Det ikke det, der siges, det’ det der tænkes

[Millicent Flint]

Har du nævnt det for Mal? Spørgsmålet sad stadig i hende efter en uge. Visheden om, at hun nok burde fortælle Malcolm MacFusty om, hvordan hun og Ambrose Macnair var begyndt at spille sammen igen. Hvordan det havde ført til snak og en invitation til at besøge ham i ferien, men også hvordan den dårlige samvittighed udeblev. Men måske var det den, hun mærkede et svagt stik fra, nu hun så kæresten i opholdsstuen.

Hun skridtede hen til sofaen, men i stedet for at glide ned ved hans side, satte hun sig i lænestolen overfor. Læberne blev fugtet, for hvordan sagde man lige, at man havde planer om at besøge sin ekskæreste, når man stadig ikke havde været hjemme hos sin nuværende.

"Vi er lige nødt til at snakke," konstaterede hun indledende.

[Malcolm MacFusty]

Ingenting havde været helt det samme siden påsken, men det ændrede ikke på, at den umiddelbare reaktion på MIllies opdukken, var et varmt smil. Han havde allerede rykket sig lidt på hynden og lagde den ene arm over ryglænet i forventning om hun satte sig der, da hun i stedet valgte stolen og fik smilet til at svinde lidt ind “Det lyder alvorligt.” Tonen prøvede at gøre det til en spøg, men de røde bryn krøb lidt sammen.

[Millicent Flint]

"Well, ikke for alvorligt til at tage i opholdsstuen," pointerede Millie og forsøgte sig med et afslappet smil, selvom noget ved det ikke føltes helt rigtigt. Som at hun i stedet for at tage hans hånd, førte det mørke hår bag øret.

"Det er bare ... Jeg kommer nok ikke til at kunne ses i ferien." Det beklagende smil var temmelig lige.

"Medmindre du kommer til den årlige nytårsfest hos Avery'erne."

[Malcolm MacFusty]

Følelsen af at noget var skævt, blev kun forstærket mens hun blev siddende “Men alvorligt nok til du er nødt til at sidde helt derovre?” Pointerede han med et spørgende hævet øjenbryn, før hele ansigtet faldt lidt i skuffelse han ikke kunne skjule “Oh..”

Han sad tavs og så på hende et langt øjeblik, brynene krøbet sammen over næsen “JEg troede vi havde besluttet en tur til Hogsmeade?” Det havde de da. Han var ret sikker. Og sikker på han ikke skulle til nogen fisefornem Avery-fest. Han var ikke engang sikker på nogen MacFusty var inviteret.

[Millicent Flint]

Nej. Selvfølgelig havde Malcolm ikke tænkt sig at ledsage hende til nytårsfesten. Ikke engang for at sidde og gøre nar af alle de forstokkede røvhuller, der uden tvivl ville være til stede.

"Well, så lang er ferien jo heller ikke," pointerede hun, selvom hun godt vidste, at det ikke var der, problemet lå. Men det var nemmere at gå en bue udenom det og i stedet forsøge at distrahere Malcolm på anden vis.

"Og nogen må jo holde øje med Jack Day. Han var i hvert fald rimelig godt optaget af en masse andre piger end Maighread til Montague-brylluppet. Jeg så hende i hvert fald ikke, hverken til brylluppet eller med ham, modsat hende den skatende mugglerfødte fra syvende. Vist nok også Burke. De forsvandt i hvert fald sammen ude i buskene."

[Malcolm MacFusty]

Selvom han ellers aldrig manglede noget at sige, var han nu tavs mens Millie talte videre. Meget videre og brynene endte med næsten af mødes på midten for han sagde noget “Hvorfor taler vi om Jack, Mils?” Spurgte han stilfærdigt og skubbede sig lidt mere op at sidde i sofaen “Hvorfor kan vi ikke ses som vi plejer? Du må have en grund…” opfordrede han og tav igen afventende.

[Millicent Flint]

"Jeg kommer bare til at have virkelig travlt," talte Millie sig uden om spørgsmålet. Tonen var dog lige så konstaterende som før og hun fulgte det op med et træk på skuldrene, som var det altså virkelig ikke et problem.

"Mine forældre har planlagt alt muligt lort." Ting, hun normalt var mester i at sno sig ud af. "Og jeg skal virkelig have øvet med Ambrose." Hvis bare hun fik flettet Ambrose Macnair ind sådan, ville det jo sikkert gå ubemærket hen.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm løftede et rødt bryn, med en voksende fornemmelse af, at hun forsøgte at tale udenom “Det har de altid, men det har ikke været noget vi ikke kunne planlægge udenom før.” Pointerede han, før fortsættelsen fik brynene til at krybe sammen i stedet “Øve med Ambrose?” Tonen var spørgende, så neutral som han kunne mønstre og opfordrede til uddybelse.

[Millicent Flint]

"Mh," svarede Millicent uden at se på ham. I stedet fulgte blikket de slanke fingre, der fangede lidt fnuller fra de sorte knæstrømper. Hun dryssede det ud på gulvet, før hun igen hævede blikket til hans.

"Vi er blevet sat sammen i musik."

[Malcolm MacFusty]

Hun så måske ikke på ham, men Malcolms blik hvilede stadig spørgende på hende da hun mødte hans blik igen "Og du kan godt finde tid til at øve med ham udenfor skolen, i ferien, men ikke til at se mig?" spurgte han, ikke helt så neutralt denne gang, som han prøvede på, men den ubehagelige følelse i maven voksede lidt for meget.

[Millicent Flint]

"Jeg skal alligevel derhen på grund af mine forældre," pointerede Millicent og rykkede sig lidt ud mod kanten af stolen. Bare for at være lidt tættere på ham, selvom hun ikke rakte en hånd frem denne gang.

"Hvorfor er det et problem lige pludselig?"

[Malcolm MacFusty]

Malcolms skuldre faldt lidt. Det var ret plausibelt, men brynene krøb ikke tilbage på plads. Fornemmelsen af at noget var skævt var der stadig og havde været der i et stykke tid “Jeg sagde ikke det var et problem. Du fik det bare til at lyde som om det var vigtigere at øve med ham end at se mig.” Han trak på skuldrene og pillede lidt ved en knap på hynden “Jeg vil bare gerne bruge noget tid med dig udenfor skolen. Shoot me.”

[Millicent Flint]

"Og du får det til at lyde, som om jeg ikke vil det samme," protesterede Millicent indigneret, selvom det måske ikke var så berettiget længere. Det reflekterede hun dog ikke over.

"Så jeg kan ikke komme til Hogsmeade, hvad så? Du kunne også tage til nytårsfesten med mig, ikke?"

[Malcolm MacFusty]

Ville hun det samme? Han havde aldrig tvivlet, men nu havde tvivlen alligevel sneget sig ind og han slog blikket ned uden at svare på spørgsmålet. Da hun fortsatte så han dog op igen og skar en grimasse “Ja, men..” begyndte han og åndede tungt ud “Jeg passer ikke ind. Jeg er ikke vokset op sådan og jeg kommer til at skille mig ud som en hippogrif i en glasbutik, Mills.” De kom fra vidt forskellige verdener, selvom det aldrig havde været et problem førhen “Der er også andre nytårsfester end lige Avery vi kunne tage til.” Prøvede han, men følte sig tydeligvis lidt beklemt.

[Millicent Flint]

Millicent hørte intet andet, end Malcolms modvilje mod at være i den verden, hun var fra, uanset hvor lidt det var hans skyld. Hun rykkede lidt tilbage i sædet igen.

"Det er vigtigt, at jeg er der for min familie lige nu," forklarede hun, selvom det gav et ubehageligt stik i maven. "Det troede jeg, at du af alle ville forstå."