Post by Millicent Flint on Oct 22, 2022 15:55:41 GMT 1
Millicent Flint
KALDENAVN Millicent, men primært Millie.
FØDSELSDATO 13-11-2013.
ALDER Seksten.
NATIONALITET Irsk. Millie har dog mere tilknytning til det britiske samfund end Irland og det er knapt til at høre på hende, at hun bor uden for England.
BLOD Fuldblod.
SOCIAL STATUS Familien tilhører den øvre middelklasse. De tilhører blandt andet en af de Sacred Twenty-Eight, en af de ældste magiker slægter, og det siges at de ikke kun er utrolig gode til at mase albuer ind hos fornemme familier, men også deres fingre ned i Tusmørkegydens sorte markeds forretninger. (Gideon Flint)
Udseende
FACECLAIM Anna Kuleshova.
UDSEENDE Millicent har aldrig været den, der skilte sig ud i mængden. Hun holder sig ikke decideret i baggrunden, men har det fint med at indtage rollen som observatør. Hun skiller sig ikke for alvor ud med sit sorte hår og blå øjne, der ofte har samme analyserende blik, som hun fandt i sin brors. Hun rager ikke op eller er påfaldende lav, men er kun lidt under gennemsnitlig højde og det passer hende ganske fint.
Tøjet er ofte holdt i sort med kun enkelte røde og grønne tøjstykker og der er ingen tvivl om, at hun er magisk født. I trods har hun af flere omgange forsøgt at iklæde sig mugglertøj, men sammensætningerne har aldrig nærmet sig, hvordan en muggler ville klæde sig, så hun er begyndt bare at gå i det, der er behageligt. Håret er oftest løst.
Praktisk information
ARBEJDE -
KOLLEGIE Gryffindor.
ÅRGANG Sjette år.
TRYLLESTAV Ti tommer cedertræ med en kerne af dragehjertebånd.
”Whenever I meet one who carries a cedar wand, I find strength of character and unusual loyalty. My father, Gervaise Ollivander, used always to say, ‘you will never fool the cedar carrier,’ and I agree: the cedar wand finds its perfect home where there is perspicacity and perception. I would go further than my father, however, in saying that I have never yet met the owner of a cedar wand whom I would care to cross, especially if harm is done to those of whom they are fond. The witch or wizard who is well-matched with cedar carries the potential to be a frightening adversary, which often comes as a shock to those who have thoughtlessly challenged them.” (Pottermore)ANDRE EJENDELE En sortspættet sneugle, der ikke lystrer navnet Irwin.
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Et liv uden nogensinde at have mødt et nej har unægteligt påvirket Millie. Selvom hun fremstår som et fleksibelt menneske, kan hun være lige så stædig, som hun er forkælet. Hun vil gerne have, at tingene går efter hendes hoved og er ikke typen, der bare tilgiver og lægger ting bag sig. I stedet bliver de gemt som våben, holdt skarpe til at stikke på det helt rigtige tidspunkt.
Hun er dog ikke en krigerisk eller konfliktoptrappende person af natur, men holder sig helst på god fod med dem omkring hende. Bliver hun trængt op i en krog, er det dog ikke til at svare for følgerne, for nok kan hendes opmærksomhed være flygtig, men når først den er fanget, er hun vedholdende.
Trods hun er et reflekteret og fornuftigt menneske, har hun en evne til at komme i problemer, uanset hvor meget hun forsøger at holde sig ude af dem. Selv det at have en bedste veninde, der nu er blevet vejleder, har ikke ændret på noget. Hun er en spilopmager og kan godt lide at fremstå ubekymret, selvom hun med sin sarkasme sommetider kommer til at virke fremstå mere arrogant.
Allerhelst vil hun dog tilbringe sine eftermiddage på slottet ved søen, enten med et par gode venner eller en lommelærke og en cigaret - ideelt set selvfølgelig en kombination af disse.
MAGISKE TRÆK Selvom Millie længe har følt sig adskilt fra resten af sin familie, er det stadig dem, hun ville se i drømmespejlet. Gideon ville selvfølgelig være tilbage ved hendes side, så de igen kunne være en helstøbt familie. I mødet med en boggart ville den tage form af storebrorens livløse krop, våd og iskold. Amortentia dufter for Millie af havtorn, rosmarin og lugten på Gideons værelse.
Baggrund
FAMILIE
Marcus Flint, 51 år. Fulblodstroldmand. Ejer en anpart af Ballycastle Bats og aktivt engageret i Tusmørkegydens sorte marked. Sidstnævnte er dog ikke noget, der står på CV’et.
Rionach O'Neal, 48. Fuldblodsheks. Forbandelsesbryder.
- Gideon Flint, afdød. Fuldblodstroldmand.
BOPÆL Teelin, Irland.
HUSALF Quimera, der har tjent familien gennem flere generationer.
HISTORIE
”Forkælede børn kan ofte bane vejen for forkælet afkom. Da resultatet af en "uanstændig" og kortlivet affære mellem to fuldblodsmagikere blev sværere at dække over, måtte et ægteskab fremtvinges over dem. Deres forkælede frihedsår blev endelig frarøvet dem, men selvom deres følelser for hinanden var svundet til ingenting, var begge parter beredte på at give deres første afkom en forkælet barndom.Millie bliver født den 13. november 2013. Forældrene har allerede sønnen, Gideon, som hun ser op til fra sit første bevidste øjeblik. Det meste i hendes liv drejer sig om at bruge tid med ham. Det er derfor et brutalt øjeblik, da han tager afsted til Hogwarts og efterlader hende tilbage. Det er dog kun et spørgsmål om to år, før det bliver hendes tur til også at tage med Hogwartsekspressen.
Millie og Gideon manglede ingenting. De voksede op i Flint-ejendommen i det irske landskab og deres eneste mangel var en forløsning for kedsomheden.” (Gideon Flint)
Hun er blevet ældre i mellemtiden og er lidt mere tilbagelænet omkring sin storebror, selvom hun stadig er bare lidt skuffet over, at han ikke vil sidde med hende i toget. Men hun finder sig et fint lille hjørne i en kupe og en bog at gemme sig bag. Når hun koncentrerer sig, kan hun næsten ikke høre de hviskende stemmer, uanset hvor tydeligt det ellers er, at de gerne vil have hende til at kunne høre navnet Flavius Flint.
Med fordelingshatten på hovedet havde hun alle håb om at blive fordelt til enten Ravenclaw, hvor Gideon var, eller Slytherin, som de fleste i både Flint- og O’Neal-slægterne havde været. Skuffelsen var som en knude i brystet og det første år talte hun ikke meget med de andre, hverken i klassen eller opholdsstuen. Hun holdt sig mest til sig selv og prøvede ikke at lade sig gå på af det faktum, at kun én på Gryffindor lod til at dele hendes holdninger.
Så hun holder sig til den ene: Barndomsvennen, Ambrose Macnair . Ikke alene er de jævnaldrende og tilhører begge respekterede fuldblodsfamilier, men forældrene er også venner og de ender med at tilbringe flere somre sammen som børn. I løbet af andet år, begynder de at holde i hånd, når de går rundt sammen. Han bliver hendes første kys og selvom de aldrig sætter et mærkat på relationen, tænker hun ham som sin kæreste.
Først på tredje år ændrer det hele sig. Opalescence A. Bucur tager fat i hende en dag efter undervisning og erklærer, at de en dag vil blive bedste veninder. Det er lidt af en omvæltning for den på det tidspunkt reserverede fuldblodsheks, men kollegianeren viser sig at være vedholdende og efter et par måneder, bliver de ganske rigtigt veninder. Venskabet begynder langsomt at kile sig ned mellem hendes og Ambroses forhold. Hans mors død bliver enden på på venskabet og alt derudover. Med hans fravær i sin hverdag og den voksende afstand til Gideon, bliver der plads til mere kritiske spørgsmål til barndommen og de værdier, hun har fået med.
Den selvstændige stillingtagen er ikke ligefrem populær hos familien, men “nej” er ikke for alvor et ord, der er blevet brugt i hjemmet. I stedet bliver det fejet under gulvtæppet og ignoreret til døde, mens de glider hvert til sit. Millie tilbringer mere tid hos den efterhånden voksende vennekreds og er nødigt hjemme.
Det er ikke meget, Millie har til fælles med sin ældre bror længere, men det ryster stadig hendes verden, da han dør i påskeferien 2029. Alt er pludselig vendt på hovedet og når aldrig at blive normalt, før hun vender tilbage til skolen igen. Hverdagen fortsætter dog uforstyrret og uden hensyn til hendes tab.
Andet
CBOX-NAVN Brezel
ALDER Syvogtyve.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.