Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on Jun 5, 2022 19:58:41 GMT 1
Afslutningsfesten var kommet godt i gang og Slate havde tilbragt starten af den sammen med sine venner. Én havde smuglet lidt ildwhiskey ind og de havde stået sammen i ly af noget udsmykning og hver taget et par slurke - bare for at løfte humøret en lille smule. Bagerst i sin bevidsthed havde Slate hele tiden haft et øje på Madison Orpington. Hvor hun var, hvem hun var sammen med, om hun udviste interesse for nogen af hankøn. Rutine-observationer på dette tidspunkt og han gjorde det nærmest ubevidst.
Da bandet sluttede en sang og begyndte at gøre klar til den næste, tog han dog afsked med sine kammerater og gik hen til Madison, hvor hun stod sammen med sine veninder. Hvis udsigten til at tale til hende midt i sådan en hønseflok gjorde ham ubehageligt til mode, skjulte han det godt og bukkede bare let i hendes retning og rakte en hånd frem, mens samtalen forstummede omkring dem. "Jeg blev lovet en dans," mindede han hende om med et let drillende smil.
|
|
Madison Orpington
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Seksten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Devon
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Poppel
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Madison Orpington on Jun 5, 2022 20:22:31 GMT 1
Madison var begyndt at søge mere og mere mod selskabet af de såkaldte Sirener på skolen, uden at være én af dem endnu. For hun havde ikke introduceret sig personligt til Alissa Avery , men hun havde da snakket med Martina dela Cruz og Alfie Burke, som havde foden godt og grundigt inde i varmen, efter hvordan det forlød sig. Hun var netop i færd med at snakke med nogle medkollegianere, da noget afbrød hende. Eller rettere nogen. Øjnene vendte sig mod Slate, som afbrød en latterbefængt samtale, og dirigerede hendes opmærksomhed mod en fremstrakt hånd. Havde hun lovet det? Nåja. "Så må jeg vel holde ord," sagde hun og tog hans hånd, selvom hun lige måtte skæve tilbage over skulderen mod pigerne, og modstå at lave en grimasse til dem.
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on Jun 5, 2022 20:37:17 GMT 1
I det mindste var der ingen tøven og Slate førte hende ud på dansegulvet, mens han ignorerede den lette fnisen, som han kunne høre bag sig. Han modstod fristelsen til at se sig tilbage og finde ud af, hvem det var, det havde udstødt lyden. Madison var den vigtige her. Det var ikke nødvendigt at bruge tid på at straffe hendes veninder, når hun ikke havde haft mulighed for at fortælle dem, hvor vigtig han var i hendes liv.
Musikken var en nyfortolkning af en klassisk vals og Slate tog hendes ene hånd i sin og lagde sin egen hånd på hendes liv. "Nyder du festen?" spurgte han roligt og ventede tydeligvis, at hun skulle lægge sin hånd på hans skulder.
|
|
Madison Orpington
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Seksten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Devon
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Poppel
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Madison Orpington on Jun 5, 2022 20:40:44 GMT 1
Som så mange andre fuldblodsbørn, havde Madison danset siden hun var lille. Tilmed erindrede hun, at have tilbragt danselektioner med Slate, dengang deres forældre hang temmelig meget ud. Hun havde ikke brudt sig om det, selvom han havde vist sig at være en god dansepartner. Alt der hed håndholdelse med drenge dengang havde generelt bare været årsag til drengelus og svedige håndflader.
Hånden fandt hans skulder, mens den anden blev mod hans fingre. "Den er udmærket," svarede hun høfligt og måtte læne nakken en smule tilbage for at se op på ham.
"Gør du?"
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on Jun 5, 2022 20:54:16 GMT 1
Slate havde aldrig tænkt over, at Madison kunne være mere end datteren til hans forældres venner. De havde måske nok tilbragt masser af tid sammen som børn, men hun var mere et nødvendigt onde, end hun havde haft sin egen personlighed i hans hoved. Nu var det hele pludselig blevet sat på hovedet og han var stadig usikker på, hvordan han skulle begå sig i det. Det ene øjeblik hældte han mest til at fortælle hende, hvad han vidste, mens han det andet havde mere lyst til at vente.
"Det gør jeg," svarede han til hendes gentagelse af hans spørgsmål og satte dem i gang, da musikken for alvor tog form. Han havde lyst til at sige noget om, at han nød den mere nu end før, men det var stadig for tidligt at sige noget om. Lidt endnu, måtte han vente. "Jeg har bemærket, at du har fået dig nogle nye veninder," sagde han så efter et øjeblik. Han uddybede ikke sit spørgsmål, men ventede på at se, hvordan hun tog imod hans observation.
|
|
Madison Orpington
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Seksten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Devon
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Poppel
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Madison Orpington on Jun 5, 2022 21:12:32 GMT 1
Musikkens bløde toner fik fødderne til at bevæge sig. Madison var for velbevandret til at se ned på dem, for at forudsé de næste trin. Det gled egentlig bare ganske fint sammen med Slate, selvom hun stadig så ham som utåleligt selskab, eftersom det var et mærkat han havde fået smækket over sig for mange år siden for hende.
"Mh?" Hun skævede over mod gruppen lidt derfra, før øjnene vendte tilbage til hans. "Man må udvide sine cirkler. Især til dem der kan forbedre ens egen."
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on Jun 6, 2022 20:11:32 GMT 1
Hendes svar medførte endnu et underholdt løftet øjenbryn og det trak let i hans mundvige, mens han så ned på hende - præcis lige så ubesværet som Madison var omrking dansen. "Og det mener du, at de kan?" prikkede han videre og flyttede blikket fra hende til det nye crowd. For sit indre øre hørte han en insisterende stemme, som bad ham om at droppe komediespillet og skynde sig at få det sagt, inden de skulle hjem på sommerferie. I det andet øre var en stemme, som opfordrede ham til at vente. Om hun vidste det nu eller om han havde næste år til også at udfordre hende, gjorde trods alt ikke den store forskel. Selv var han splittet og endnu så meget i tvivl, at han forholdt sig tavs.
|
|
Madison Orpington
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Seksten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Devon
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Poppel
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Madison Orpington on Jun 6, 2022 20:29:59 GMT 1
"Måske," vurderede Madison vagt, uden at forklare hele sin tankeproces omkring den gruppering af elever. For hun skulle stadig lure hvem de var og hvad de kunne gøre for hende.
Fordi de stod relativt tæt i dansen, virkede det mest naturligt bare at blive ved med at se på ham. Ja, selvom der var dem hun hellere dansede med. Alligevel var skosnuderne og tæerne i sikkerhed hos Slate, selvom han stadig gav den her evigt-mærkværdige fornemmelse indeni. Noget man gerne ville slippe væk fra.
"Hvorfor ville du gerne følges med mig?" spurgte hun så, selvom hun var af den overbevisning, at der ikke var mange grunde til ikke at ville følges med hende.
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on Jun 6, 2022 20:35:40 GMT 1
Svaret var utilfredsstillende, men samtidig var han klar over, at han heller ikke kunne tvinge hende til at fortælle sig mere. I hvert fald ikke lige nu. Han nød dog, som hun blev ved med at se op på ham. Han strammede grebet bare en anelse om hendes liv, da hun stillede et spørgsmål, som satte ild til hele den sprængfarlige diskussion, der foregik inden i ham. Han kunne mærke, hvordan hans blik blev mere intenst. Om lidt.. Lige om lidt... "Vil du virkelig gerne vide det?" spurgte han roligt med det lille drillende halvsmil i mundvigen, som næsten var blevet permanent, når han så på hende i disse dage.
|
|
Madison Orpington
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Seksten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Devon
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Poppel
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Madison Orpington on Jun 7, 2022 12:55:26 GMT 1
Madison betragtede ham - blikket kortvarig flakkende mod hans læber, for at lure hvad der lå bag det den drillende trækning på hans mundviger. Øjnene vendte dog hurtigt mod hans igen.
"Ellers ville jeg ikke spørge," påpegede hun så og blev en smule mere utålmodig.
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on Jun 7, 2022 21:53:58 GMT 1
"Fair nok," svarede han og kunne ikke lade være med at smile af hendes næsten uhøflige tone. Han førte dem videre i dansen og uden større problemer lidt væk fra de andre, så de ikke ville blive overhørt. "Ud over din blændende skønhed og dit strålende vid, selvfølgelig," startede han og sørgede for kun at lade en snert af sarkasme snige sig ind i sin stemme. Bare lige nok til, at hun var klar over, at han nok smurte lidt tykt på. "Mine forældre har ladet mig vide, at de har indgået en ægteskabsaftale med dine forældre. Åbenbart har det været planlagt i årevis." Hans tone var nonchalant mens hans øjne holdt øje med hendes mindste reaktion.
|
|
Madison Orpington
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Seksten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Devon
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Poppel
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Madison Orpington on Jun 8, 2022 19:27:44 GMT 1
Det var temmelig fristende at fnyse over hans sarkastiske bemærkninger, som hun anså som sandfærdige nok. For hun var da selv overbevist om at hun havde udseendet og forstanden på sin side.
Det var dog hans næste ord, der afholdt Madison fra at reagere. Faktisk anede hun ikke helt om hun havde hørt rigtigt eller om Slate sagde det her for at se hendes reaktion. For det kunne næppe være sandheden.
"Du laver sjov," påstod hun derfor så og blinkede et par gange, for at se om det kunne give mere mening til udtrykket i hans øjne. Og så stoppede hun med at bevæge fødderne. "Sig at du laver sjov."
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on Jun 8, 2022 19:53:29 GMT 1
Overraskelsen i hendes ansigt var ikke til at overse og han noterede sig med en smule skadefryd, at hun lod til at være mere overrasket - måske endda forfærdet - end han havde været, da han fik nyheden at vide. Hendes udbrud besvarede han i første omgang bare med et hævet øjenbryn, men da hun helt stoppede med at bevæge sig og gentog, hvad der lød halvvejst som en bøn, hviskede han stille. "Du ender med at lave en scene. Lad os danse videre og tale om det som voksne mennesker." For det var vel, hvad de faktisk var. Næsten i hvert fald. Hans øjne veg ikke fra hendes.
|
|
Madison Orpington
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Seksten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Devon
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Poppel
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Madison Orpington on Jun 8, 2022 20:10:42 GMT 1
Madison havde bestemt ikke i sinde at lave en scene, men aldrig kunne hun have forventet at denne nyhed ville ramme luften. Selvom hun ikke havde hævet stemmen, følte hun sig fanget i en situation hvor takt og tone ikke nødvendigvis virkede som den bedste løsning.
Det var meget, meget modvilligt at hun bevægede fødderne igen. Ansigtet vendte hun dog væk fra ham. "Aftalen kan vel ophæves," sagde hun så og forsøgte at holde stemmen i kontrol.
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on Jun 8, 2022 20:28:07 GMT 1
Han stod stille og holdt øje med hende, mens han modstod fristelsen til at se sig omkring og katalogisere, hvem som havde bemærket det lille optrin mellem dem. Han kunne næsten mærke den vedvarende stirren fra hendes veninder, men han så ikke efter for at bekræfte det. I stedet fokuserede han på Madison.
Hun så ud til at kæmpe med sig selv et øjeblik, inden hun endte med at følge hans anmodning og gav sig til at danse igen. Det føltes som en sejr og varm triumf brusede gennem hans årer i en sådan grad, at han måtte koncentrere sig meget for overhovedet at opfatte, hvad hun sagde som de næste.
"Du skal være velkommen til at forsøge," svarede han roligt og fortsatte med at holde dem i udkanten af dansegulvet, så han kunne sikre sig, at de ikke blev overhørt. Han havde ikke selv tænkt sig at forsøge at få den ophævet. Han havde vidst fra barnsben, at han ikke ville få lov til at vælge selv og han kunne se mange fordele i, at det blev Madison, som endte med at opfylde den anden ende af aftalen. Ikke mindst det faktum, at han var fysisk tiltrukket af hende, naturligvis.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.