Post by Zumatra Khan on Jun 20, 2022 18:58:06 GMT 1
”Mhmm…. Theeere you arrrrr”.
Tungen gled hen over den fuchsia farvede læbestift, og de hvide tænder blev tydelige i et smørret smil. Gardinet blev skubbet en anelse mere til side. Den store villa på den anden side af vejen så for det meste ud til aldrig at have nogen der var hjemme. Der var ingen lys i vinduerne. For det meste kun sent på aftenen, helt oppe i det øverste vindue. Og de bourdoux gardiner blafrede i vinden fra det åbne vindue.
Den grålige silkerobe gik i et sammen med mørket og det gardin der svøb sig om den kvindelige figur. En spindende brummen var et af de få lyde, der kunne høres svagt, og den gik i en pulserende rytme. Hver gang de lange, lakerede negle kørte hen over den tykke sorte pels, blev den højere. Gule øjne fra den gav genskær i mørket.
Zumatra bøjede sig tilbage og satte en streg ud for navnet Henry Augustus Earwood . Under ham stod en række af mange andre mandlige navne. Enkelte af dem var overstreget.
”Henryyyy…. Nuuu – hvem har vi heeeer?”
Den sorte pelsklump blev lagt ned på gulvet, og det lyserøde pighalsbånd, der var alt for stort til dens lille hals raslede. I stedet for puffskeinen samlede hun nu noget andet op. – En kikkert.
Skjult af gardinet scannede kikkerten langsomt mandens ejendom. Magasinet havde sagt forfatter… Men af hvilken kaliber var hun endnu usikker på.
”Mhmmm – vi har en kunstelsker. Eller en der kan lide estetik oooooog… Hvad er det?”
Kikkertens fokus blev skruet op. Og på køleskabet hang der en seddel.
”Grill aften… Senere i dag? Don’t mind if I do”.
Sedlen med de mange navne blev puffet ned i en skuffe og kikkerten lagt oven på den. Næsten som et spøgelse bevægede hun sig afsted igennem gangene i mørket, mens silkekåben slæbte efter hende, som en tåge. De små fødder fra de to puffskeins klikkede imod parketgulvet, når de trofast fulgte Zumatra op af trapperne, hvor hun forsvandt.
…
En time senere gik Zumatra igennem parken iført en "pink mavebluse og stramme læderbukser", samt creme farvede stiletter og en clutch. Hun vidste at en del af gæsterne allerede så efter hende, men hun gik igennem gruppen af måbende eller savlende teenagere, bagtalende bedsteforældre, nedstirrende hustruer, der havde født så mange børn, så ungpigekroppen var væk, og skrigende rollinger uden at skænke dem et blik eller en tanke. Næsten som om de ikke eksisterede. Hun havde nemlig set sit mål fra lang afstand af. Henry Augustus Earwood sad noget afsides og så ud til at nyde et måltid ved et picnicbord. Zumatra stoppede først, da hun nåede ham.
”Heiii… Sidder der nogen her?”
Tungen gled hen over den fuchsia farvede læbestift, og de hvide tænder blev tydelige i et smørret smil. Gardinet blev skubbet en anelse mere til side. Den store villa på den anden side af vejen så for det meste ud til aldrig at have nogen der var hjemme. Der var ingen lys i vinduerne. For det meste kun sent på aftenen, helt oppe i det øverste vindue. Og de bourdoux gardiner blafrede i vinden fra det åbne vindue.
Den grålige silkerobe gik i et sammen med mørket og det gardin der svøb sig om den kvindelige figur. En spindende brummen var et af de få lyde, der kunne høres svagt, og den gik i en pulserende rytme. Hver gang de lange, lakerede negle kørte hen over den tykke sorte pels, blev den højere. Gule øjne fra den gav genskær i mørket.
Zumatra bøjede sig tilbage og satte en streg ud for navnet Henry Augustus Earwood . Under ham stod en række af mange andre mandlige navne. Enkelte af dem var overstreget.
”Henryyyy…. Nuuu – hvem har vi heeeer?”
Den sorte pelsklump blev lagt ned på gulvet, og det lyserøde pighalsbånd, der var alt for stort til dens lille hals raslede. I stedet for puffskeinen samlede hun nu noget andet op. – En kikkert.
Skjult af gardinet scannede kikkerten langsomt mandens ejendom. Magasinet havde sagt forfatter… Men af hvilken kaliber var hun endnu usikker på.
”Mhmmm – vi har en kunstelsker. Eller en der kan lide estetik oooooog… Hvad er det?”
Kikkertens fokus blev skruet op. Og på køleskabet hang der en seddel.
”Grill aften… Senere i dag? Don’t mind if I do”.
Sedlen med de mange navne blev puffet ned i en skuffe og kikkerten lagt oven på den. Næsten som et spøgelse bevægede hun sig afsted igennem gangene i mørket, mens silkekåben slæbte efter hende, som en tåge. De små fødder fra de to puffskeins klikkede imod parketgulvet, når de trofast fulgte Zumatra op af trapperne, hvor hun forsvandt.
…
En time senere gik Zumatra igennem parken iført en "pink mavebluse og stramme læderbukser", samt creme farvede stiletter og en clutch. Hun vidste at en del af gæsterne allerede så efter hende, men hun gik igennem gruppen af måbende eller savlende teenagere, bagtalende bedsteforældre, nedstirrende hustruer, der havde født så mange børn, så ungpigekroppen var væk, og skrigende rollinger uden at skænke dem et blik eller en tanke. Næsten som om de ikke eksisterede. Hun havde nemlig set sit mål fra lang afstand af. Henry Augustus Earwood sad noget afsides og så ud til at nyde et måltid ved et picnicbord. Zumatra stoppede først, da hun nåede ham.
”Heiii… Sidder der nogen her?”
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.