The wolf's gonna blow it down

[Milo Davies]

Milo Davies var lidt af et mysterium for de fleste. Trods han var social, holdt han sig gerne i baggrunden og delte sjældent ud af sig selv. Men var der noget, alle vidste, var det, at han satte sine venner over alt andet.

Det var da også derfor, at han desværre ofte var i nærheden af Atticus Clegane. Vennegruppen var heldigvis stor og det var sjældent, at de var nødt til decideret at forholde sig til hinanden. Men det skete af og til. Som nu, hvor Jack var skredet og Marty aldrig dukket op. Malcolm var blevet distraheret af Millie og tilbage kunne Milo så sidde og glo alle andre steder hen end den tilbageværende slange.

Men til sidst endte blikket der og der var intet andet tilbage at gøre end at sige et eller andet. Bare noget neutralt, som en bemærkning om vejret eller opfordringen til at trække et kort fra den bunke, han altid bar i baglommen. Munden gled op.

“Såeh. Dig og MiniFusty, huh?” Fuck. Det var nok så langt fra vejret, som det kom. Hvad skete der lige?

[Atticus Clegane]

Jack Day var nok hovedårsagen til, at Atticus var en del af den brogede vennegruppe til at begynde med. Knægten var god til at trække alle med, på den måde. Faktisk var Atticus ikke sikker på, om han nogensinde havde lært Malcolm og Marty at kende, hvis ikke det var for Jack, og de var ganske udmærket selvskab. Særligt Malcolm MacFusty havde han nydt at hænge ud med, indtil Millie var begyndt at fylde mere. Ikke at Atticus kunne bebrejde ham.

Milo Davies selskab derimod, kunne Atticus sagtens havde været foruden. Han bandede lidt indvendigt over, at Marty MacFusty aldrig var dukket op, men kunne ikke bebrejde Jack for at skride. De havde ikke snakket sammen om det med Mags, men de var begge to meget klar over, at det var dér skoen tryggede.

Atticus rettede blikket mod Milo, og overvejede lidt at ignorere ham. Men uanset hvor lidt han brød sig om knægten, måtte han erklære sig enig i, at ligegyldig snak nok var bedre end akavet stilhed.

"Kun til Beltane." Svarede han henkastet.

[Milo Davies]

Milo havde tæt på ingen respekt for Atticus og hvad lidt der var, var forsvundet hastigt siden han var gået efter deres fælles vens kæreste. Hvis der havde været tale om rent faktiske følelse, kunne han måske have forstået det, men svaret bekræftende en nagende mistanke og tog den sølle rest af respekt med sig.

"Gotcha," svarede han og slog smæld med læberne. "Så kun, mens hun var kærester med Totter."

[Atticus Clegane]

"Kun mens han pulede Meadow," svarede han rapt igen og gav i øvrigt ikke en fuck for Milo Davies' respekt. Selv var han kun lige akkurat respektfuld nok til at dreje hovedet væk, så han kunne himle med øjnene af knægten, næsten ude af syne.

[Milo Davies]

Ansigtet vendt væk eller ej, kunne Milo sagtens ane det hvide glimt fra Atticus' øjne. Men drengens misbilligelse var kun plusser i hans bog, så han tog det som fjer i hatten og slap en intetsigende lyd.

"Talt som en sand ven," svarede han tørt.

[Atticus Clegane]

Milos latterlige kommentar fik Atticus til at løfte et bryn og trække på et mildt underholdt smil.

"Hvad rager det overhovedet dig, Milo? Er du misundelig?"

[Milo Davies]

"Ikke just," svarede Milo nonchalant og havde intet behov for at følge den nyeste mode, der var at date hans lillesøsters veninder.

"Bare træt af hans bæfjæs."

[Atticus Clegane]

Kommentaren fik Atticus til at smile bredt med et let grin. Så havde han alligevel noget tilfælles med den besynderlige knægt.

"Så er vi to." Tilføjede han, og rykkede sig længere tilbage i ryglænet. "I det mindste deler du ikke sovesal med ham."

[Milo Davies]

I det mindste er jeg ikke skyld i det, tilføjede Milo for sig selv, men vidste bedre end at sige det højt. Sådan da.

"Jamen jeg håber da, at det var det værd."

[Atticus Clegane]

Atticus sendte Milo et skarpt blik. Bedst som knægten var lige til at holde ud, at være sammen med, ødelagde han det effektivt.

"Hey! Jack var selv ude for at lufte sit hængedyr i fuld offentlighed," mere eller mindre, "så han var selv ude om det." Atticus løftede hagen lidt. "Desuden var det Mags' idé og ingen af os var ædru. Lad være med at spille hellig, Milo."

[Milo Davies]

"Slytherin," mumlede Milo under sit åndedræt, men gjorde ikke for alvor et forsøg på at holde det fra Atticus' ører. Han kunne bare lade være at være et self serving røvhul.

"Det var måske din kæreste, han luftede den med?" Et bryn blev hævet.

[Atticus Clegane]

Attucus havde ikke tænkt sig at værdige dét spørgsmål med et svar, og havde absolut heller intet behov for at forsvare sit hus, overfor for kravl som Milo Davies. Til gengæld var han blevet godt træt af, at knægten stak sin snude i ting der på ingen måde vedkom ham.

"Hvis Jack har et problem, så kan han selv komme til mig. Og hvis du har et problem, så er det virkelig ikke mit ansvar at løse det. Find på noget nyt, Milo."

[Milo Davies]

"Og her gav jeg dog muligheden for at lære lidt om venskaber og det at være en god mate," svarede Milo tilbagelænet og gjorde et kast med hovedet, der sendte det mørke hår bare lidt væk fra ansigtet, før han trak sig op at stå.

"Men, hey, jeg kaster ikke guld for futskolependere. Held og lykke med det." Og med det forlod han den tætfregnede knægt igen.

luk?

[Atticus Clegane]

Atticus himlede bare med øjnene igen - denne gang uden at lægge skjul på det.

Men trods hans ligegyldighed overfor Milo, måtte han alligevel genoverveje, om han måske skulle tage tyren ved hornene. Om han skulle bringe emnet op, næste gang han så Jack Day .

Okay, luk : )