Fortæl mig alt

[Lainie Davies]

Selvom hun stadig ikke var sikker på om hendes bror rigtig ønskede at hun var her, og selvom det havde krævet en del overtalelse af deres mor, var Lainie kommet til Hebriderne. Drengene var temmelig larmende til tider, men når de rendte rundt og lavede merlin-vidste-hvad, så kom der endelig mere ro i stuen.

Hun syntes at have set Jack skæve lidt ekstra mod Maighread MacFusty , da gruppen var på vej udenfor. Naturligvis fik det hende til at betragte veninden, med en trækning på læberne.

"Så..." lød det ledende fra hende.

[Maighread MacFusty]

Mags fortalte mere eller mindre alt til Lainie, men hun havde aldrig været én til lange, maleriske beskrivelser. Eller bare delte ud ved dørene. Hun så da også blot afslappet på veninden og hævede brynene lidt fra sin plads på slagbænken, hvor hun sov om natten.

"Så?"

[Lainie Davies]

Selvom det ikke føltes helt rigtigt at snage for meget, var Lainie nysgerrig. Hun vidste desuden at Mags havde været ked af det over det med Jack, så hun var måske bare nysgerrig på hvad blikkene betød.

"Kan du lide ham lidt igen?" Hun var mere direkte denne gang.

[Maighread MacFusty]

"Hvem, Day?" spurgte Mags henkastet, selvom de begge vidste, hvad Lainie mente. Hun skævede mod døren, hvor drengene var forsvundet.

"Han er okay." Smilet afslørede, at han måske var lidt mere.

[Lainie Davies]

Hun kunne ikke lade være med at smile og ryste på hovedet. Jack var da en flot fyr, men nu havde hun set Mags kaste drink over håret på ham. Ja, så hun håbede bare, at han blev ved med at være okay.

"Sparsom beskrivelse," kommenterede hun med et blødt fnys.

[Maighread MacFusty]

Mags slap en munter lyd og så ikke synderligt samvittighedsfuld ud for én, der havde været sammen med sine brødres ven. På deres værelse. Mindre end et døgn forinden.

"Hvad spørger du om, Lanes?" spurgte hun med et skævt smil og kløede sit skinneben.

[Lainie Davies]

Lainie var ikke sikker. For det skulle være op til Mags at fortælle ting som hun så det passende. De delte trods alt det meste, men alligevel var der vist visse ting her i Hebriderne, hvor beskrivelserne havde været færre.

"Er I ved at blive... kærester?" 

[Maighread MacFusty]

"Jeg ved ikke, hvad det vil sige at være kærester," svarede Mags simpelt og lod hånden falde igen. Trods de mange søskende, forældre, onkler, tanter, fætre og kusiner var det ikke noget, hun havde talt med nogen om.

"Men vi ... Laver ting. Og jeg har sagt til ham, at hvis han vil det med mig, så er det kun med mig. Så."

[Lainie Davies]

Lainie havde nu heller ikke svaret. Et eller andet sted håbede hun, at hun ville finde ud af hvad det betød med Emery Wood, men hun vidste ikke helt om hun var fjollet for at håbe sådan.

"Fedt at han forstår. Selvom det åbenbart krævede en drink over hovedet og at være dig foruden," sagde hun med en grimasse og strøg noget hår væk fra ansigtet.

[Maighread MacFusty]

Mags trak på skuldrene og havde ikke lyst til at spekulere mere i det. Eller om det var fraværet på andre piger, der gjorde det til en fin deal for Jack. Ligeså blev tanken om, hvor hurtigt det kunne falde til jorden tilbage på slottet, forvist til baghovedet.

"Vi gjorde noget ... Lidt fucked," indrømmede hun uden at se decideret samvittighedsfuld ud over det.

[Lainie Davies]

Hovedet gled på skrå ved tilståelsen, selvom den var til den halve side. "Og det var?" Hun virkede ikke fordømmende på forhånd, men bare nysgerrig.

Hun sneg da også et lille smil ind.

[Maighread MacFusty]

Mags forventede ingen fordomsfuldhed fra sin bedste veninde. Det var nok i virkeligheden det, der altid havde fået venskabet til at glide så godt. Hun klarede halsen.

"Vi var sammen på Milky og Martys værelse."

[Lainie Davies]

Afsløringen var overraskende nok til at få storøjede Lainie til at blinke et par gange. Så kom hun til at grine på en sådan måde, der lige måtte kvæles bag en hånd.

"Mener du det?" Bare tanken om nogensinde at lave noget (okay, generelt at lave den slags) var absurd, men så endda på sin brors værelse... Okay, Mags havde jo ikke noget værelse, så det var vel bedre end at de havde gjort det her.

"Og de andre ved ikke noget?"

[Maighread MacFusty]

"Jeg har i hvert fald ikke fortalt noget," grinede Mags og var ikke utilfreds med venindens reaktion. Det var sådan én, der gav hende lyst til at fortælle mere.

"Og jeg tror ikke, han har et dødsønske."

[Lainie Davies]

Lainie havde egentlig en masse opklarende spørgsmål. Som hvordan det ikke kunne gå galt at gøre det derinde, når drengene syntes at hænge ud hele tiden. Alligevel behøvede hun næppe at have logistikken på plads omkring de thele.

"Ellers er han villig til at satse lidt," grinede hun. Hun havde trods alt set Mags og Jack spille sammen til kampene.