Post by Maighread MacFusty on Jan 18, 2022 16:52:40 GMT 1
Maighread “Mags” MacFusty
KALDENAVN Maighread kommer fra en familie med en lang tradition om at give deres børn navne, der starter med M - og hun er selvfølgelig ingen undtagelse. Det er dog sjældent, hun bliver kaldt ved sit fulde fornavn, der udtales ligesom “Margaret”. I stedet går hun primært under "Mags". Jack kalder hende ofte Freckles, hvilket er noget uoriginalt, men hun kan ikke stå for det.
FØDSELSDATO 24-06-2014.
ALDER Femten.
NATIONALITET Skotsk.
BLOD Halvblod.
SOCIAL STATUS Familien ligger ganske komfortabelt i middelklassen, selvom der er de inden for det magiske samfund, der ser ned på hårdt, fysisk arbejde. Mags er dog ikke blandt dem og skammer sig i hvert fald ikke over, hvor hun kommer fra.
Udseende
FACECLAIM Samantha Cormier.
UDSEENDE Det er ikke kun den tykke, skotske højlandsaccent, der giver et klart billede af Mags’ oprindelsessted; Også det viltre, røde hår og den tætfregnede hud hinter meget lidt subtilt til det. Hun er den af døtrene, der tager mest efter deres mor, og på billeder kan hun sagtens fremstå skrøbelig med sine lange, slanke lemmer. Hun er en smule over gennemsnitlig højde for en skotsk fjortenårig og måler 1.65, barmen lille og hofterne smalle. Man behøver dog ikke vente længe, før man bliver bevidst om brugsmusklerne bag det skrøbelige ydre - og der er ingen tvivl om, at hun ikke blæser væk, selv i den nådesløse, skotske vind.
Mode er ikke noget, Mags går synderligt op i. Hun har ganske vist en magisk tatovering af et kompas på indersiden af den ene underarm, ikke langt fra håndleddet. Det er dog mere for praktiske årsager, da den fungerer som et ægte kompas. Hun er den yngste af en søskendeflok på syv og størstedelen af hendes garderobe består af tøj, der har været brugt i mere end et årti. Heldigvis er hun ferm med nål og tråd, og det meste af tøjet er lappet flere gange. Der er intet, der så slidt, at det ikke kan bruges til et eller andet, og hun har et medfødt talent til at gennemskue hvad.
Garderoben består af en god blanding både bukser, kjoler, nederdele og striktrøjer, hun har overtaget af enten sine søskende, fætre og kusiner eller venner. Vigtigst er, at det hurtigt kan gøres praktisk. Til dét er de fleste skørter udstyret med stofbånd, der kan bruges til at trække skørtet op omkring knæene. Farverne er falmede og bærer præg af slitage. Heldigvis er Mags totalt nede med de falmede farver og ses primært i jord- og naturfarver.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Søger og anfører.
KOLLEGIE ;Slytherin.
ÅRGANG Femte.
TRYLLESTAV 9¾ tommer engelsk bøg med en kerne af dragehjertebånd, der viste sig at komme fra en Hebridian Black, altså de drager familien passer. Den er knapt rokkelig og lader sig ikke benytte af andre end Mags, hvilket Marty fandt ud af på en temmelig uheldig måde.
”A wand for good times and bad, this is a friend as loyal as the wizard who deserves it. Wands of English oak demand partners of strength, courage and fidelity. Less well-known is the propensity for owners of English oak wands to have powerful intuition, and, often, an affinity with the magic of the natural world, with the creatures and plants that are necessary to wizardkind for both magic and pleasure. The oak tree is called King of the Forest from the winter solstice up until the summer solstice, and its wood should only be collected during that time (holly becomes King as the days begin to shorten again, and so holly should only be gathered as the year wanes. This divide is believed to be the origin of the old superstition, ‘When his wand’s oak and hers is holly, then to marry would be folly,’ a superstition that I have found baseless). It is said that Merlin’s wand was of English oak (though his grave has never been found, so this cannot be proven).” (Pottermore)ANDRE EJENDELE Tudsen, Torquil, der altid er væk, men som hun altid får fundet før forvandling. Derhjemme har de også huskatten, Numpty, der på skotsk er et udbredt kælenavn for en elskværdig idiot. Kosten, hun bruger til Quidditch, er allerede blevet flittigt brugt af intet mindre end otte i familien, før hun overtog den fra sin fætter. Det er en Cleansweep fra 1999 og selv med al Mags' kærlige pleje, kunne den godt tænke sig snart at komme på pension.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Mags er, trods sit til tider skrøbelige udtryk, ingen lille prinsesse. Hun er fra en hårdtarbejdende familie og har aldrig været bange for at rulle ærmerne op og tage ved, selvom hun da til en vis grad tror på work smarter, not harder. Hun er dog unægteligt arbejdsom og går målrettet efter det, hun vil have. Det ville da heller ikke være helt urimeligt at kalde hende stædig og på en god dag ville hun måske også have nok selvindsigt til at stå ved det. Hun er egenrådig og går efter sin egen tromme.
Hun kan være udiplomatisk, direkte uforsonlig endda, og udtrykker sig oftest bramfrit og uden hensyntagen til andres følelser. Man må have skarpe albuer og en tydelig stemme, hvis man vil trænge igennem i så stor en familie som hendes, og hun er ikke bange for at fremstå lidt for fremme i skoene. Hun er beslutsom, snarrådig og modig, hvis ikke direkte overmodig. Hun hviler dog trygt i sin viden om, at hun har hele slænget af rødglødende skotter bag sig.
Det er også et temperament, hun selv har, selvom hun snarere ville beskrive sig selv som passioneret. Det er ikke helt ved siden af skiven. Hun er lidenskabelig omkring alt fra sine interesser til sine medmennesker, og møder verden med lige dele nysgerrighed og iver. Især elsker hun udendørslivet, og boede gerne i et telt året rundt. Hun er dog lidt for kuldskær til at følge op på det, men hun ville aldrig opgive de vilde omgivelser, hun er opvokset i.
MAGISKE TRÆK Mags har endnu ikke lært at fremmane en patronus, men kunne hun det allerede, ville den for nuværende tage form af et pindsvin. I drømmespejlet ville det være meget slående, hvor stor en drømmer Mags i virkeligheden er. Hendes største drøm er nemlig intet mindre end at være den første heks til nogensinde at tæmme og ride på en drage. En boggart ville tage form af Munro, der fortæller hende, at hele familien er omkommet i flammer, inspireret af dagen hvor Malvina kom ind i huset og fortalte, at storebroren ikke havde overlevet. Amortentia dufter for hende af svovl, havtorn og saltvand. Måske også lidt af Jacks shampo.
Baggrund
FAMILIE
Far Martin MacFusy, 52 år. Halvblod. Overhoved for MacFusty-klanen og ansvarlig for dragetæmningen.
Mor Jeanie MacFusty, 57 år. Halvblod. Overhoved for MacFusty-klanen og ansvarlig for regnskab.
Storebror Martin MacFusty Jr, Afdød. Halvblod. Jr. plejede at være Sr’s lærling og var sat i stilling til at overtage dragegeschæftet efter sin far. Han døde dog i en tragisk ulykke, da han ikke var mere end seksogtyve år gammel.
Storesøster Malvina MacFusty, 30 år. Halvblod. Tager sig af husholdningen. Hendes husbond, Declan, er flyttet ind hos dem på Hebriderne og deltager i Dragetæmningen.
Storebror Marcas MacFusty, 27 år. Halvblod. Dragetæmmer.
Storesøster Morwen MacFusty, 24 år. Halvblod. Dragetæmmer.
Storebror Munro MacFusty, 21 år. Halvblod. Ministerieansat i afdelingen for magiske væsener.
Storebror Malcolm MacFusty, 16 år. Halvblod. Hogwartselev. (tvilling)
Storebror Marty MacFusty, 16 år. Halvblod. Hogwartselev. (tvilling)
Derudover har hun stadig svigerinden, Martins efterladte enke, der er flyttet ind i deres hus. Hun er uddannet helbreder og tager sig af de skader, der nu kommer på dagen og vejen som dragepasser. Malvina er desuden også gift og bor med sin husbond og tre børn i nabohuset.
BOPÆL Mags bor sammen med sin bedstemor, sine forældre og de tre yngste af sine søskende, Morwen, Mungo og Marty i udkanten af Hebriderne. Familien bor i en lille klynge af huse, og ingen af børnene er flyttet længere væk end et par meter, efter de selv er blevet gift. Derfor har der heller aldrig været en mangel på legekammerater, og de er mere som én stor søskendeflok, end fætre og kusiner. Fordi seks søskende jo ikke er nok.
HUSALF Familien har ingen husalf. Det er ikke så meget et bevidst valg, men et spørgsmål om at familien ikke har haft råd til det nogensinde.
HISTORIE Maighread er født som rosinen i pølseenden i en søskendeflok på otte, bestående af tre piger og fem drenge. Familien er en hårdhudet, tæt fasttømret flok rødhårede højlandsskotter med tykke accenter. Der er intet prangende over hverken familien eller hjemmet, men det er derimod en hårdtarbejdende flok, der ikke er bange for at tage fat. Det er med dén indstilling, at Mags er opvokset.
Allerede fra barnsben deltager hun i det huslige arbejde, selvom det helt klart er dragerne, der har fanget hendes interesse. Det er dog først flere år senere, hun får lov at komme i nærheden af dem, selvom nogle måske alligevel mene, at hun er lidt for ung. Hendes familie er dog ikke heriblandt. Arbejdet er hårdt, og det samme er livet; Det kan man lige så godt lære tidligt.
Det er et chok for hende, da Martin Jr. dør i en ulykke med dragerne, da hun er ikke mere end otte år gammel. Hendes granfætter led samme skæbne, men da var hun kun tre, og dette er hendes første rigtige møde med døden. Ud over Mungo, der var den tætteste på hende aldersmæssigt, var Martin den af de syv søskende, hun havde det næreste forhold til. Han fortalte hende altid eventyr og røverhistorier, da hun var lille, og tabet af ham tog hårdt på hende.
Som elleveårig tager hun til Hogwarts, men bliver den eneste i sin familie, der i stedet for Gryffindor må sætte sig ved Slytherins langborde. Det er dog ikke mere end en uges tid, hun bruger på at være bitter over det, før hun i stedet begynder virkelig at værdsætte sit kollegium.
Det er hendes frygtløse tilgang, der får hende udvalgt til en agriberposition hos Slytherin, allerede på det fjerde år. Det er ganske vist, fordi en af anrgiberne fra holdets startopstilling er meldt ude af resten af sæsonen efter en smasher sendt fra Ravenclaws baskere. Ikke desto mindre er det en stilling, hun bestrider med stor stolthed, selvom hun hele tiden har et vågent øje på søgerstilling.
Det er lidt af en overraskelse, da hun i starten af sit femte år ikke blot får søgerstillingen, men også titlen som anfører. Det er en stærk start på året og hun føler sig kun mere håbefuld og sitrende, da hun og Jack Day bliver kærester til nytårsaften. En stærk start på et nyt kalenderår med quidditchpokalen lige inden for rækkevidde.
Andet
CBOX-NAVN Brezel.
ALDER Syvogtyve.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.