Three’s a crowd

[Millicent Flint]

Påsken var ovre alt for tidligt, men i det mindste betød det, at Millicent igen kunne bruge det meste af sin fritid med Malcolm MacFusty og Opal i stedet for at hænge rundt i Gideons gravkammer (aka hendes hjem). Med kæresten til træning, havde hun indtaget græsset ved siden af quidditchbanen med veninden og da de havde sagt farvel til sidstnævnte efter aftensmaden, var resten af aftenen blevet brugt i Malcolms seng.

“Jeg skal til astronomi,” beklagede hun sig mod hans læber, mindst ti gange, før hun endelig fik revet sig fri af dem. Alligevel fik han flere kys, da først hun havde trukket gardinet til siden, og da Ambrose Macnair trådte ind, havde hun ikke lige så travlt længere. Det virkede næsten perfekt, at slipset stadig hang løst og skjorten krøllet og knappet ned til midt på brystet, og hun gav Malcolm et demonstrativt kys, hun ikke ville have gjort i nogen andens tilstedeværelse.

[Ambrose Macnair]

Sene aftentimer var blevet brugt med Ren Magi, hvorefter han havde slået kursen mod Vejledernes Badeværelse, trods det var langt over udgangsforbud for elever. Da han endelig vendte tilbage til drengenes sovesal (hvor hans eget gardin var trukket for, for at undgå spørgsmål), bemærkede han dog et rødt forhæng bevæge sig ved en anden seng.

Øjnene fæstnede sig ved Millicent, med sin rodede skjorte og løse slips. Fordi han var så heldig at have sengen ved siden af Malcolms, måtte han passere hende - dem - da han gik over og kastede håndklædet på sengen med et "Hey," før han vendte dem ryggen og begyndte at afklæde sig trøjen.

[Malcolm MacFusty]

Malcolms røde hår stod lidt ud til alle sider, som om han lige var vågnet, selvom det i stedet burde være på tide at gå i seng "Jeg kan få dig til at se stjerner lige her." drillede han da hun satte sig op og trak forhænget til side. Lige i tide til at se Ambrose dukke op.

Det kunne have været et buzzkill, men denne gang fik det ham i stedet til at sno en arm omkring sin kæreste, trække hende tilbage til sig og trække forhænget halvt for igen, uden at gengælde Ambrose's hilsen "Fem minutter mere." mumlede han, og fulgte hendes demonstrative kys op med et mere.

[Millicent Flint]

Millicent var måske lidt for godt tilfreds med, at gardinet ikke blev trukket helt for igen. Kun nok til at give Ambrose besked om, at han bestemt ikke var velkommen i deres tosomhed.

"Vi ved begge to, at du kan nå at komme langt på fem minutter," drillede hun han mellem kyssene og håbede, at hendes forlovede fik det hele med.

[Ambrose Macnair]

Det var egentlig temmelig kvalmende at høre på, men Ambrose lod sig ikke bekymre mere end det. Desto mere motivation til at finde en heks og snige hende ind i sin egen seng en nat hvor han forventede at Millicent ville være i Malcolms. Han klædte sig af til undertøjet, før han kravlede ind i sin egen seng.

Hvad fuck deres ikke-helt-trukne-forhæng handlede om, vidste han ikke. Faktisk forsøgte han bare at kigge alle andre steder hen end der, da han trak sine egne for med et. "Hvis I lige kan dæmpe jer en lille smule, ville det være super."

[Malcolm MacFusty]

Malcolm modsagde hende ikke, men forsøgte i stedet at trække tæpperne op omkring dem begge to, bare for at gøre det sværere for hende at smutte "Hvis du lige kommer herned, så skal jeg vise dig hvor langt." mumlede han selv mellem kys og kamp med tæppet og valgte helt bevidst bare at ignorere Ambrose i sengen ved siden af.

[Millicent Flint]

“Du er slem, dragedreng,” mumlede Millicent med et smil og kyssede ham grundigt, før hun fik frigjort sig både ham og tæppet. Det var ikke lige så tilfredsstillende, når ikke Ambrose kunne lukke dem ude med gardinet. Desuden havde han jo set dem nu.

“Ses i morgen.” Hun strakte sig ind over sengen for at trykke et sidste kys mod hans læber, før hun rettede sig op.

“Og du, min tilkommende, min friheds bane, gør mig den fornøjelse at hoppe i søen, hm?” Det var det eneste, hun havde at sige til sin forlovede, før hun i stedet sendte Malcolm et luftkys og et lille smil og forlod sovesalen for at ile til astronomi.

out

[Ambrose Macnair]

Hovedet var på puden, men Ambrose havde nu travlt med at betragte sengeloftet og følte sig slet ikke træt. Ligeså behageligt som følelsen var, da Millicent afsluttede affæren ved sin exit, ligeså morsom var hendes unødvendige stikpille til ham. Var hun reelt ligeglad, havde hun nok ikke givet ham et ord med på vejen.

"Sikke en trussel-slyngende dame du har dig, MacFusty," hviskede han så fra en seng til den anden. Der var humor i tonen.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm slap et indigneret fnys bag et lidt for bredt grin "Ikke slem nok åbenbart. Du går stadig." pointerede han, men lod hende gå denne gang med et "Mhm." og et kys der var alt for lidt.

Han sad på sengekanten og så efter hende, før en stemme fra nabosengen fik ham til at himle med øjnene "Aye.. hun er ikke en man skal lægge sig ud med." svarede han en smule selvtilfredst og på samme tid irriteret over Ambrose overhovedet mente han skulle have en mening om Millie.

[Ambrose Macnair]

Ambrose ville aldrig tilstå, at han måske havde skubbet sin far en hel del i ryggen omkring dét parti. Nej, i stedet ville han evigt påstå, at han ikke havde lagt sig ud med Millicent. Det her handlede bare om, at hun ikke var afklaret med at deres forældre havde besluttet sig for, at de kunne få en fremtid sammen.

"Nej," sagde han så bare og betragtede ham gennem den lille sprække i forhænget, mens han lå der under sin dyne og med hovedet på puden. "Jeg tror bare ikke jeg ved, hvad hun vil have at jeg gør ved den her... situation."

[Malcolm MacFusty]

Malcolm havde rejst sig for at finde sine toiletgrejer i kisten for foden af sengen, men stoppede da Ambrose fortsatte bag forhænget. Måske var det meget godt det var trukket for, så den anden ikke så de hævede øjenbryn konstateringen fik frem hos skotten “Og det vil du have mit råd om?” Spurgte han, uden egentlig at ville have svaret og med en næsten underholdt undertone, hvilket også lidt for tydeligt understregede hans mening om sagen.

[Ambrose Macnair]

"Yea," sagde Ambrose bare med en næsten afslappethed i sin stemme. Han lod som om den der åndssvage underholdte tone prellede af på ham.

"Du er hendes kæreste og jeg er en af hendes venner. Hverken du eller hun behøver bifalde vores forlovelse, men jeg tænker at det vel også er i din interesse, at hun kan finde en ro omkring det her. Det er jo ikke ligefrem let-omvendeligt."

[Malcolm MacFusty]

Malcolm havde lyst til at møde konstateringen med et fnys, men lod være og koncentrerede sig om at finde sin tandbørste, der selvfølgelig var søgt helt ned i bunden “Hvis du vil have hende til at finde ro, så få dine forældre til at finde dig en anden lille kone.” Svarede han simpelt, for i hans optik var det præcis så simpelt. Måske ikke nemt, men i hvert fald simpelt.

[Ambrose Macnair]

Halvgemt bag gardinet, måtte Ambrose nu alligevel rulle med øjnene. Han havde kun én levende forælder, men det føltes latterligt at pointere. Nok var de holdkammerater, men Ambrose snakkede ikke meget om sin mor, og Malcolm gik næppe op i andet end sine sære venner og sin out-of-his-league kæreste.

"Som om det kun handler om mine forældre," gentog han så formuleringen. "Hendes kæmper ikke ligefrem efter en anden løsning."

[Malcolm MacFusty]

Malcolm trak på skuldrene, selvom Ambrose ikke ville kunne se det med forhånget trukket for “Nah..” medgav han, uden at det kunne komme bag på nogen, at forældrene ikke så noget forkert i deres “perfekte” match “Men det gør Millie i det mindste.” Konstaterede han, rimelig sikker i sin sag.