They stack the odds 'til we take to the street

[Baylea Burke]

Dage var blevet til uger var blevet til måneder, efter Baylea havde set det sidste af Alfie forsvinde i knitrende flammer. De første dage havde det været nemt at ignorere, at tvillingen var væk, men for hver dag efter var hans fravær blevet mere larmende. Spørgsmålene havde virret og efter påsken havde familien lagt rygterne til hvile. Drengen havde stukket af, konfronteret med muligheden for en arrangeret forlovelse.

Omkring hende var hverdagen trådt ind. Ingen havde rigtigt anerkendt, at hun havde mistet halvdelen af sig selv. Tilbage var der kun hvisken og rygter omkring hende. Hun ignorerede dem til døde. At hun nu skulle være basker med en anden, irriterede hende næsten mere og blikket var tungt af tanker, da hun så ind i pejsen i opholdsstuen. Omkring hende var de fleste gået i seng, men en ændring i vægtfordelingen i sofaen afslørede, at hun ikke længere var alene. Kun langsomt drejede hun blikket og så på Cierán Bennion.

[Cierán Bennion]

For Cierán var den ene tvillings pludselige forsvinden ikke gået ubemærket hen overhovedet. Ikke mindst fordi det betød en permanent tom seng i sovesalen, men især fordi man ikke kunne undgå at bemærke at Baylea manglede sin skygge i gangene. Men han havde holdt tand for tunge, i forventningen af at Baylea ville tage emnet op med ham, hvis hun ville det. Indtil videre var det ikke sket.

Det var derfor først da der efterhånden var gået længere tid, og den officielle historie syntes at være at Alfie var stukket af, at Cierán følte behøvet for at rive plasteret af. Og da Baylea befandt sig i sofaen i opholdsstuen, efter at de øvrige elever havde forladt rummet, var muligheden der. Han placerede sig ved siden af hende, men sagde intet før hun selv vendte blikket mod ham.

"Hey." kom det til sidst fra ham. "Er du okay?"

[Baylea Burke]

Spørgsmålet fik små nerver til at flytte sig, kun lige akkurat synligt. Okay. Baylea vidste ikke engang, hvad det betød. Uanset var hendes følelser underordnede ved siden af den sande sag.

“Hvorfor spørger du?” spurgte hun i stedet.

[Cierán Bennion]

Det kom ikke rigtig bag på ham, at hun ikke svarede ham direkte. Han kendte hende efterhånden temmelig godt, og ville ærlig talt nok have været mere overrasket hvis hun havde svaret ham.

"Det ved du godt." svarede han hende alligevel. Blikket dvælede alvorligt på hende. "Alfie." tilføjede han så, unødvendigt.

[Baylea Burke]

"Nej." Baylea lagde hovedet lidt på skrå, mens hun betragtede Cierán. Så blev nakken atter rettet, ekkoet af det simple svar stadig i luften.

"Nej, jeg er ikke okay. Og jeg tror ikke det mindste på, at han skulle have forladt skolen og være stukket af."

[Cierán Bennion]

Havde det ikke været Baylea, ville Cierán måske have vist sympati i sit ansigtsudtryk. I stedet blev ansigtet trukket i mere alvorlige folder, og han rykkede sig lidt tættere på hende i sofaen.

"Nej?" Han studerede hendes ansigt en smule. "Tror du, der er sket ham noget?" Han havde da overvejet det. Det lignede ikke Alfie bare at forsvinde på den måde - og i hvert fald ikke uden Baylea.

[Baylea Burke]

"Først Gideon, så Matheo og nu Alfie?" listede Baylea dem op. Det var selvfølgelig hendes skyld i to tredjedele af tilfældene, men sat sådan op endte det med at tjene hendes sag mere end udgøre en fare mod hende. Så hun betragtede blot Cierán med alvor.

"Det er, som om nogen ved, hvem vi er. Nogen, der gerne vil af med os. Eller have os til at være bange."

[Cierán Bennion]

Cierán havde ikke rigtigt sat listen op på den måde før, men netop som Baylea gjorde det for ham, måtte han tilstå at der var noget der gav mening. Brynene trak sig en smule sammen, mens han i et par sekunder overvejede muligheden.

"Det ér næsten for meget af et tilfælde." tilstod han. Tre medlemmer af klubben skaffet af vejen på relativt kort tid. Der var ganske vist ikke dukket noget tegn til Alfie op nogen steder, men så længe man heller ikke havde fået noget livstegn fra ham, måtte man næsten antage det værste. "Men hvem skulle det være? Det kan ikke være nogen mudderblod." Han nægtede i hvert fald at tro at de kunne være i stand til at nedlægge én af deres faldne, for slet ikke at sige tre.

[Baylea Burke]

Normalt ville Baylea erklære sig enig - og var det også, men det kom der ikke mange fjendebilleder ud af. Hun kastede et blik rundt i opholdsstuen for at sikre sig, at de ikke blev overhørt, før hun rykkede tættere på ham.

"Der er en klub af mudderblod og blodsforrædere. De brød ind i min sovesal for nogle måneder siden. Efterlod en trussel under min hovedpude. Det samme med Alfie."

[Cierán Bennion]

Han måtte imitere Bayleas blik rundt om dem for at sikre sig at de forkerte ører ikke lyttede med, mens han slugte informationen hun gav ham. Hans ansigtsudtryk var forholdsvist i neutrale folder, men blikket afspejlede chokket.

"Måneder?" gentog han med rynkede bryn. "I blev truet, og du har ikke sagt noget?"

[Baylea Burke]

Baylea rynkede brynene. Hun havde lænet sig lidt ind mod ham i fortrolighed, men rettede sig nu op igen.

"Vores forhold har ikke ligefrem været, hvad det plejede, i den tid," pointerede hun roligt, men uden anklage.

[Cierán Bennion]

Han kunne ikke rigtig benægte det. Faktisk havde deres forhold ikke været det samme lige siden hun havde givet ham Veritaserum og trukket nogen ubehagelige sandheder ud af ham. Meget af det var nok hans egen skyld, i den afstand han havde skabt til hende efterfølgende. Selv om hendes tone ikke var anklagende, efterlod det stadig en eftersmag af skam i munden på ham.

"Nej. Det har det ikke." tilstod han langsomt. "Men tingene er anderledes nu. Vi bliver truet, og vi må slå tilbage." Blikket på hende blev beslutsomt. "Hvad har du brug for?"

[Baylea Burke]

Baylea talte ikke med det samme, men overvejede rent faktisk sit svar. Hvad hun rent faktisk behøvede ud fra sin nuværende position. Svaret var åbenlyst og i sidste ende gik hun med sandheden.

"Jeg har brug for at vide, at jeg kan stole på dig." Tonen var indtrængende, selvom den var blød. "At du kan se forbi overfladeindtryk og se, hvad der virkelig er mig. Os."

[Cierán Bennion]

Os. Det var sjovt hvordan et enkelt ord kunne være nok til at få det til at sitre i Cieráns mellemgulv, men han mindede sig selv om at det nok var ham, som lagde mere i det end han burde. Det fik ham til at rette sig en smule op, mens han så på hende uden at blinke.

"Du kan stole på mig, Baylea. Altid." forsikrede han hende, uden den mindste vaklen i ordene. "Efter alle de år vi har kendt hinanden? Jeg ville stole på dig med mit liv."

[Baylea Burke]

Baylea havde ganske vist ikke haft hele livet til at forme Cierán som hun havde Alfie, men tæt på. De havde kendt hinanden længe før Hogwarts og hun rakte ud i sofaen mellem dem i en invitation til hans hånd.

"I lige måde," løj hun uden tøven. "Jeg ved, at det har været underligt mellem os, men... Du har altid været vigtig for mig. Det håber jeg, du ved."