Post by Milo Davies on Jan 23, 2022 11:54:30 GMT 1
Milo Davies
KALDENAVN Milo, Miles, Miley, Smiley-Miley, Davies, Fido, Vuffi, Shaggy, Shaggy-boy. Kært barn har mange navne og en køter har flere, plejer hans mor at sige, altid med et tragikomisk smil om læberne.
FØDSELSDATO 08-09-2013.
ALDER Seksten.
NATIONALITET Engelsk.
BLOD Halvblod.
SOCIAL STATUS Engang var Davies-familien en helt gennemsnitlig, endda temmelig idyllisk, familie solidt placeret i middelklassen. Efter Milos mor blev varulv og faren forlod familien, er de dog styrtdykket i samfundet. Måske derfor kommer det også bag på nogen, at Milo faktisk er ret populær på skolen. Kendt som lidt af en blød, men charmerende og imødekommende gut, der altid er at finde til de rigtige fester.
Udseende
FACECLAIM Erin Mommsen.
UDSEENDE På sine gode dage kan Milo sagtens kategoriseres som attraktiv. Hans vokseværk har taget ham fra en lav, sygeligt udseende dreng til en langlemmet, sommetider sygeligt udseende knægt. Trækkene er definerede og indrammet af halvlangt, krøllet hår. Det er oftest sat op i en knold, men efter en fuldmåne bruger han det til at skærme lidt fra de tunge rander under øjnene og den gustne hud.
Trods han har levet så tæt på mugglere det meste af sit liv, er hans stil tydeligt magisk. Af og til sniger der sig selvfølgelig nogle jeans ind, men det falder ham ikke naturligt.
SÆRLIGE EGENSKABER Varulv.
Praktisk information
ARBEJDE -
KOLLEGIE Ravenclaw.
ÅRGANG Sjette.
TRYLLESTAV 13½ tommer piletræ med en kerne af enhjørningehår.
”Willow is an uncommon wand wood with healing power, and I have noted that the ideal owner for a willow wand often has some (usually unwarranted) insecurity, however well they may try and hide it. While many confident customers insist on trying a willow wand (attracted by their handsome appearance and well-founded reputation for enabling advanced, non-verbal magic) my willow wands have consistently selected those of greatest potential, rather than those who feel they have little to learn. It has always been a proverb in my family that he who has furthest to travel will go fastest with willow.” (Pottermore)ANDRE EJENDELE -
Karaktertræk
PERSONLIGHED Milo har altid gjort et stort nummer ud af, at ikke vil lade mærkatet varulv være definerende for hans personlighed. Det har dog unægteligt påvirket ham og selvom han kan virke imødekommende, er han meget selektiv omkring, hvem der kommer helt tæt på. Gutterne er de eneste, der rigtigt har formået at komme igennem, og han ville uden tøven give sit liv for hver og én af dem. Han hviler i sig selv og har ingen skam ved at sidde på skødet af eller flette fingre med sine venner.
Han har levet med sygdommen så længe, at han har mistet respekten for sin egen dødelighed. Han er en sand bullshitter, en etisk relativist, og “som jeg ser det…” er begyndelsen på meget BS fra ham. Måske det var dét, der bragte ham til mugglernes bud på "magi". Han elsker røg, slør og spejle og går altid rundt med et sæt spillekort - og kan selvfølgelig i hvert fald et dusin tricks med dem. Det er dog også det, der åbenbart fungerer som hans charme. Blødheden, selvironien og det indtryk, han kan efterlade, om at der er mere under overfladen. Nok vil han ikke løfte sløret for, hvad det er, men har derimod lært at bruge det som et trick til at blødgøre damerne.
Til det hjælper det selvfølgelig også, at han er autodidakt multi-instrumental. Det har altid givet mening for ham, og han elsker både at lytte til, spille og tale om musik. Han har da heller aldrig mødt en pige, der ikke kunne lide at blive woo’et med en lille smule lækker guitar. Og det er kun en bonus, at de fleste på skolen slet ikke kender Wonderwall.
MAGISKE TRÆK Milo har aldrig prøvet at fremmane en patronus og har ingen tiltro til, at det rent faktisk ville fungere. Han har ikke et overvæld af gode minder, men de fleste af dem knytter sig til drengene. Dem fra barndommen er alle slørede og tilsmudsede med smerten, da faren forlod dem. Alligevel er det nok kernefamilien, der altid har ligget i hans inderligste drømme og i drømmespejlet ville han se dem alle fire samlet igen, armene om hinanden og store smil. Arrene fra Irene og Milos tid som varulve er forsvundet sammen med sygdommen.
Over for en boggart ville han se sin mor forvandle sig fra den kvinde, der altid har passet på ham, til den varulv der forbandede ham for evigt. Mødet med en dementor ville få ham til at mindes de ting; Sylespidse tænder og kløer mod sin hud, dødsangsten og al den smerte, der er fulgt. Han ville aldrig indrømme det, ikke engang over for sig selv, men han hader hende stadig, både for dét og for familiens fattigdom og trængsler. For hendes måde at tjene penge til den amputerede familie og at både han og Lainie blev nødt til at blive til små voksne, frem for at nyde deres barndom. Det er de hemmeligheder, der ville sive ud, hvis han fik veritaserum.
Baggrund
FAMILIE
Mor: Irene Davies, 43 år. Halvblod.
Lillesøster: Lainie Davies, 15 år. Hogwarts-elev.
Far: Thomas Davies, 42 år. Halvblod.
Fars hustru: Patricia Davies, 34 år. Halvblod.
Halvsøster: Yvonne Davies, 8 år. Halvblod.
Halvsøster: Jayne Davies, 7 år. Halvblod.
Halvsøster: Barbara Davies, 4 år. Halvblod.
BOPÆL I ferierne bor Milo med sin mor og Lainie i Belle Isle, der er en forstad til Leeds. Området er socialt udsat og domineret af enlige forældre, arbejdsløse, hjemløse, prostituerede og misbrugere.
HUSALF -
HISTORIE Det er ikke ligefrem planlagt, da Irene bliver gravid som syvogtyveårig, men ikke desto mindre er hun og Thomas begejstrede over nyheden. De bliver gift fire måneder efter. Milo er ikke mere end et par måneder, da familien flytter ind i et lille hus i York, og snart efter er Irene gravid igen.
Han er fjorten måneder, da han bliver storebror til Lainie, og som han bliver ældre, vokser det kun i hans identitet. Han er en blid dreng, der sætter sin lillesøsters velbefindende over alt andet.
Det hele forandrer sig, da Irene bliver offer for et varulveangreb. Hun bliver heldigvis reddet af en forbipasserende, der er i stand til at få varulven væk og tilkalde hjælp. Ingen hjælp kan dog forhindre, at hun selv er varulv. Thomas forlader familien seks måneder efter. Derefter hører børnene kun fra ham i sporadiske breve adresseret til dem begge. Det er også sådan, de får besked om, at han gifter sig igen. De møder aldrig hverken den nye hustru eller de tre halvsøskende og får aldrig en invitation.
Varulves kår er nok forbedrede på samfundsplan, eller det er i hvert fald fortællingen, men Irene har svært ved at finde et job. Familien bliver nødt til at forlade York og ender i stedet med at flytte til Leeds. De bor på et lille motel et par dage, og det er dér, Irene bliver introduceret til prostitution som nem indtægtskilde. Hun holder det væk fra børnene, så godt hun kan og ignorerer alle spørgsmål om, hvor hun er i aften- og nattetimerne.
De trange kår gør det ikke nemmere for Irene at være alene-mor og varulv, og en dag sker det uundgåelige; Hun har ikke råd til stormhat-eliksiren. I stedet prøver hun at søge tilflugt i det efterladte nabohus. Der er sat brædder for både dør og vindue, og alt ville måske være gået helt fint, hvis ikke hendes hyl havde vækket den femårige Milo. Morens tomme seng får ham til at følge lydene og han ender med at finde ind i huset gennem en sprække i døren.
Han kunne lige så godt have mistet livet den dag. Måske havde solen igen overtaget himlen. Måske blev hun distraheret af noget andet. Milo finder aldrig ud af det, og med årene bliver mindet mere tåget. Kun følelsen af absolut rædsel forbliver.
Irene tør ikke selv at indberette sønnen til registrering af frygt for, at hun mister forældremyndigheden. Det er først, da Milo modtager sit brev som elleveårig, at hun tager kontakt til Minerva McGonagall. Her bliver der lavet en særlig ordning ud fra modellen, der blev brugt til Remus Lupin i sin tid. Han er nervøs for at starte, men på togturen ender han i kupé med Jack Day og de andre, der ender med at blive hans bedste venner fremad, også selvom de ikke alle ender på samme kollegium.
Tonen tager en drastisk forandring, da MACUSA infiltrerer ministeriet, og det er udelukkende, fordi Cedrella Ogden går med til at holde hans hemmelighed, og fortsætte med at fremstille stormhat-eliksiren. Omkring et par uger efter begynder vennerne at sætte spørgsmålstegn til den markante forandring. Fra blid og mild er han gået til at være lunefuld og uforudsigelig. Der går ikke mere end et par uger, før han afslører sin hemmelighed for dem - og imod al forventning, møder han en forståelse og varme, han ikke har fundet noget andet sted.
Andet
CBOX-NAVN Brezel.
ALDER Syvogtyve.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.