We sink before we float

[Millicent Flint]

Efter at have gået i en flere ugers søvngængerlignende tilstand, var Millie endelig begyndt at føle sig bare lidt mere tilbage til normalen hen over slutningen af sommeren. Men med tilbagevenden af hendes fornemmelse for virkeligheden, var der fulgt spørgsmål. Tanker, der ikke kunne lukkes ude.

De havde forfulgt hende helt til biblioteket, hvor hun havde slået sig ned med Opalescence A. Bucur for at læse lektier. Denne gang havde de besluttet ikke engang at foregive at sætte sig ved bordene, men havde slået sig ned direkte på gulvet, en ryg op ad hver sin reol. Det var dog efterhånden nogle minutter siden, at Millies blik havde været rettet mod bogen. I stedet dvælede det tankefuldt fra veninden.

"Er det egentlig kun fremtiden, eller er det også… andre ting?"

[Opalescence A. Bucur]

Bogen lukkede i og blev placeret i Opals skød inden hun så op. De lange hvide øjenvipper viftede spørgende et par gange og hun lagde hovedet på sned. Hun kørte fingrene ned langs sin uniform og tappede neglene på vejleder skiltet. I starten havde hun haft det på, fordi de hørte til rollen, som hun havde påtaget sig med forundring og overraskelse. Men med rygterne om at hun på en eller anden måde skulle have forhekset ledelsen for at opnå den, var hun begyndt at gå med skiltet næsten altid. For nu var det blevet en principsag. De jaloux sjæle der havde sat det i gang kunne se på det og græde.

”Andre ting? Hvad tænker du Millie?”

[Millicent Flint]

Millie vidste ikke helt, hvordan hun skulle tilgå emnet, selvom hun var klar over det spørgsmål, der trak. Hun pillede lidt ved kanten på den ene knæstrømpe og fulgte fingrenes bevægelse med blikket.

"Ting, der er sket, vel," svarede hun. "Hemmeligheder. Den slags."

[Opalescence A. Bucur]

Den ene spidse hjørnetand borede sin ned i Opals underlæbe, mens hun tænkte.

”Man kan godt sige at det har givet mig en meget dyb forbindelse med en 6. sans. Det er blandt andet kommet til en fordel i duelleringer i form af bedre reflekser. Og når jeg skal undgå ulykker. Hemmeligheder har jeg opdaget før… Men det var ikke fordi jeg så fortiden, men mere fordi jeg kunne lægge to og to sammen i kontekst, ud fra ting jeg kunne se ville ske. Jeg afslørede engang en kunde i utroskab, mens hans hustru var til stede, fordi de bad mig finde noget der var tabt, lidt uspecifikt. Det jeg så var så hustruens jubilæumsring, som kunden havde givet sin elskerinde… Nogle gange er det ikke specielt behagelige ting jeg opdager. Og det kan gøre folk farlige, når de bliver desperate. Faktisk er at skæbnen faktisk er fleksibel, som en å, der deler sig i mange små mindre vandløb. Ting kan ændre sig, hvis detaljer bliver forhindret. Man kan kalde det shatterpoints”.

De lavendelblå øjne funklede nysgerrigt.
”Du virker lidt mere interesseret end du plejer. Hvad har du på sinde?”

[Millicent Flint]

Millicent lyttede, eller prøvede i hvert fald virkelig at gøre det. Men tankerne var fyldt med brorens død, der selv efter flere måneder stadig fremstod som et mysterium. Et, som Burke-tvillingerne tydeligvis ikke havde tænkt sig at hjælpe hende med at opklare.

"Hm?" Hun blev atter tilstedeværende i blikket. "Det ved jeg ikke. Ikke noget, vel." Hun trak undvigende på skuldrene.