Maybe the rest of the world can be fooled

[Corban Yaxley Jr.]

Der var en sikkerhed i mængder, men det var længe siden Corban havde forsøgt at sænke skuldrene. Faktisk huskede han ikke hvornår han sidst havde gjort det. Måske til påskefesten engang? Det hele havde været langt mere simpelt før Tom døde. Før hans far blev mere grusom og fik sin stav tilbage.

Men her stod han - blandt mange bekendtskaber og med en illusion af sikkerhed, da han vidste at Corban Yaxley næppe ville lave en scene et sted som dette. Der var måske også noget beroligende i velkendtheden ved overfladiske samtaler, som man ofte havde med the upper society.

Snart faldt han alligevel ind ved siden af Alissa Avery . "Der er lidt en anspændt stemning til den her fest, synes du ikke?" lød den betragtning han havde gjort sig allerede under ceremonien.

[Alissa Avery]

Alissa havde brugt flere dage på at være rasende på Hamish over ikke at deltage, men som hun havde hvirvlet rundt på dansegulvet med Ailis C. Finnigan, var hendes fortrydelser svundet ind. Der var da også gået flere timer, før hun modstræbende havde tvunget sig selv fra hendes side. Da Corbans stemme lød, var hun dog ikke fortrydende.

"Det bliver det vist, når gommen stikker af fra afslutningsfesten med Rosier-drengens forlovede og de først flere dage efter bliver hevet hjem igen. Lige i tide til brylluppet," fortalte Alissa glædeligt, stadig uden at vende sig mod ham.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban kunne godt mærke, at han var out of the loop omkring hvad der hængte på Hogwarts. Både i og udenfor måske, nu hvor det trods alt vedrørte nogle af de centrale familier.

"Mener du det?" spurgte han, uden nogen grund til at tænke andet. Han huskede én central og meget anstrengt udveksling med Greengrass, dengang efter han skulle levere staven Cailean Morgaine stjal fra hende tilbage. Pigen havde knapt nok kigget ham ind i øjnene.

"Sikke en start på et ægteskab."

[Alissa Avery]

Smilet sitrede om hendes læber, mens nyheden sank ind hos Corban. Uanset hvor gerne Alissa ville have Cora ned med nakken, kunne hun ikke have orkestreret det smukkere, end Simon Montague havde gjort det. Hun burde næsten skrive ham et takkekort, skrev hun sig bag øret, men delte dog ikke dén tanke med Corban.

"Der er bedre," medgav hun og vendte sig først der mod ham. Hun lagde en hånd på hans overarm, mens hun lagde et luftkys ud for hver af hans kinder. Blikket på ham var varmt, da hun igen faldt helt tilbage på de høje hæle.

"Det er godt at se dig."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban smilede til Alissa efter den luftkyssene udveksling, og kunne virkelig kun erklære sig enig i ordene der flød fra hendes mund.

"I lige måde," sagde han og lod skuldrene falde en millimeter. Tryghed var en flygtig størrelse, men han fandt den nær Alissa og Buchananfamilien. Han boede hos Cedrella Ogden og Padraig indtil de måtte tilbage til Hogwarts efter sommerferien. Derfra var der meget han selv måtte navigere.

"Jeg læste om musiklancheringen. Beklager at jeg ikke kunne være der."

[Alissa Avery]

"Det var kun dig selv, du straffede," erklærede Alissa med en affejende viften med hånden og lød mest af alt konstaterende. Det var ikke Corban, hun bebrejdede for sit fravær.

"Jeg antager, at du er her for at gøre det op for mig med en dans, så?" Blikket på ham spillede.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban havde nu ikke haft den umiddelbare tanke i hovedet, men nikkede da snart og sendte Alissa et smil. Det var ikke fremmet for ham, at snuppe en dans med hende.

"Selvølgelig," Han bukkede sin arm og rakte den frem mod hende, så han kunne føre hende ud på dansegulvet.

[Alissa Avery]

Alissa var ikke sen til at tage imod Corbans arm. Hun var født til arrangementer som denne og selvom det kunne betragtes som uhøfligt at tale på dansegulvet, var hun så sikker i hvert af sine skridt, at hun snart åbnede munden.

"Jeg forventer, du kommer næste gang, dog." Smilet til ham var blødt.

[Corban Yaxley Jr.]

Fronterne havde været pressede i hvad der virkede som en evighed, men Corban ledte efter det genkendelige og trygge. Det fandt han da også med Alissa, som de begyndte at bevæge sig på dansegulvet sammen.

"Det lover jeg," sagde han, trods løfter havde haft et ekstra lag kompleksitet over sig siden Corban Yaxley´s ophævede husarrest. "Jeg ville ikke misse det."

[Alissa Avery]

Alissa havde overvejet, hvorfor han havde misset det, men hun vidste også, at dette ikke var hverken stedet eller tiden til at spørge ind til det. Hun huskede tydelige, hvor skræmt han havde set ud, da han var dukket op i lejligheden.

"Ellers må jeg jo kidnappe dig på vores gæsteværelse og tage dig med mig," advarede hun med et blødt smil.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban vidste at tiden tikkede ned. Ja, til at han ikke længere kunne bo hos Cedrella Ogden og Padraig, der havde fast residens på Hogwarts, men som han boede hos i ferien. Det var blevet besværligt at finde bolig, når man valgte ikke at spørge farmand om penge, men det var mere dét at bo alene der virkede som en super dårlig ide.

"Kidnappe ligefrem," sagde Corban med et blødt smil. "Jeg tror ikke du skal forvente meget modvillighed, Alissa. Hvis nogen overhovedet."

[Alissa Avery]

Alissa smilede til ham og havde som altid lyst til at minde ham om, at han altid var velkommen. I stedet gav hun hans skulder et blødt, forsikrende klem.

"Perfekt," kvidrede hun. "Så er der ingen undskyldninger."

[Corban Yaxley Jr.]

Nej, der ville ikke være en eneste, håbede han. Meget havde været usikkert, men der var ingen tegn på det i måden fødderne flyttede sig på sammen med Alissas.

"Så dig og bruden er ikke på god fod?" spurgte han lidt efter i et forsøg på smalltalk, da Alissa nærmest havde glædet sig over gommens åbenbare forsvindingsnummer. Desuden var Corban virkelig out of the loop omkring hvor snævre eller favnende visse sociale cirkler var. "Eller er det gommen du ikke bryder dig om?"

[Alissa Avery]

Et mørkt bryn hævede sig over spørgsmålet, men blev snart tvunget ned igen. Det undrede hende ikke, at Corban ikke havde nogen ide om dynamikken blandt stemmerne, selv efter at have været forlovet med én, og Alissa stillede ikke spørgsmål til det.

"Det er bare en katastrofe. Brylluppet, altså. De har kun lige fået Simon Montague hevet tilbage i tide til at komme i det stive puds," forklarede hun, som havde modviljen mod Cora intet med det at gøre.

[Corban Yaxley Jr.]

Som gæst bemærkede man da en vis anspændthed til denne bryllupsfest, men det var ikke helt fremmet for et kontraktægteskab. Corban havde selv, før i tiden, og før han reelt bekymrede sig om Fiona, forventet at deres bryllup ville være mere kvælende end dette.

Han skævede kortvarig hen mod brudeparret. Eller den éne part af parret han rent faktisk kunne se for øjeblikket. "Ikke alle bliver matchet så godt som du og Hamish," tænkte han så højt.