The things we do for money

[James Sirius Potter]

James havde set sig fanget af en mulig, kommende sponsor og med det for øje, at han nok var der mere som levende reklamesøjle (og for maden og vinen), havde han sørget for at smigre den ældre troldmand rigeligt - og hans kone med, nogle øjeblikke så ud til at have fået det varmt af andet end varmen.

Han tømte sit glas på vej mod baren, hvor han også så Kala Patil-Fawley bryde op fra en samtale med sin bror. Han afbrød dem ikke, men fik fat i et nyt, fyldt glas og stillede sig i skyggen afventende, da det så ud til de var på vej til at bryde op. Med en løftet hånd fangede han hendes opmærksomhed på vej væk og gjorde et diskret nik tilbage mod baren “Alt okay?”

[Kala Patil-Fawley]

Det var med et suk, at Kala så efter sin bror og tømte glasset. Det blev vippet lidt mellem fingrene, før hun så op ved lyden af sin dates stemme. Hun så op med et træk på smilebåndet og nikkede en gang.

"Det tror jeg, yeah," bekræftede og satte glasset fra sig på baren. "Nogle aftener kræver bare en ekstra og en snak med sin søster."

[James Sirius Potter]

James lænede sig sidelæns ind mod baren ved siden af hende, den ene albue hvilende på den, mens han selv kastede et blik efter Kiaan Patil-Fawley, før Kala fik hansfulde opmærksomhed “DEt er det der følger med at være den ældste, right?” I det mindste havde han selv et udemærket forhold til sin lillesøster. Forholdet til hans lillebror havde altid været en smule anspændt “Piger eller penge?” Spurgte han med et halvt smil og et nik i den retning hendes bror var gået.

[Kala Patil-Fawley]

"Piger," svarede Kala uden at uddybe. Det føltes ikke rigtig at udlevere brorens følelser til en mand, han ikke kendte. I stedet hoppede hun vanen tro til et mere simpelt element.

"Og jeg kan desværre ikke prale af at være den ældste. Vanya er syv minutter ældre."

[James Sirius Potter]

James nikkede uden at spørge dybere ind, men de to muligheder var ret gode bud han huskede ret levende fra sig selv. Når sandt skulle være sagt, så var de nok stadig gode bud på ting der kunne få ham til at trænge til en ekstra genstand “Godt ord igen.” Mundvigene sitrede mens han vippede sit glas lidt i mod hende og drak “SÅ har du fanget nogen lovende fisk? Eller marineret dem vi allerede har fanget?”

[Kala Patil-Fawley]

Kala drejede sig kortvarigt rundt for at få øjenkontakt med bartenderen og markere, det hun gerne ville have fyldt sit glas. Så fandt hun tilbage til James med et skævt smil.

"Jeg ville ønske, jeg var rutineret nok til at vide det, men jeg kommer nok aldrig til at kunne gennemskue det helt," indrømmede hun og fulgte det op med en munter lyd af selvironi.

[James Sirius Potter]

James slap selv en underholdt lyd som han skyllede ned med en mundfuld drink “Det kommer..eller, det bliver nemmere at gennemskue over tid, Man lærer hvad der virker og hvad der ikke gør.” Han nikkede mod det ældre ægtepar han selv lige havde talt med “Og hvilke typer der er værd at gå efter og hvilke der ikke er.”

[Kala Patil-Fawley]

"Yeah," lød det fra Kala, der ikke kunne skjule, at hun ikke var overbevist. Måske prøvede hun i virkeligheden heller ikke, men drejede i stedet bare det tomme glas over bordpladen uden at tage blikket fra James mere end enkelte sekunder.

"Lærte du det hos Caerphilly eller var det noget, der kom, efter du skrev kontrakt med Montrose? Det var i '26, ikke?" spurgte hun, selvom hun ikke var i tvivl. Ganske vist havde hun ikke brilleret i skolen, men quidditch trivia havde hun styr på.

[James Sirius Potter]

James kneb øjnene lidt sammen og brugte et øjeblik på at overveje spørgsmålet “Jo, ‘26.” Bekæftede han og fortsatte med et skævt smil “Ærligt så tror jeg det måske lå der lidt allerede.. at sno folk til at gøre ting. At overbevise sin mor eller bedstemor om man skal have ekstra dessert eller et par nye støvler, er næsten det samme som at overbevise en mulig sponsor om at støtte vores hold.. ish.” Det blev sagt medet glimt i de lyse øjne, men sandheden var, at han aldrig havde haft svært ved at smigre folk til sin egen fordel. Eller nu, sit holds.

[Kala Patil-Fawley]

Kala hævede brynene let, før hun lod dem falde igen med et muntert fnys. Det skulle ikke undre hende meget, om James alle dage havde haft en evne til at sno folk med et drenget smil og smigrende ord.

"Det forklarer måske noget. Jeg har altid fået at vide, at jeg er født med en fod i munden," indrømmede hun med et træk på den ene skulder. Evnen til at charmere havde altid ligget hos Vanya og Kiaan Patil-Fawley.

[James Sirius Potter]

James’ grin blev kun bredere, mens han løftede sit glas og vippede det let “I krig og kærlighed - og quidditch, gælder alle kneb.” Han drak og fortsatte “Uanset om man er god til at sælge sig selv eller ej, er det i sidste ende dine evner på banen de skal sponsorere - ikke hvor mange fødder du har i munden.”

[Kala Patil-Fawley]

For Kala var quidditch hendes største kærlighed, kun udfordret af Ronan Thomas. Men det var det, hun havde for sig selv. Det, der kun var hendes eget og hun smilede ved James' forsikring.

"Så er det håb endnu," grinede hun. "Selvom jeg ikke kan garantere for, at jeg ikke kommer til dig for råd til at håndtere alle kameraerne og sådan." Selv efter to år, var det en side af karrieren, hun endnu ikke følte sig komfortabel med.

[James Sirius Potter]

James ene mundvig trak længere op end den anden og et glimt af hvide tænder blev synlige "Anytime, Fawley." han blinkede skælmsk "Eller hvis der kommer mere som det her, så er jeg game. Jeg snakker folk et øre af og har en at udnytte den frie bar sammen med. Det er en win-win situation hvis du spørger mig."

[Kala Patil-Fawley]

Lige fra starten af havde Kala haft det godt på holdet. Selv James havde taget godt imod hende, selvom de ikke på samme måde spillede sammen. Hun smilede også bredt nu og måtte snart følge det op med en latter.

"Jamen indtil du får en kønnere date på armen, må jeg sige, at det lyder som den perfekte date for mig."

[James Sirius Potter]

Kommentaren fik James’ blik til at glide ned vurderende ned over hende, helt automatisk, før det vendte tilbage til hendes ansigt med samme skæve smil, der havde prydet så mange sider i sladderbladene “Hvis duspørger mig, er den jeg har med i dag ellers ganske køn at se på.” Der var spøg i blikket og køn var måske et ord han ikke brugte så tit om nogen, men nu havde hun selv brugt det “Og jeg ved hun har humor og svarer igen hvis jeg bliver for smart. Ingen klager herfra.”