Post by Baylea Burke on Sept 8, 2021 19:00:28 GMT 1
Baylea Burke
KALDENAVN Baylea, Burke. Dengang Alfie var i live, kaldte han hende sommetider Bee. Det var dog kun Alfie, der fik lov til at give hende kælenavne, selvfølgelig, og ethvert andet forsøg på det vil ikke blive mødt med et mildt sind. Hun er opkaldt efter den første mugglerlikør, hendes mor smagte (og var helt pjattet med), stavet som det ville gøres på irsk, men det vil hun hellere dø end lade nogen vide.
FØDSELSDATO 24-12-2013.
ALDER Seksten.
NATIONALITET Irsk.
BLOD Halvblod.
SOCIAL STATUS Familien Burke er en tidligere adelig, gammelrig irsk familie. Bayleas oldemor, Antonia Sykes Burke, sidder som overhoved for den og har som regel sidste ord i hele familien. Alfie og Baylea er selvfølgelig i bunden af dét hierarki som de eneste halvblodsmagikere, endda uden for ægteskab. De har desuden, ligesom de fleste andre i Burke-familien, måtte træde til side for Dermot Sykes og hans vidunderfamilie.
Udseende
FACECLAIM Alina Johnston.
UDSEENDE Baylea har altid set op til sin moster Belvina og drømt om, at hun en dag også ville blive en kvinde, hvis skønhed fik folk til at vende hovedet på gaden. Det er ikke tilfældet, det har hun efterhånden indset. Hendes ansigt er lidt for rundt, hendes bryn lidt for tykke og hårene på armene lidt for mørke.
Hun interesserer sig for mode og klæder sig også stilrent, gerne i matte og varme farver, som sandfarver, rust, bordeaux og violet. Hvid og for kraftige farver holder hun sig som regel fra. Håret vil desværre altid være lidt for stridt til de kreative frisurer, så hun holder det i en praktisk skulderlængde, så det også nemt kan fjernes fra ansigtet, når hun flyver. Hun har ladet Alfie lysne sine spidser og ærligt talt hader hun det ikke.
SÆRLIGE EGENSKABER Baylea er ikke født med nogle evner, men hun er allerede nu nysgerrig på og har set de åbenlyse fordele i okklumensi og legilimens. Flere gange har hun også, indtil videre mest i spøg, foreslået Alfie, at de en dag burde se nærmere på animagi. Det er dog en plan, der er sat på hold.
Praktisk information
ARBEJDE Basker på kollegieholdet. Det handler mest om ikke at blive for rundt om hofterne. Baylea arbejder ikke og har heller ingen planer om, at det nogensinde skal ændres. For nu lever hun af sin families penge og en dag bliver det vel en mands. I hvert fald hvis det står til hendes oldemor.
KOLLEGIE Ravenclaw.
ÅRGANG Sjette.
TRYLLESTAV 11½ tommer vinstok med en kerne af dragehjertebånd. Staven er ekstremt ufleksibel og der er flere gange sket uheld, når en anden end hun har forsøgt at bruge den.
”The druids considered anything with a woody stem as a tree, and vine makes wands of such a special nature that I have been happy to continue their ancient tradition. Vine wands are among the less common types, and I have been intrigued to notice that their owners are nearly always those witches or wizards who seek a greater purpose, who have a vision beyond the ordinary and who frequently astound those who think they know them best. Vine wands seem strongly attracted by personalities with hidden depths, and I have found them more sensitive than any other when it comes to instantly detecting a prospective match. Reliable sources claim that these wands can emit magical effects upon the mere entrance into their room of a suitable owner, and I have twice observed the phenomenon in my own shop.” (Pottermore)ANDRE EJENDELE Selv ejer Baylea ikke meget, men familien har rigeligt med magiske artefakter til at få dem alle i Azkaban, og hun er mere end nysgerrig omkring dem.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Trods sin mors fejl, er Baylea et produkt af en opvækst inden for en gammel fuldblodsslægt og hun lægger ikke skjul på det. Tværtimod forsøger hun altid at kompensere for denne og lader ikke spørgsmålet om sin blodstatus komme til diskussion. Hendes tålmodighed er næsten ikke-eskisterende og under det fattede ydre, har hun et temperament, der allerede i en tidlig alder nåede eksplosive højder. Med årene er det dog blevet mere kontrolleret. Hun har indset, at store følelsesudbrud er et svaghedstegn og i stedet er hun blevet ganske ferm til de mere snu og listige metoder - selvom også det sommetider indebærer at få skidt på fingrene.
Helt fra barnsben har hun haft ambitioner om at blive til noget og allerede tidligt stod det klart, at hun havde tænkt sig at opnå alt det, hun stilede efter - og mere til. Hun er både stædig og kompromisløs i at opnå det, hun gerne vil have. Hun ser talent frem for skam i at kunne intimidere og manipulere for at nå sine mål og hun har et medfødt talent for vold. Nogle vil mene, at hun er uden moral, men hun har da også et moralsk kompas, hun følger, selvom det ikke nødvendigvis passer med de samfundsnormer og -værdier, der er herskende. Til gengæld har hun suget familiens fuldblodsfacistiske syn på tilværelsen til sig, velvidende, at hun selv ville stå så meget bedre i samfundet, hvis ikke det havde været for hendes mors hovedløshed og manglende selvrespekt.
Alt dette har fordret, at hun både er kold, kynisk og uden skyggen af sympati for hverken mugglere, mugglerfødte eller mugglersympatisører. Hun har et til tider unuanceret syn på livet med tendens til at se tingene meget sort/hvidt og det er ikke et syn, der kan udfordres eller kommes på tværs af. Tilgivelse er i hvert fald ikke en luksus, hun byder på.
Dermed ikke sagt, at hun ikke kan være en god ven. Hun kan være finurlig, farverig og ganske behageligt selskab, men det er altid på egne præmisser. Selvom den ustabile opvækst har gjort hende omstillingsparat, gør hun det både sjældent og ugerne, men forventer i stedet, at omgivelserne skal tilpasse sig hende. Overfor de få, der rent faktisk betyder noget for hende, er hun da også ganske loyal - i den udstrækning, det passer hende. Den eneste undtagelse og den eneste konstant var Alfie. Svaghedstegn eller ej, tab af kontrollen underordnet. For ham ville hun gøre alt. Bortset fra at miste ham og sjælen var mere værd end hans krop. Et savn, hun bærer med sig, hvor end hun er.
MAGISKE TRÆK Baylea har endnu ikke fremmanet en patronus, men de gange, hun er kommet tættest på, har det været ved minder sammen med Alfie. Når hun en dag klarer det, vil den tage form af en jærv. Billedet i drømmespejlet ville ikke være langt fra virkeligheden. Hende og Alfie sammen, omgivet af pokaler, emblemer og dokumenter, der er et testamente til deres mange bedrifter. Ligeså er det tvillingen, livløs og blødende, der altid var hendes største frygt og derfor dét minde, hun ville se over for en boggart. I mødet med en dementor var det altid ekkoet af de berusede råb, hendes biologiske far fyldte bedsteforældrenes hall med, sidst hun så ham, hun kunne høre, men nu er det i stedet den spæde, boblende lyd fra Alfie, mens han druknede i sit eget blod. Hendes egen skruppelløshed har gjort hende påpasselig med at indtage drikkevarer fra fremmede, men hun har en del hemmeligheder, veritaserum kunne afsløre. At give hende eliksiren i søgen på disse hemmeligheder kan dog meget vel være noget af det sidste, man kommer til at gøre.
Baggrund
FAMILIE
Elizabeth Burke II, 25 år. Søskendeflokkens efternøler og wild child. Efter hun blev gravid på sit sjette år, droppede hun ud af Hogwarts og fødte i familiehjemmet for at begrænse skandalen. Hun flygtede efterfølgende. Familien har ikke hørt fra hende siden og det er bedst sådan. Fuldblod. Mor.
Alfred “Alfie” McCarthy, 27 år. Ingen interesserede sig for, hvor Alfred var fra eller hvem han var. At han var mugglerfødt var det eneste, der betød noget. Der er heldigvis ingen, der har hørt fra ham siden 2025. Mugglerfødt. Far.
• Alfie Burke, afdød år. Hogwartselev og den eneste fra Bayleas “kernefamilie”, som hun havde kontakt med. Fuldblod. Tvilling.
ØVRIGE FAMILIE
Felix Burke II, afdød. Efter at have fædret tre sønner, døde han på mystisk vis, og efterlod Elizabeth og sønnerne hele sin arv. Fuldblod. Tipoldefar.
❦ Elizabeth Burke I, afdød. En stærk kvinde med ben i næsen, der underviste i Mørk magi, i dag Forsvar mod Mørkets Kræfter. Hun blev senere først overhoved for Slytherin og sidst rektor for Hogwarts. Igennem al sin tid på skolen opfordrede hun eleverne på sit eget kollegiehus til at mobbe mugglerfødte. Hun tilbragte ikke meget tid i hjemmet og børnene blev primært opdraget af Belvina. Fuldblod. Tipoldemor.
Herbert Burke, afdød. I sin storhedstid var han ministerielt ansat som afdelingsoverhoved og medlem af højmagiratet. Han var stærk fortaler af begrænsninger af mugglerfødtes rettigheder i det magiske samfund, blandt andet at mugglerfødte skulle separeres komplet fra deres mugglerbekendtskaber, især familien, før de kunne indskrives på en magisk skole. Fuldblod. Yngre bror til tiopldefar.
❦ Belvina Burke (née Black). Assisterede Herbert i alt, han foretog sig og passede Felix og Elizabeths børn. Fuldblod.
Antonia Sykes Burke (née Flint), 93 år. Familiens samlende punkt og matriarken, der har sine krogede fingre alles liv. Fuldblod. Oldemor.
❦ William Burke I, afdød. Antonias første mand, som gik bort for mange, mange år siden og efterlod hende alene med Felix og Joan som børn endnu. Fuldblod. Oldefar.
❦ Albert Sykes, afdød. Antonias anden mand, som døde for ti år siden. De var gift i mange år, men fik kun et barn - Dermot. Albert var, som William Burke, en ganske velhavende mand. Han testamenterede alt hvad han ejede til Antonia. Fuldblod.
Caractus Burke, afdød. Stifteren af Borgin & Burkes. Ingen ved, hvad der blev af ham, men han efterlod sin del af butikken til at blive overtaget af den nærmeste mandlige slægtning, der ønskede. Der gik dog flere årtier, før det blev aktuelt. Fuldblod. Oldefars yngre bror.
❦ Serafina Burke (née Bullstrode), afdød. En mystisk kvinde, som ingen ved meget om. Hun holdt sig for sig selv og talte primært med sin mand. Parret fik aldrig nogen børn. Fuldblod.
Felix Burke III, 65 år. Da William Burke I gik bort stod der i hans testamente, at al hans ejendom gik til Felix og Joan, men først den dag Antonia ikke levede længere. Eftersom hun har vist sej at være en ekstrem hårdfør heks og snart fylder halvfems, kan det have lange udsigter med den arv. Felix lever derfor på sin mors nåde, som ikke altid er lige stor. Han forsøger at leve op til sin families forventninger. Fuldblod. Bedstefar.
❦ Jemima Burke I (née Fraser), 62 år. Jemima vidste godt, at Felix ville blive et projekt at gøre til en selvstændig mand, men hun vidste ikke præcis hvor stort et projekt. Hun selv kommer fra en anden, magtfuld magikerfamilie og har længe været klar til at træde ind i rollen som Burkefamiliens matriark. Hvis bare den gamle krage efterhånden ville stille træskoene. Fuldblod. Bedstemor.
Belvina Ferris (née Burke), 46 år. Højesteretsheks. Belvina giftede sig, med bedstemors velsignelse, med en rigmand og lever et luksuriøst liv. Hun har levet et liv uden mange fridage, men har en succesfuld karriere og lever et liv i fuld fart. Hun havde store ambitioner om at blive sin fars hovedarving, som både ældste og 'bedste' barn, men efter tabet af deres barn, er tempoet mest for at holde sig beskæftiget. Fuldblod. Moster.
❦ Prentis Ferris, 48 år. Prentis er gift med Belvina. Han var sin afdøde onkels primære arving og lever af arven, uden at arbejde. Han er selv af velstående familie og forstår kampen om at være på toppen til fulde, men har lidt et knæk efter tabet af sin søn. Fuldblod. Onkel.
• Humphrey Ferris, 18 år. Fuldblod. Fætter.
• Herbert Ferris, afdød. Herris døde i en ulykke, da han var fem. Fuldblod. Fætter.
Graham Burke, 43 år. Eliksirmester. Søn af en skuffende far og ærlig talt selv ret skuffende. Graham prøvede hårdt i sine unge år, på at imponere sin bedstemor og familien og var som sådan også kvik. Han er dog følelsesmæssigt sårbar og tackler sine egne problemer med at drikke for meget til både fest og hverdag. Fuldblod. Onkel.
❦ Morrigan Burke, 43 år. Overhelbreder. Morrigan er gift med Graham, desværre for hende. Hendes meget mere kølige og rolige personlighed matcher hans dårligt, og de har levet separeret, lige siden deres yngste startede på Hogwarts. Ingen i familien ved, hvor galt det står til, og det behøver de heller ikke. Fuldblod. Tante.
• Felix Burke IV, 20 år. Felix har arvet sin fars intelligens, men også en del af hans tungsind. Han er ikke den mest muntre, unge mand, men kan dog fremvise en tør, knasende humor, når det passer ham. Fuldblod. Fætter.
• Jemima Burke II, 19 år. Aurorlærling. Fuldblod. Kusine.
• Iris Burke, 17 år. Hogwartselev. Fuldblod. Kusine.
Anthony Burke, 40 år. Medindehaver af Borgin & Burkes. Fuldblod. Onkel.
Iris Spielman (née Burke), 45 år. Arbejder i Deutsches Zaubereiministerium. Fuldblod. Grandtante.
Albrecht Spielman, 47 år. Arbejder i Deutsches Zaubereiministerium. Fuldblod. Grandonkel.
• Alexandra Spielman, 17 år. Fuldblod. Grandkusine.
• Sebastian Spielman, 15 år. Fuldblod. Grandfætter.
• Florian Spielman, 14 år. Fuldblod. Grandfætter.
Dermot Sykes. Dermot er Antonias yngste søn og hendes absolutte yndlingsbarn. Det er der ikke rigtig nogen tvivl om i familien og det har ledt til en hel del jalousi og drama i både hans og de yngre generationer. Han er også væsentligt yngre end sine halvsøskende og hans egne børn er derfor også kun i tyverne. Fuldblod. Grandonkel.
Cordelia Sykes (née Ó Kelly), afdød. Cordelia var en meget eftergivende kvinde, som ikke havde meget for sig selv. Hendes ene, store hemmelighed var dog så monumental, at hun tog den med i graven. Sinéad er ganske vist hendes datter, men Dermot er ikke hendes far. Det er derimod hendes halvonkel Richard Kerr. Grandtante.
• Phaedra Fudge, 28 år. Oblivator. Phaedra bor i Nordengland, siden hun blev gift med Reginald Phudge. Det er ikke et kærlighedsægteskab. Fuldblod. Grandkusine.
• Sinéad L. Yaxley, 27 år. Auror. Sinéad er enke, efter hendes mand, Tom Yaxley, døde under i forbindelse med en brand, der kostede dem hjemmet. Fuldblod. Grandkusine.
• Padraig Sykes. Yndlingssønnens eneste søn og en lille stjerne. Han har et velbetalt job og står også til en dag at arve. Det varer dog ikke længe, før han må betale prisen for at være så priviligeret og, ligesom sin søster, acceptere en forlovelse hans familie kan godkende. Fuldblod. Grandfætter.
BOPÆL Tvillingerne bor i familiens primære hus i Irland sammen med Antonia Sykes Burke, Dermot Sykes, Cordelia Sykes, Padraig Sykes og Sinéad Yaxley. Der er heldigvis ingen pladsmangel, selvom det alligevel til tider kan føles lidt trangt.
HUSALF Antonia holder et stort hus og en endnu større familie. Til det formål har hun selvfølgelig adskillige husalfer. Baylea kan ikke se forskel på dem og har heller ikke gidet.
HISTORIE
2003. Alfred McCarthy starter på Hogwarts. Det er en kæmpe omvæltning for den mugglerfødte irer, der kommer direkte fra den irske slum. Han er dog allerede dengang en både udadvendt og ganske charmerende dreng og han får hurtigt venner, både blandt kollegianerne på Ravenclaw og fra de andre kollegier.
2004. Elizabeth Burke II skaber ramaskrig i familien, da hun fordeles til Hufflepuff. Hun prøver at have dårlig samvittighed, men skam er en følelse, der har svært ved at gro i good vibes og kram fra nye venner. Det bliver starten på hendes langsomme adskillelse fra familien.
2011. Elizabeth og Alfred bliver lidt tilfældigt introduceret gennem fælles venner. Det er efterhånden to år siden, at Elizabeth er begyndt at gøre op med familiens syn på blodsrenhed og hun er mere end betaget af både ireren og hans baggrund. Et par måneder efter bliver de kærester.
2012. Endnu en skandale rammer Burke-familien. Elizabeth er blevet gravid og i et forsøg på at løse det uden alt for meget sladder, melder familiens matriark, Antonia Sykes Burke, hende ud af skolen og fortæller alle, at hun er på udveksling på Mahoutokoro. I virkeligheden er hun skjult i slægtshjemmet, hvor hun også føder tvillingerne i 2013. De fleste rynker på næsen over navnene Baylea og Alfie, men de lader dem dog beholde dem. Elizabeths ønske om, at de får begge efternavne, bliver dog overhørt og så snart, det er forsvarligt, får de hende sendt til et pigehjem. Børnene bliver i familiens varetægt. Efter FAR er dukket op for at se sine børn, beslutter sig for, at det bliver Elizabeths bror, Graham Burke, og hans hustru, der skal tage dem til sig. De informerer ingen af de biologiske forældre.
2014. Elizabeth stikker af fra pigehjemmet og efterlader sig kun et kort brev, adresseret til tvillingerne. De får hverken det eller hende at se igen.
2018. Baylea er kun fire, da hun viser første tegn på magi ved at sætte ild til børneværelset i et raserianfald. Familien bør måske være alarmeret, men blandt dem er magt en styrke og det er også sådan, de ser det. Graham og Morrigan er de eneste, der ikke udviser begejstring, og et par dage efter, flytter tvillingerne til mosteren, Belvina Ferris, der bor med sin mand og deres to børn.
2019. Tvillingerne når kun at bo ti måneder i det nye hjem, før de må flytte igen. Fætrene, Humphrey og Herbert, er kommet ud for de mest mærkværdige uheld i de ti måneder, og da Herbert en dag bliver fundet livløst drivende rundt i den nærliggende sø, beslutter familien, at det er bedst for alle, hvis de får ro til at behandle sorgen. De bliver derfor overtaget af onklen, Graham Burke, der sammen med Morrigan har tre børn. Baylea kommer ikke godt ud af det med nogen af dem og denne gang er den årvågne oldemor hurtigere til at gribe ind. De flytter ind hos hende, mens der bliver lavet nye planer.
2020. Tvillingerne flytter ind hos onklen, Anthony Burke, der ikke selv har nogle børn. Alle vurderer, at det er bedst på den måde.
2021. Det første halvandet år hos Anthony er som en drøm. Han er næsten aldrig hjemme og tvillingerne har friheden til at gøre, som de lyster. Men alt godt har en ende og da som de lyster begyndte at involvere mere og mere ondsindede pranks, til når Anthony kom hjem, blev det enden for dét. Det er lidt sværere at finde ud af, hvem de skal overgå til denne gang og hverken Baylea eller Alfie kender størstedelen af navnene på de slægtninge, der blev debatteret bag næsten lukkede døre. Måneden efter, lige i tid til jul, flytter de til en grandtante i Tyskland, Iris Spielman, og hendes familie.
2022. Det er røvsygt at bo i Tyskland. Traditionerne er mærkelige og hendes børn er tåbelige, og begge tvillinger er enige om, at det i hvert fald ikke kan være deres fremtid. Et par dage efter brænder huset ned til grunden. Baylea og Alfie flytter tilbage til England, denne gang til oldemoren, hjemme i Irland.
2024. De har boet to år hos oldemoren, da de starter på Hogwarts og Baylea, der ellers aldrig har været bange af sig, mærker pludselig hjertet hamre, som Alfie går ned og sætter sig ved Ravenclaws bord. Hun er ikke i tvivl om, at hun bliver nødt til at ende på samme kollegium som ham. Fordelingshatten taler ellers varmt for Slytherin som det rette sted for hende, men Baylea ved, hvad hun vil og da hun tager den af igen, kan hun følge tvillingens fodspor og sætte sig ved hans side.
2025. Alt ser ud til at blive en helt almindelig jul, da Alfred pludselig dukker op midt under fejringen. Tvillingerne får aldrig lov til at gå ned til ham, men de kan se til gennem gelænderet, hvordan han står og skaber sig i den store hall. Hvad deres moster siger til ham, finder de aldrig ud af, men det bliver sidste gang, de ser ham.
2027. Baylea finder en skuffe fyldt med breve, de er blevet sendt af deres biologiske far gennem årene. Hun viser dem aldrig til Alfie, men brænder dem omgående. De har ikke brug for en mand som ham i deres liv.
2028. Femte år ser ud til at blive det mest travle nogensinde og allerede fra første dag tegner professorerne rædselsscenarier op omkring U.G.L’erne. Det er dog ikke så travlt, at hun ikke med det samme får både sig selv og Alfie vurderet til optagelsesprøvelserne til Ren Magi. Efter en tåbelig forlovelse med Cailean Morgaine, ser Baylea sit snit til at blive forlovet med Gideon Flint i stedet. Det ender med ham under vandet, mens Alfie presser ham dybere på hendes befaling og det er uden skruppler, at hun tager over som leder for klubben.
2030 Faktisk går resten af femte år som smurt og sjette år ser ud til at blive lige så lovende. Hun og Alfie formår at sætte de klamme mudderblodspjok og blodforrædere på plads, og hun er overbevist om, at de sammen deler en drøm om at bringe orden i verden. Han brister hele hendes verden og hendes hjerte med, da han annoncerer, at han vil forloves med en anden - og tilmed ikke elsker hende længere. Hun giver ham alle chancer for at tage ordene i sig, mener hun, men ikke desto mindre må hun snart efter holde ham i sine arme, mens hun gennemlever sin værste frygt. Hun forvandler hans efterladte hylster til en blomst, ikke nær så smuk som ham, og lader den brænde til aske i pejsen, før hun efterlade det bag sig med alle intentioner om at fylde hullet, der har efterladt.
Andet
CBOX-NAVN Brezel.
ALDER Syvogtyve.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.