst bag ryggen.

"Se, jeg ville næsten have været mere inklineret til at tro dig, hvis du sagde, at du var kravlet hele vejen herop i søvne."

[Atticus Clegane]

Atticus skævede kort tilbage mod væggen han var kommet fra, inden Baylea fik et skævt smil og en skuldertræk.

"Er det for sent at ændre mit forsvar? Jeg kunne sagtens være gået i søvne. Hvem ved, måske går jeg i søvne lige nu. Taler i søvne, ey?" Forsøgte han at charmere sig ind.

[Baylea Burke]

“Jeg har hørt den et par gange i aften allerede,” svarede Baylea, stadig med et smil om læberne. Selvom hun var vejleder, brugte hun ikke magten til at overholde skolens regler, men snarere sit eget regelsæt. Det, hun havde sat op for medlemmerne af Ren.

“Så hvis det er dén, du har lyst til at gå med, skal du måske have samme behandling som de andre?” Brynene blev hævet let.

[Atticus Clegane]

Atticus lod hovedet falde en smule på skrå, imens blikket gled gennem korridoren i takt med overvejelserne der gled gennem hans hoved. Da han så på Baylea igen, var det stadig med et smil om læberne.

"Hvad er chancen for, at du bare følger mig tilbage til krypten? Vi kan sagtens gå en omvej, hvis der er andre steder på skolen du skal tjekke af. Et sæt ekstra hænder, ey?"

[Baylea Burke]

Baylea skulle egentlig tage sig af de øvre etager og var egentlig fint tilfreds med at kunne fange elever på afveje fra festen. Men for enden af gangen fangede hun et rødt glimt, der viste sig at være intet mindre end to af hendes ofre fra før festen, tydeligvis i en ophedet diskussion. Det var for godt til at sige nej til, så hun nikkede blot til Atticus uden at forklare motivationen bag.

“Så lad gå,” svarede hun med et træk på skuldrene og slog ud med hånden, før hun selv begyndte at gå i retning af de to slanger.

Jack Day

[Atticus Clegane]

Atticus havde ikke registreret korridorens øvrige festdeltagere. Selvsamme deltagere, hvis fosvinden havde naget ham for få øjeblikke siden. Han skævede mod Baylea. Overvejede at finde på en undskyldning, for at gå en anden vej, men på den anden side... Han skyldte hverken Jack eller Mags noget.

Så Atticus rettede ryggen og fulgte ufortrødent med Baylea i den kurs hun havde sat.

[Baylea Burke]

Nå, men du havde mig. Jeg gav dig alt og du havde ingen anelse om, hvad du skulle stille op med det, så hvad er det egentlig, der er anderledes nu? Baylea kunne ikke lade være at smile for sig selv, da den yngre piges stemme nåede hende. Ikke, at hun værdigede de to mange blikke. I stedet så hun på Atticus, brynene let hævet.

"Nå, problemer i paradis, hm?" bemærkede hun, bevidst om at hæve stemmen nok til, at de to ville kunne høre hende. Og hun så den øjeblikkelige effekt af sine ord, da pigen stivnede.

[Atticus Clegane]

Med ret ryg og løftet hage fortsatte Atticus forbi vennerne sammen med Baylea. Blikket en anelse køligt da det fangede Jack Day s. Kammeraten havde fortalt historier om Bayela, som Atticus stadig ikke helt kunne forholde sig til. Men et smil trængte sig på ved Bayleas kommentar, og blikke fandt fokus på vejlederen i stedet, før det gled forbi Mags. Hun var tilsyneladende heller ikke fan af Baylea, at dømme på hendes reaktion.

Det måtte de selv om. "Later, losers." Tiløjede han blot, med let sarkasme imens han måske frydede sig en smule over, at der med al sandsynlighed faktisk var problemer i paradis.

[Baylea Burke]

Tabere var præcis, hvad de var. Begge burde de have vidst bedre end at vende tilbage til skolen, Jack Day mere end nogen anden. Men mugglerblodet, der forurenede hans magiske, var tydeligvis nok til at påvirke hans intelligens og Baylea tillod et modbydeligt smil i at indtage hendes læber, da de overlod de to slanger til deres irrelevante teenagedrama.

"Det er utroligt, hvordan nogle bare aldrig bliver klogere, hm?" bemærkede hun, da de havde passeret dem.

[Atticus Clegane]

Jacks mugglerblod var lidt et problem. Mest af alt fordi Atticus egentlig betragtede ham som sin ven, trods alt. Men det spillede ikke så godt sammen med de venner han ellers havde og de værdier hans biologiske farmor og farfar stod for. Så han nikkede og svarede lavmeldt.

"Dårlige gener, velsagtens."

[Baylea Burke]

Baylea slap en lyd i enighed. Atticus' insisteren på at omgås ikke blot den ene, men både Day og MacFusty, havde efterladt hende med sine tvivl.

Hun havde dog ikke mere at tilføje til sagen.

[Atticus Clegane]

Tavshed var ikke hvad Atticus havde forventet. Eller håbet på, om ikke andet. Han ville gerne tale med Baylea, men vidste ikke helt hvordan han skulle dreje den. På en måde, ville han jo gerne høre hendes side af historien, i forhold til hvad Jack havde fortalt ham. Men han havde også lovet fjolset ikke at sige noget.

Han skævede halvt tilbage, men de var langt ude af ørevidde nu. Alligevel... Det var måske bedre at starte samtalen et andet sted.

"Så, hvordan har det ellers været at være vejleder i år? Er ham de har skiftet Alfie ud med noget værd?"

[Baylea Burke]

Alfie. Alene lyden af tvillingens navn fik det til at give et ubehageligt stik i brystet. Det var ellers ikke meget, Baylea havde tilladt sig at tænke på ham. I starten havde hun ikke forstået følelsen og den bitre smag i munden, det havde medført, men med tiden var det gået op for hende, at det var skyldfølelse.

"Det er ikke ligefrem, fordi de havde en ekstra Burke i reserve," svarede hun nøgternt.