Post by Corban Yaxley Jr. on Jan 6, 2019 14:45:04 GMT 1
Corban Yaxley Jr.
KALDENAVN Corban eller Corbs.FØDSELSDATO 03-06-2010.
ALDER Tyve år gammel.
NATIONALITET Engelsk.
BLOD Fuldblods magiker.
SOCIAL STATUS Velhavende. Yaxley familien er en af de Sacred Twenty-Eight og er fjernt relateret til både Black, Crouch, Weasley og Longbottom-slægterne. Grundet dødsgardisten, Corban Yaxley's, involvering i troldmandskrigene, samt hans efterfølgende ophold i Azkaban efter Slaget om Hogwarts, har familiens gamle ry skrantet. Nogen anser dem som upålidelige og fortsatte tilhængere af mørk magi.
Udseende
FACECLAIM Tom Holland.
UDSEENDE Corban har aldrig været hverken bredskuldret eller synderlig høj (1.73). Siden han var helt lille har han dog båret sig selv med en rankhed som alligevel har tildelt ham en form for ikke-overlegne, men blot nærmest voksne autoritet. Gennem hele skoletiden gik han meget op i hele tiden at se ordentlig ud, fordi det er en af de få faktorer, han nogensinde har kunne kontrollere omkring sig.
SÆRLIGE EGENSKABER Ingen.
Praktisk information
ARBEJDE Advokatlærling.
KOLLEGIE Gryffindor, tidligere vejleder og præfekt.
ÅRGANG Syvende årgang.
TRYLLESTAV Eleve tommer ask, med en kerne af enhjørningehorn.
ANDRE EJENDELE En femårgammel slørugle kaldet Cerberus.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Selvom Corban har et temmelig uskyldigt ydre, er der noget mere hårdført i de brune øjne og i det stædigt ambitiøse adfærdsmønstre. Han forekommer meget voksen af sin alder, hvilket gør at han i skoletiden følte sig lidt udskudt fra de mere "trivielle teenagemønstre". Dette kan sandsynligvis begrundes grundet en ustabil barndom, som giver ham et stærkt behov for at danne sin egen stabilitet. Måske endnu en grund til at han blev vejleder og præfekt for Gryffindorkollegiet.
Han har altid behandlet andre (uanset blod) med respekt og retfærdighed. Han er sympatisk, men har ofte udvist skråsikkerhed og skamfuldhed hvad angår at lade andre hjælpe sig. Han ønsker simpelthen bare ikke, at andre skal blandes ind i noget der har spoleret ham.
Gennem de seneste år er Corbans ar blevet dybere. Han er blevet mere alvorlig og har truffet nogle beslutninger som har haft fatale konsekvenser.
MAGISKE TRÆK Corban har frygtet sin far, Corban Yaxley , så længe han kan huske. Ikke nok med at han derfor ser sin hadefulde far ved mødet med en boggart, han vil også fyldes hovedsageligt med dårlige minder om hans sjæleløshed og ondskabsfuldhed i nærheden af en dementor. Corban har aldrig været i stand til at fremmane en patronus og ved derfor ikke hvilken form den vil tage. I nærheden af amortentia vil han dufte kaffe, grannåle og friskt pergament. Smagte han en dråbe veritaserum ville han indrømme, at han havde fire liv på samvittigheden.
Baggrund
FAMILIE
Corban Yaxley , 69 år: Fuldblods. Arbejdsløs.
Morag MacDougal, 56 år: Fuldblods. Obliviator.
• Cedrella Ogden , 31 år: Fuldblods. Eliksirprofessor.
• Tom Yaxley, afdød: Fuldblods.
• Emilie Yaxley, 22 år: Fuldblods. Skuespiller på Fønixteatret.
BOPÆL Yaxley, Cambridgeshire.
HUSALF To oldgamle husalfe: Calypso og Cronus.
HISTORIE Slægten havde en gammel historie, med glansbillede fortællinger såvel som skampletter. Corban Yaxley var dog en mand der bidrog gevaldigt til det tilsmudsede ry der er gået i arv til den næste generation. Mandens ambitioner var store, men ødelæggende. Ikke nok med at han misbrugte en storslået post i ministeriet, han var også dødsgardist og en stor forhader af mugglere og blandet blod. I 1998 blev han overvundet af Lee Jordan og George Weasley under Slaget om Hogwarts. Han sad inde i Azkaban i få år, blot for at blive løsladt grundet forhandlinger, og under forudsætning af husarrest.
Der var rygter om hvorvidt Corban Yaxley senior havde benyttet amortentia for at vinde gunsten fra Morag MacDougal - en yngre heks fra en ligeledes gammel fuldblodsslægt. Nogen påstod at det kunne forklare hvorfor hun aldrig tog hans efternavn, mens andre påstår at det blot var grundet tyngden navnet bar gennem de første år efter løsladelsen. Uanset hvad, giftede de sig og fik fire børn.
Corban Yaxley jr. var den sidstfødte i søskendeflokken. Efterhånden tolv år siden hans fars kortvarende tilfangetagelse i Azkaban, havde familiens patriark dog mistet meget af sin forstand. Oftest ville han se ud af vinduet fra sin lænestol, med et dødt og hadetynget blik i øjnene. Han bandede over mugglersk afskum, såvel som af sine egne børn. Andre gange skreg han når han følte en kølig brise i antagelsen om nærtkommende dementorer. Det var måske ikke besynderligt at Morag tog skansen i hjemmet for at opretholde familien. Hun sørgede derved også for at forhandle gode ægteskabsaftaler til sine børn, deriblandt en forlovelsesaftale mellem yngstfødte Corban og Fiona Buchanan.
Corban Yaxley jr. voksede op, ræd for sin far. Mens andre søskende sommetider respekterede den ondhjertede mand, kunne ingen næver og ord dog knække Corban til enighed om farens tvistede sans for retfærdighed. Tværtimod. Han lærte at foragte sin far, og kende den kølige distance fra sin mor. Modsat visse af sine søskende, drømte han ikke om at vedligeholde familiens slægtsnavn, men transformere det. Netop derfor var han - trods en naturlig modvillighed - klar over hans pligt og fortrin i, engang, at gifte sig med Fiona. Efter både tragedier og gode tider, er Corban og Fiona gået fra hinanden som kærester, men har stadig forpligtet sig til at skulle giftes en dag.
I påskeferien på sit syvende år, gik Corbans ældre bror Tom bort i en skrækkelig ildebrand. Ikke nok med det, gik Corban Yaxley fri fra hjemmearresten og fik sin tryllestav igen. Påskeferien var voldsom, rystende og tvang Corban til at afslutte sit spirrende forhold til en mugglerfødt pige, Althea. Ligesom han afsluttede tre muggerliv efter hånden var blevet ført af hans far. Corban endte med at gå sit sidste år om, for at undgå sin far og lagde præfektskiltet fra sig i samme omgang. Det sidste skoleår var både hektisk og hjertevridende. Corban fik afsløret sin store hemmelighed for Cailean Morgaine som har været hans store støtte gennem ingenmandsland og væk fra Yaxley Manor.
Siden da har Corban kæmpet med at holde hovedet oven vande. I slutningen af 2029 besluttede han sig for at ende sin far og befri sin mor. Med hjælp fra Cailean som distraktion udenfor Yaxley Manor overraskede Corban sin far, lammede ham og placerede et forhekset objekt under hans hånd. Han brugte tilmed imperio til, at få ham til at forholde sig stille og ikke tilkalde hjælp, før Morag blev befriet.
Lige da planen syntes eksekveret, transferede Morag sig væk og efterlod Corban og Cailean. Siden da var der intet spor efter hverken Corban Yaxley Senior eller Morag. I februar 2030 blev Senior "fundet" og rapporteret død hvorefter formue og ejendom overgik til Corban: En knægt som er overbevist om, at han har taget livet af begge sine forældre.
1-2-3-4-5 liv er nu på hans samvittighed.
Andet
CBOX-NAVN Titmouse.
ALDER 28 år ung.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.