Kolde fingre, varme læber

[Millicent Flint]

Astronomi havde det med at trække den til sent og Millie var både træt og stivfrossen, da hun endelig kunne træde ind i opholdsstuen. Men alt virkede lidt mere overskuelige, da hun spottede en rød hårpragt på tværs af lokalet.

Og i fuld overbevisning om, at det var Malcolm MacFusty, hun ville finde, sneg hun armene om hans skuldre og ned over hans brystkasse for at trække ham ind mod sig. Læberne fandt hans i et kys. Og først dér indså hun, at det ikke var kæresten, men i stedet Marty MacFusty, hun havde sneget sig ind på. Hun slap ham øjeblikkeligt.

[Marty MacFusty]

Marty havde selv ligget rimeligt behageligt i opholdsstuens sofa og følt sig rimelig varm og doven dér foran pejsen. Han havde på ingen måde været forberedt på hænderne som faldt over hans skuldre eller læberne som fandt hans. Overraskelsen var også tydeligt at læse i hans ansigtsudtryk da det gik op for ham at det var tvillingens kæreste, og knutten faldt. Smilet der brød frem på hans læber var da også mærkbart mere underholdt end det var fordømmende.

"Hey, Milli. Jeg er smigret." Han blinkede en gang. "Mal kommer nok tilbage snart, hvis du har andre beskeder du vil have sendt videre til ham."

[Millicent Flint]

"Meget morsomt," bemærkede Millicent tørt, men de røde kinder kunne hun ikke løbe fra. I stedet slog hun sig ned i de bløde møbler med et afslappet udtryk, der forhåbentlig skjulte hendes befippelse bedre, end den lyse hud formåede.

"Så, hvis jeg var utilfreds, ville du tage en lussing til ham?" Det trak i mundvigene.

[Marty MacFusty]

Marty mente selv at han kunne være virkelig morsom under de rigtige omstændigheder, og det var netop kun fordi Millicent var Malcolms kæreste at han mente at dét, der lige var sket, havde været så sjovt. Enhver anden ville måske have været mere mærkeligt.

"Nah. Men hvis du bliver sur på mig en dag, er jeg sikker på at Mal kan give dén besked videre." svarede han tilbage efter at have rykket lidt til siden, så hun fik plads ved siden af ham. "Du kommer vel direkte fra Astronomi, gør du ikke? Det føles som om der var koldt deroppe." Hendes fingre havde i hvert fald været kølige.

[Millicent Flint]

"Forbandet," indskød Millicent spøgefuldt og uden at dvæle ved det - eller reelt set at være ærgerlig over, at Marty ikke ville viderebringe en lussing. Ærligt talt var hun ikke meget til fysisk vold. Det virkede noget primitivt. Noget, mugglere tyede til.

"Det er urimeligt koldt. Og så giver de os tæpper. Man kunne tro, at en samling så dygtige troldmænd og hekse kunne finde på noget, der ikke gør et spændende fag til tortur."

[Marty MacFusty]

Hendes spøgefulde svar fik Marty til at stikke tungen lidt ud i en underholdt mine, før han igen lænede sig tilbage mod sofaryggen.

"Det må du hellere tage op med nogen. Med al den magi vi har til rådighed, burde nogen kunne finde på en bedre måde at holde varmen oppe i det tårn." medgav han enigt. Og så brød endnu et spøgefuldt smil frem på hans læber. "Ellers må du bare tænke på Mal. Det kan være dét kan hjælpe med at holde varmen." Mens han blinkede til hende, faldt det ham ind hvordan noget lignende var sket for ham, når han havde fløjet rundt på den ellers kølige Quidditch-bane sammen med Nellie Broadmoor. Men den tanke lod han fare. "Eller måske overveje flere lag."

[Millicent Flint]

Millicent ville nok aldrig havde lavet den slags jokes omkring Gideon med hans kæreste. Men hun havde hele tiden vidst, at hendes bagland var vidt forskelligt fra Malcolm MacFusty og Martys. Hun tog det dog med et muntert fnys.

"Flere lag? Det lyder som noget, man ville fortælle en muggler, der ikke har andre muligheder," bemærkede hun underholdt.

[Marty MacFusty]

"Du har fat i noget." måtte han medgive, og smilede lidt i overgivelse. Det var måske lidt en muggler-sk løsning, men så var han trods alt selv halvblod. Men han vidste også at Milli var fuldblods - heldigvis uden de forbehold mange andre fuldblodsmagikere havde - så måske var løsningen ikke den optimale.

"Hvor lang tids eftersidning tror du man får, hvis man, hypotetisk set, startede et bål i Astronomitårnet?"

[Millicent Flint]

"Længere, end jeg gør mig i," svarede Millie, der trods sit tilbagelænede forhold til skolens regelsæt sjældent blev fanget og mærkede konsekvenserne. Så hun trak på skuldrene og smilede selvsikkert til ham.

"Men piger med så sødt et smil og så blå øjne som mine, de får altså ikke eftersidning." Eller også var det, fordi hendes familie donerede en mindre formue til skolen. Men den mulighed overvejede hun ikke engang.

[Marty MacFusty]

Marty gjorde ikke rigtig noget hæderligt forsøg på at skjule grinet, da hun kommenterede på dine egne fordele.

"Damn. Du må seriøst lige lære mig det med smilet og øjnene. Eller så må du lære Mal det, så får jeg ham til at lære det videre til mig." rettede han spøgefuldt. Ikke at han var en decideret genganger i eftersidningen, men det kunne være praktisk at have en mulig out, hvis det blev nødvendigt.

[Millicent Flint]

"En pige må have sine hemmeligheder," svarede Millicent kækt og uden at lægge det store i, om han rent faktisk troede på det. Hun smilede bare skævt til ham.

"Glæder du dig til ferien?"

[Marty MacFusty]

Hvorvidt man faktisk kunne holde hemmeligheder, når man var kærester med en MacFusty, var en helt anden debat at tage op. Marty lod sig derfor blot nøje med at gengælde det kække svar med et megetsigende grin.

"Yeah. Der er altså få ting som er bedre i vinterkulden end at være omkring dragerne." Han trak en smule på smilebåndet af hende. "Skal du besøge Malle over ferien?"

[Millicent Flint]

"Nah," svarede Millicent med et træk på den ene skulder. Hun havde aldrig set en drage i andet end bøger og havde ikke det store behov for at ændre på dette. Der var en tørhed i de næste ord, men det var på ingen måde hverken afvisende eller fjendtligt. Blot konstaterende:

"Jeg tror ikke, mine forældre er så klar på at miste endnu et barn."

[Marty MacFusty]

Marty fik næsten lyst til at bide sig i tungen over svaret, og udtrykket blev da også hurtigt synligt fortrydende.

"Fuck, sorry. Det tænkte jeg ikke lige over." Det var ellers noget han havde været ret bevidst om lige da Gideon døde, men det var måske lidt for nemt at jokke i spinaten nu, flere måneder senere.

"Nå. Så må Malcolm lige holde ferien ud. Så skal han nok overfalde dig igen, når vi kommer tilbage til skolen." tilføjede han i et forsøg på en redning.

[Millicent Flint]

Millicent sagde ikke, at det var okay eller at han ikke skulle tænke på det. Det havde aldrig ligget til hende at være behagesyg eller sige, hvad der var forventet. I stedet lod hun Marty fortsætte og smilede smalt.

"Hogsmeade findes heldigvis stadig," mindede hun ham om.