This feels right so stay a sec

[Millicent Flint]

Millicent grinede, så der tegnede sig små linjer ud for hendes øjenkroge, og den blev hængende i form af et smil, selv da latteren forstummede. Godt nok havde hun og Malcolm MacFusty kendt hinanden i årevis, men de havde aldrig talt sammen på den måde før. Gruppearbejdet over den sidste måned havde dog ændret på det. Måske var det dét, der fik hende til at komme med en impulsiv erklæring. Måske var det det faktum, at det var deres sidste gang.

"Jeg er glad for, at jeg fik dig som partner." Smilet svandt lidt, men hvad det mistede i størrelse, fandt det i varme. "Jeg har virkelig moret mig."

November 2028

[Malcolm MacFusty]

Malcolm havde betydeligt lettere ved at få folk til at grine, end han havde ved skolearbejde. Ikke at han ikke kunne, eller ville. Der var bare så mange andre ting der var meget sjovere end at slave over opgaver og bøger. Det havde dog været lidt sjovere sammen med Millicent og hendes latter gav ham en god følelse i maven “Jeg tror ikke det er meningen vi skal more os over opgaver. Du har helt misforstået det.” Spøgte han og puffede til hendes arm med albuen, mens han skriblede nogle ord ned på pergamentet foran dem. Hans skrift var ikke tilnærmelsesvis så sirlig som hendes, men i det mindste var den da til at læse “Måske skal vi gøre det hele forfra nu.”

[Millicent Flint]

Millie slap en munter lyd og selvom hun ikke var én til puf og andre venskabelige, fysiske berøringer, kunne hun ikke dy sig for at gengælde det bløde stød med albuen. Sikke en indflydelse, han havde.

"Du mener simpelthen, at du har brug for en måned mere med mit behagelige selskab?" bemærkede hun med et glimt i øjet, selvom smilet var mere varmt end kækt.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm trak på skuldrene, mens han svajede en smule til siden. Ikke fordi hun puffede så hårdt, men mere for komisk effekt “Måske..” indrømmede han og skar en grimasse, da pennen skrattede mod pergamentet og sendte en fin støvregn af blæk ud over omgivelserne “Magairlean! bandede han for indædt og vendte et halvt undskyldende blik mod hende “Eller jeg begynder bare at sabotere det vi allerede har lavet, så vi er nødt til at skrive det hele forfra. Samme udfald, aye?”

[Millicent Flint]

"Her, lad mig," 'foreslog' Millie. Hun ventede i hvert fald ikke på svar, men trak hans pergament lidt tættere. For at nå det, var hun dog stadig nødt til at læne sig lidt ind foran ham.

Det var dog ikke noget, hun tænkte videre over. Hun fjernede blækket med en lille berøring med spidsen af tryllestaven. Den blev lagt ved siden af pergamentet, før hun trak fjerpennen over det i et blødt pres.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm kom ikke med nogen protester da Millie lænede sig tættere på. Faktisk var det ret rart.. og hvad hun end brugte i sit hår duftede godt..

Han var meget lidt opmærksom på blækstøvregnen der forsvandt, men meget bevidst om den varme der, meget imod hans vilje, havde meldt sig i kinderne "Tak." han rømmede sig og forbandede ikke for første gang, at være rødhåret, med dertil hørende fysiske fordele og ulemper. Ikke at kunne skjule når man rødmede var en af de sidste, så han gjorde hvad han gjorde bedst, og forsøgte at aflede det med humor "Så nu har du faktisk saboteret min sabotage. Gør det dig til en dobbeltagent?"

[Millicent Flint]

Millie gjorde sig umage med at få skrevet det sidste, men slap en lys latter, som hun lænede sig lidt tilbage igen. Blikket på ham spillede og matchede det hemmelighedsfulde smil, hun sendte ham.

"Det gør det vel," svarede hun med yderligere et træk i mundvigen. "En rigtig farlig én af slagsen." Hun gjorde et vip opad med brynene, før hun alligevel måtte grine igen.

[Malcolm MacFusty]

Om hun ikke så de røde kinder, eller bare valgte at ignorere det var lidt ligegyldigt, men efterlod Malcolm med en lettet følelse der uden tvivl var lidt dum. Han blev siddende lænet ind over bordkanten og matte dreje hovedet for at se på hende da hun lænede sig tilbage “Farlig..” grinet trak begge mundvige op mod ørerne “Som en kattekilling, eller har du sådan en stor, overordnet plan om at overtage verdensherredømmet?”

[Millicent Flint]

"Som en kattekilling," svarede Millie med et glimt i øjet og et insisterende træk i mundvigen. Farlig var godt nok ikke et ord, der nogensinde var blevet brugt om hende.

"En kattekilling med planer om at overtage verdensherredømmet, selvfølgelig."

[Malcolm MacFusty]

Malcolm slap en underholdt lyd, midt i mellem et grin og et fnys "Med hvad? Overdreven nuttethed og hypnotiserende spinden?" spurgte han videre, måske lidt for investeret i den lille leg de havde kørende, men det var betydeligt sjovere end opgaven der var ved at være færdig.

[Millicent Flint]

Millicent fnes og så på ham med et blik, der spillede af morskab. At de stadig sad tættere, end hun ville gøre med de fleste, tænkte hun ikke meget over. Det føltes rigtigt.

"Nå, er det sådan, du ser mig?"

[Malcolm MacFusty]

“Sådan jeg ser dig som hvad?” Spurgte han med et grin hivende i mundvigene “Som nuttet, ja.. men jeg tror aldrig jeg har hørt dig spinde.” Han puffede til hendes skulder med sin egen igen, selvom det egentlig mere var, at han bare lænede sig lidt mere ind mod hende “Hvis jeg skal komme med en saglig vurdering, så er du nødt til at spinde lidt.”

[Millicent Flint]

Millie slap en munter lyd. Nuttet var ikke et ord, hun nogensinde ville bruge om sig selv, men det betød ikke, at hun ikke værdsatte, at Malcolm så hende sådan. Det var klart at foretrække over niecen til Flavius Flint.

“Spinde, simpelthen?” gentog hun med et skævt smil. “Er det ikke først, når man kæler dem?”

[Malcolm MacFusty]

Malcolm var nok ikke helt forberedt på det rappe svar han fik igen og en underholdt lyd undslap ham, mens varmen igen prikkede lidt i kinderne “Det.. godt ord igen.” Svarede han lidt tamt, mens formuleringen uvilkårligt, sendte hans tanker i en helt anden retning end kattekillinger “Jeg kan da godt klø dig lidt bag øret.” Tilbød han så med et grin og genvandt lidt af st cool.. hvs han nogensinde havde haft noget.

[Millicent Flint]

Millie havde ikke bemærket hans rødmen før, men denne gang så hun den. Den fik maven til at gøre en lille kolbøtte. Men hun var hurtig på fødderne og trak det mørke hår tilbage, så øret blev synligt. Det samme gjorde sig gældende for halsen.

"Du skal være velkommen."