Henry Augustus Earwood

[Henry Augustus Earwood]

Henry Augustus Earwood

KALDENAVN Henry & Dr. Earwood
FØDSELSDATO 12. Januar 1987
ALDER 42 år
NATIONALITET Engelsk
BLOD Halvblods
SOCIAL STATUS Henrys sociale status er ødelagt i hans nabolag, han er dog en respekteret mand blandt sine kollegaer og venner. Henry har arbejdet i mange år, og har derfor ikke problemer med økonomien. Han er bosat i en pænere del af London, hvor de omkringeboende mugglere kaldes "upperclass/posh"

Udseende

FACECLAIM Michael Fassbender
UDSEENDE Henrys største kendetegn er at han altid er velklædt. Hans stil sender et signal om en mand, der vægter sin karriere højt. Dette inkludere skjorte, slips og habitbukser i muggler-sammenhæng, og en altid flot nystrøget kappe i den magiske verden. Henry er normal bygget, og skyder omtrent 185 cm i vejret. Henry bruger læsebriller.
SÆRLIGE EGENSKABER N/A

Praktisk information

ARBEJDE Overhelbreder ved Afdelingen for Ikke Magiske Skader og Omstændigheder (Skt. Mungos)
KOLLEGIE Hufflepuff
ÅRGANG 2005
TRYLLESTAV Fyrretræ - Føniksfjer - 11½ tommer
ANDRE EJENDELE Henry er ejer af en Jobberknoll. Et magisk væsen i form af en lille blå fugl. En fugl uden lyd, indtil dens død, hvor den vil lave et langt skrig, som består af alle lyde den har hørt i hele sit liv, baglæns.

harrypotter.fandom.com/wiki/Jobberknoll

Karaktertræk

PERSONLIGHED


- Hårdtarbejdende/Arbejdsnarkoman
- Loyal
- Naiv
- Intelligent
- Hyperfokuserende
- Troværdig
- Enspænder

MAGISKE TRÆK


Patronus

For at fremane en patronus, husker Henry tilbage til dengang hvor han ekskone sagde ja til at blive gift. Det er dog blevet svære med tiden for Henry at lave en stærk patronus, da mindet er begyndt at blive mindre positivt.

Henrys patronus er en odder

Amortentia

Frisk regn på tørt asfalt, fyrretræ og liljer

Boggart

Mødet med en Boggart vil resultere i et spejl, hvor Henry selv kan ses, som en gammel mand, uden en familie.

Baggrund

FAMILIE


Syrene Morrison - Afdød - Ekskone - Muggler
Amera Earwood - 71 år - Mor - Fuldblod - Pensioneret maler
Ukendt - Ukendt Alder - Far - Muggler - Ukendt 
Augustus Earwood - Afdød - Morfar - Fuldblod
Ann Earwood - Afdød - Mormor - Fuldblod
Ursula Tallstone - 71 år - Moster - Fuldblod - Pensioneret Eliksirmester 
Morcius Tallstone - Mosters mand/Onkel - 74 år - Fuldblod - Tidl. Mørk troldmand
Kairn Morcius Tallstone - Fætter - 42 år - Fuldblod - Ansat ved ministeriet

BOPÆL Rækkehus i London
HUSALF N/A
HISTORIE

Frøet

Det blå lys fra vinduet skar nærmest ind i øjet på Amera, mens hun famlede med hænderne for at finde ud af hvor hun var. Hele aften før var sløret. Det var atypisk Amera at tage til den slags fester, hvor alle grænser blev sluppet. Men selvom hun ikke så sig selv i den rolle, var hun nu endt i den alligevel. Hun lukkede forsigtigt sin BH, og kiggede ned på den stakkels mand som nærmest var gået i koma efter en hel aften med alkohol, og højt musik. Hun fik hurtigt samlet de få stykker tøj som hun havde smidt på gulvet. Hun kastede et blik tilbage mod fyren som kastede sin arm mod det nu tomme rum i sengen som hun før så glædelig havde optaget. Hun sukkede for sig selv og bed sig i læben. Hendes liv ville aldrig blive 'normalt'. Hun lukkede døren til badeværelset bag sig, og med et drøn forsvandt hun, som om hun aldrig havde været der.

Brevet

Det kom ikke som nogen overraskelse da brevet fra Hogwarts ankom med en betuttet ugle, som måske skulle have været på pension for mange år siden. Henry havde siddet hver morgen ved vinduet som gav udsyn over hele dalen, i ren spænding indtil lige denne dag ankom. Der var bestemt også stolthed at spore i Ameras blik da hun så sin søn bryde det velkendte segl, som hun selv havde brudt med sin tvillingesøster årtier forinden. Det var dog en smule vemodigt for Amera, da hun også vidste at hendes søn ikke længere ville være en daglig sensation. Bekymringerne gled også til økonomien i alle de skoleting, som Henry nu skulle bruge. Dagen blev fejret, og står som et stærkt minde for Henry.

Barnet

Henry trådte med spænding ind i spisesalen som var dækket op i alle kollegiernes farver. De mange elever sad ved deres respektive kollegiers borde og jublede over alle de nyankomne. "Henry Augustus Earwood - Mr. Earwood!" ved lyden af hans navn gisnede det i hele hans krop. Da hatten endelig lavede kontakt med hans hoved kom der et par glubske lyde, og en bøvs. "Du stræber efter viden, og ser den grænserne som en udfordring. Dit begær efter viden overgås kun af dit blide væsen, som aldrig giver op... Der er kun et rette hjem for dig mit barn.." Henry kiggede en smule nervøst rundt i spisesalen, mens han blev nedstirret af hvad der føltes som en helt koncertsal.

"Hufflepuff!"


Kairn og Marnie

På trods af det gode vejr, og den manglende overvågning fra professorene, havde Henry endnu engang placeret sig i eliksir-lokalet, hvor han ekperimenterede med nogle planter, som han havde fået lov til at dyrke i drivhuset over de sidste par måneder. Efter 6 år med top karakter i Botanik, fik man visse fordele. " Redder du verden?" Henry kastede blikket op fra hans kedel som buldrede derudaf. Han kiggede nervøst ned og fjernede din røreske fra blandingen. "Jeg... Jeg ønsker ikke nogen problemer Kairn..." fik han fremstammet lettere usikkert. Kairn bevægede sig hen til bordet med et grin og hans tro følgesvend, Marnie. Begge slanger med stort S. "Problemer, Henry? Sidst du rettede mig blev jeg gjort til grin foran hele klassen. Selv professoren tror jeg er imbecil." vrissede Kairn vredt af Henry, mens han langsomt løftede røreskeen fra bordet, hvor Henry havde lagt den bare et minut før. Henry prøvede at gribe i skeen , men måtte erkende sit nederlag. "Gør nu ikke noget dumt Kairn.." sagde Henry og gik langsomt væk fra kedlen som var begyndt at ryge med en lilla røg, noget som Kairn ikke havde opdaget. "Dumt? Jeg er træt af din bedrevidenhed." vrissede han endnu vredere end før. Det var klart at ethvert forsøg på at deeskalere situationen blot ville gøre den værre, og med den tanke puttede Kairn skeen tilbage i gryden, som gav en kæmpe bøvs fra sig. Henry nåede ikke at tænkte før han løb hen til kedlen og skubbede blandingen ned fra bordet, hvilket resulterede i en lyseblå væske udover hele lokalet. Henry gispede og tog sig til hånden som tydeligt var forbrændt af kedlen, som stadig lå på det våde stengulv og dampede. "Du må hellere få ryddet op inden nogen ser dit rod" sagde Kairn og grinede i kor med Marnie som hurtigt forsvandt fra gerningsstedet.

Kaffestudier

Det var alt for tidligt at stå op hvis man spurgte Henry, og det bevidnede hans trætte øjne, mens han kiggede ned i sin bog. Overraskende nok havde hans overheler bedt Henry om at udføre et svært indgreb uden hjælp af magi, for at teste hans evner. Henry havde fået titlen som 'vidunderbarnet' blandt sine kollegaer, så der var en del pres på hans skuldre. "De fleste studerende plejer at ankomme efter solen er stået op. Hvad bringer dig hid så tidligt?" spurgte en ung kvinde med navneskiltet "Syrene" plantet på hendes ellers flotte uniform. Henry betragtede kort kvinden og hendes skønhed. "Jeg prøver at redde verden." sagde han og grinte kort for sig selv, før hans varme smil mødte Syrene igen.

Knuste drømme

Det var med tristhed at Henry skulle kigge på den graviditetstest som Syrene havde taget, som igen havde ødelagt alt håb om en fremtid som en familie. Han klemte forsigtigt hendes skuldre. Hans blik slog kort med ringen som var på hans finger. "Gennem tykt og tyndt" sagde han og kyssede Syrene på panden, som allerede kæmpede mod tårene i forvejen. Det var intet mindre end 3 gang at drømmen var blevet knust.

Katastrofal skillevej

Solen havde for længst gået i hi, og nattens tæppe havde for alvorlig taget sit kolde tag om landet. Henry lukkede forsigtigt hoveddøren bag sig, i håb om at ikke vække Syrene. Han sukkede dog ved lyden af en lille rømmen inde fra stuen. Hans ansigt blev lyst op som han bevægede sig ind i flammernes skær. "Jeg kan for..." nåede han at sige før Syrene stod foran ham. "Du kan ikke forklare noget Henry. Lige siden sidste gang. Du lovede mig..." vreden i hendes stemme var ikke at skjule. "Jeg vil finde en løsning..." sagde han lavmælt mens han prøvede at bevare overblikket. "Løsningen er ikke at du flytter ind på dit kontor, og begraver dig i arbejde, mens jeg sidder hjemme og venter på min mand på vores årsdag..." hviskede hun opgivende og knugede kanten af Henrys krave mens hun kæmpede mod tårene. Henry stod lammet. Hans største frygt var ved at udspille sig for øjnene af ham, og han kunne intet gøre for at stoppe hende. Henry kom først til sig selv det øjeblik han hørte døren til soveværelset ovenpå blive smækket i.

Henry sad foroverbøjet og kiggede ind i pejsen. Det var en "lose/lose-situation" Der var ingenting som han hverken kunne sige eller gøre, som vil ændre på de følelser som Syrene havde udviklet. Han et lille gisp fra sig da han kom tilbage til virkeligheden. Fra gangen kunne et brag høres efterfulgt af en masse larm. Henry kunne mærke hvordan panikken overkom hans krop. Ude i gangen kunne siluetten af en kvinde ses med en kuffert ligge på gulvet i en akavet stilling. Siluetten bevægede sig ikke, eller lavede lyde. "Syrene?" stammede Henry lettere panisk mens han bevægede sig tættere på. Der gik ikke længe før det gik op for ham. Syrene havde væltede udover balkonen, fordi Henry ikke havde fået fikset gelænderet, som han havde lovet et utal af gange. Henry kollapsede ved siden af sin kone. Rødt og blåt blink kunne ses i det fjerne, efterfulgt af en masse nysgerrige naboer, som allerede havde startet rygterne om den katastrofale hændelse.

Facaden

Det var som en sort sky der hang over det lille rækkehus på vejen. Alle mennesker undgik det ellers fine lille hus. Rygterne havde taget magten på den lille idyliske vej. Henry stod ved sin postkasse og tjekkede den for breve, som enhver anden lydig borger ville have gjort på en højhellig Søndag. Bag en af de veltrimmet ligusterhække, kunne Ms. Robinson og Mrs. Broom ses hviske. For disse mugglere var Henry ikke andet end en forfatter der levede alene efter sin kones død, som hele gaden mente var hans skyld. Det havde været hårdt for Henry at skulle konfronteres med sin kones død så ofte, og specielt så mange år efter. Henry var ikke en bitter mand, han var tålmodig og prøvede at finde det lyse i alting mørkt. Men facaden var ikke nem at holde. På arbejdet var Henry blevet en enspænder, som helst forskede på sit kontor, hvilket forstærkede rygterne om Henrys skyld i konens tidlige møde med døden selv.

Andet

CBOX-NAVN Tærte
ALDER -
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja

[Brezel]

Accepteret

Tillykke! Din karakter er blevet accepteret og du kan nu starte dit spil på The Blessed Children.

Husk, at udfylde din miniprofil, reservere faceclaim, canon og stilling, hvis du ikke allerede har gjort det. Du kan også skrive op hvilke fag din karakter tager her og se hvem de går i klasse med!
Hvis du har lavet en canon familie, der ikke står på canonlisten, skal du huske at få skrevet familien på.

Mangler du søskende, kusiner eller en bestemt karakter til et plot?

Find det hele her