Pluck your strings all the way to G (S)

[Jack Day]

Aftenen var ung, men det var festens deltagere sgu også. På den fede måde naturligvis. Herinde var der ingen forældre i sigte, eller professorer der åndede en i nakken. Der var drinks, beer pong, damer og en krølhåret knægt, der stadig havde brug for at lette trykket. Selvfølgelig skænkede han Reyes en tanke. Når altså ikke blikket forræderisk drev mod Maighread MacFusty , som var blevet urimeligt flottere over sommeren.

Efter at have hængt ud med drengene, og skyllet en drink ned over et drukspil, havde han dumpet ned i en af sofaerne ved siden af anføreren, netop som pladsen blev ledig.

"Freckles. Fed fest?"

[Maighread MacFusty]

Det var ikke mere end et par dage siden, at Mags havde påstået, at hun var helt ovre Jack og da vægten ved hendes side skiftede, forventede hun halvt, at se det fregnede ansigt, hun var kommet med den håbefulde erklæring til. I stedet mødte hende krøller og et smil, der fik hende til at mistænke, at hun måske aldrig helt ville komme videre.

"Det var det," svarede hun tørt og skyndte sig at få stablet forsvarsværket op, før hendes indre blev alt for blødt.

[Jack Day]

Selvom Jack diskede frem med det bredeste smil, han kunne mønstre, kunne han sgu godt fornemme, hvor tonen blev lagt. "Shit," grinede han alligevel, trods den der uretfærdige sammenklemmende fornemmelse i brystet, og trak en hånd gennem krøllerne, så de stod ud til alle sider.

"Var. Skal jeg skride, eller?"

[Maighread MacFusty]

Av. Smilet ramte lige i det ømme, blå mærke, Jack havde efterladt i hendes mellemgulv. Mags slog blikket væk og trak fingrene gennem det kortklippede hår, mens hun tog en styrkende indånding. Den var det eneste, der fik hende til at møde hans blik direkte og uden at vige.

"Hvad er det, du vil, Jack?"

[Jack Day]

Jack fulgte hende med øjnene, selvom det ikke gjorde det nemmere for ham at aflæse hende. Tungen var stadig lidt ekstra til den røde side efter en drink med en masse farvestof, men lige nu ønskede han næsten, at han havde taget et nyt glas med sig, så han kunne give sig selv en ekstra slurks betænkningstid.

For hvad fanden var det egentlig han ville? Et eller andet sted vidste han det nok, men det var ikke ligefrem sådanne indrømmelser, han bare kunne smide på bordet.

"Bare... hænge ud med dig."

[Maighread MacFusty]

Mags satte en hånd i armlænet og havde nær trukket sig op at stå, før hun ombestemte sig i bevægelsen. Kroppen dumpede tilbage i sofaen, som hun vendte sig mod ham igen med vantro i blikket.

"Og hvad tror du egentlig, vi er? Venner?"

[Jack Day]

Denne gang bukkede brynene sig i mødet med hendes blik. Fuck mand... Jack åbnede munden, men vidste ikke, hvad i alverden han skulle sige til det spørgsmål. Måske var det i virkeligheden ham, der skulle skride, men alligevel blev han siddende.

"Nej-jo," lød det stavrende svar. "Det kan vi ikke blive eller hvad?"

[Maighread MacFusty]

"Fuck dig, Jack," lød det prompte fra Mags og hvor var hun langt fra ovre det. Pludselig blødte det hjerte, hun så villigt havde foræret ham, på trods af hun var blevet advaret fra flere sider. Og selvom hun havde lovet sig selv, at hun havde sagt det til Jack, hun havde at sige, flød det nu fra hende som velrettede slag:

"Jeg sagde, jeg elskede dig og du svarede ved at kneppe Reyes mund og ignorere mig hele sommeren. Er det normalt sådan, du behandler dine venner?"

[Jack Day]

Selvom det ikke var så tydeligt, bukkede Jack nakken en smule over de verbale slag, hun sendte mod ham. Da hun havde afleveret diverse ting tilbage til ham i opholdstuen før ferien, havde han erkendt, at hun fortjente bedre end ham. Måske formodede han, at det galt som en undskyldning. 

"Så det er bare det eller hvad?" spurgte han, blikket en kende flakkende. "Jeg laver en fejl, og så er jeg bare på shitlisten for evigt?"

[Maighread MacFusty]

Der var så mange svar, der kunne gøre ondt, og Mags havde lyst til at smide hvert og et af dem lige i ansigtet på Jack. Spørge ham, om den kæmpe, tegnede pik på hans quidditchjersey måske havde givet ham et hint eller tre. Men i stedet lagde hun armene over kors og vinklede kæben lidt i et forsøg på at hæve sig over det.

“Hvad er dit forslag, måske?”

[Jack Day]

Jack havde ingen konkrete ideer. Egentlig havde han slet ikke tænkt på, at han ville sætte sig ved siden af Mags, selvom fristelsen var blevet ret svær at modstå med promillen.

"Det ved jeg sgu ikke," erkendte han så med en trækning på skuldrene. "Vi kunne knalde det ud." Det var egentlig en joke, men så alligevel... fangede han sgu sig selv i at mene det, selvom det nok var en bedre taktik at finde en anden at gøre den slags med.

[Maighread MacFusty]

Mags kunne ikke vurdere, om det var jordens dårligste joke eller forslag. En af delene var det i hvert fald og i ædru tilstand ville hun ikke have ladet ham være i tvivl. Men hun havde drukket og det var så længe siden efterhånden, at hun kunne mærke varmen sprede sig under huden bare ved tanken.

"Ach, det er din løsning på alt, aye?" mukkede hun, selvom kinderne havde taget farve og det trak afslørende ved den ene mundvig.

[Jack Day]

Det var nok sådanne bemærkninger, der kunne sende en flad mod kinden. Men ansigtet brændte af andre årsager, og han syntes nu også at bemærke lignende spor hos Mags. Havde det ikke været for den lille trækning ved hendes læber, kunne han nok bare have tolket det som ophobende vrede.

"Hvis det virker, så måske?" lød hans svar, ledsaget af et uvornt smil.

[Maighread MacFusty]

Mags slap et helhjertet fnys, men smilet var sværere at slippe af med. I et forsøg på at kvæle det, slog hun blikket væk. Det var nemmere, når ikke hun kunne se det der glimt i øjnene, der gang på gang havde fået hende til at slå fornuften fra.

"Du kunne i det mindste give en pige en drink, før du kommer med så øretæveindbydende forslag," pointerede hun, mens hjertet slog lidt hårdere.

[Jack Day]

Jack havde grundigt brug for at få lettet trykket. Selvom han nok kunne finde en anden dame til formålet, kunne han ikke benægte, at svagheden var for den fregnede anfører.

"Bliv hvor du er," lød det prompte fra ham, da han kom på benene, blottede tandrækken og slog kursen mod drinksbordet, før indvendinger kunne formuleres. Da han kom tilbage, var det med to fyldte glas. Ikke at han vidste, hvad indholdet bestod af. Han havde bare peget, da en anden elev havde været i gang med at hælde op.

"Så... skal jeg gentage mit forslag?"