Looking down dark corridors and wonder what might have been

[Thaddeus Buchanan]

Der var mange grunde til, at Thaddeus ikke brød sig om bryllupper. Traditionerne, champagnen og alle de søde sager var en del af det. En bitter mand, ville nogen mon kalde ham, men det stemte ikke overens med den mand, der stoppede bag Cedrella Ogden.

Under andre omstændigheder ville han nok have fundet både hende og husbonden med et høfligt nik. Selv spørgsmålet om en dans ville være rettet mod dem begge. Men blikket forlod ikke Ella.

"Berig mig med en dans."

[Cedrella Ogden]

Uanset hvad Cedrella gjorde, var det som om, at hun aldrig helt formåede at skære forbindelsen til sit tidligere liv. En del af hende hang fast endnu, kunne ikke slippe og her var hun. Rank, tilsyneladende ukuelig og helt og holdent i sin rolle som professor. Brudeparret havde trods alt været hendes elever indtil for ganske, ganske nyligt.

Af samme grund stod hun også blot og så på festlighederne. Stemmen bag sig var uventet og hårene rejste sig lidt i nakken i overraskelse, men hun for ikke sammen. "Thaddeus," hilste hun, uden at behøve at vende sig for at vide, hvem det var. Et antydningsvist smil strejfede læberne, før hun drejede sig og så op på ham.

[Thaddeus Buchanan]

Det var ikke lige svaret, Thaddeus havde håbet på, da han bød hende sin arm. Ikke desto mindre tog han det med ophøjet ro og gav hende et lille nik, da hun endelig vendte sig.

Han sagde ikke mere, men bød hende blot sin arm igen, denne gang uden ord.

[Cedrella Ogden]

Cedrella var fristet til at spørge, om det var en høflig henstilling eller en direkte ordre, men hun tog sig i det, for hun vidste godt, hvad hendes svar ville være uanset. Derfor tog hun imod armen og lod ham føre an ud på dansegulvet. En enkelt, dydig dans ville ikke skade hendes elever at se.

Hun indtog naturligt positionen overfor ham og lagde nakken lidt tilbage, så hun kunne se ham i øjnene. "Nyder du festlighederne?"

[Thaddeus Buchanan]

Det var ikke kun i sit arbejde, Thaddeus nød at holde sig i skyggerne, men med Cedrella stillede han sig gerne midt i dansegulvets varme lys. Han dansede ikke ofte, men det var ikke til at se, som han med største naturlighed førte hende.

"Mere nu, må jeg indrømme," svarede han med et subtilt træk ved den ene mundvig.

[Cedrella Ogden]

Cedrella slap en blød, svagt munter lyd og hendes mørke blik spillede lidt, som hun så op på ham og bevægede sig, som havde de aldrig gjort andet. "Jeg ved ikke, om det er et kompliment," begyndte hun, selvom hun udmærket vidste, at det var.

"Eller om det simpelt bare er et udtryk for din resterende aftens lave standard," afsluttede hun. Et mørkt bryn hævede sig let, men læberne sitrede også mod et smil.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus vidste godt, at Cedrella ikke for alvor var i tvivl og hvis hun havde været, havde han nok ikke fundet hende så fascinerende. Som tingene var blinkede han dog ned til hende og så et sekund ud til at være mere end ti år yngre, end han var.

"Lad mig sige, at det er en behagelig overraskelse at finde dig på dansegulvet og ikke bare gæstelisten."

[Cedrella Ogden]

Cedrellas tænder kom til syne i et kort glimt af et smil, før hun slap en dæmpet lyd og dansen momentært førte hende væk fra ham i en rolig bevægelse. Hun svarede, da hånden igen landede på hans skulder.

"Mine elever vil måske ikke være enige med dig, men jeg tilslutter mig," lød det og hun mente det. Hun havde været anspændt, men nu gled lidt af det væk. "Omend det er fjernere fra vores vanlige møder. Ingen whisky i dag?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus fortrak ganske få muskler for at se beklagende ud. I hvert fald for de, der kendte ham og forstod at læse de underspillede ændringer i hans træk.

"Måske jeg for behov for det senere," bemærkede han og dristede sig til at fortsætte: "Når ikke jeg kan nyde dit dulmende selskab."

[Cedrella Ogden]

Det var en uventet ting for ham at sige og Cedrellas bryn rykkede sig lidt, halvt i overraskelse, halvt i undren. Hendes blik gled lidt undersøgende over ham, uden at hun tabte et eneste skridt i dansen.

"Jeg ender med at blive helt bekymret for dig, Thaddeus," konstaterede hun, godt nok med en svag trækning ved læberne, men ikke uden en alvor i blikket. Og ærlig interesse.

[Thaddeus Buchanan]

En dyb brummen lød fra Thaddeus og blev det tætteste på latter, han havde været længe. Blikket spillede ganske svagt ned til hende, da han igen kunne indfange hende, efter dansen kortvarigt havde skabt afstand mellem dem.

"Med god grund. Jeg har hørt, at det langtfra bliver det sidste bryllup denne sæson."

[Cedrella Ogden]

Nogen ville måske mene, at det var dårlige manerer at tale på dansegulvet, men eftersom deres dans ikke led under det, tog Cedrella sig ikke af det. Hendes hånd fandt tilbage på hans skulder og hun skød et mørkt bryn lidt op. Et dæmpet, svagt muntert fnys undslap hende, men hendes blik på ham var også undersøgende.

"Jaså," konkluderede hun. "Vil det sige, at du har nyheder, som jeg endnu ikke har hørt?" spurgte hun, reelt interesseret, men tilføjede også: "Eller er det blot udsigten til flere festligheder, der virker nedslående på dig?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus var ikke nogen sladdertante og delte ikke nyheder med andre end Cal. Undtagelsen var Cedrella, som han ikke opsøgte med nyheder, men som han altid fik lyst til at dele ud til.

"Både og," svarede han og selvom minen var neutral, var der spil i hans blik, der var forbeholdt hende.

[Cedrella Ogden]

Det sitrede i Cedrellas mundvige og selvom det måske ville være uforståeligt for mange, havde hendes humør unægteligt løftet sig fra det øjeblik, hvor han havde stillet sig bag hende. Hendes bryn gav et lille ryk og hun overså ikke glimtet i hans øjne, selvom det havde været let at gøre.

"Ministeriet valgte dig med rette," svarede hun og selvom den drillende tone var alt andet end åbenlys, så var den der. "Kun en unævnelig er så vedholdende kryptisk."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus var ikke en smilende mand. Oftest holdt han sig i baggrunden, minen neutral og hænderne ordentligt foldet bag sig. Men Cedrella havde fået ham til velvilligt at søge ud på dansegulvet og nu fik hun det endda til at trække ganske svagt i hans ene mundvig. Selvom det var væk, da han hævede brynene lidt, var det stadig synligt i øjnene under dem.

"Du vil måske høre mine hemmeligheder?"