Do or don't

[Nicodemus Slughorn]

Der var gået noget tid, uden at han reelt havde talt dagene siden han havde siddet med Cressida Quintrell på en mugglerpub, og lavet frieri der var alt andet end konventionelt. Selvom han ikke havde talt dagene, betød det ikke han ikke havde tænkt på det. Det var svært andet, men han var klar over hvor stor en ting han havde smidt i armene på hende og gav hende den tid hun følte hun havde brug for til at tænke det igennem, uden at presse.

En besked fra en kollega da han kom tilbage fra en opgave den dag, fik ham dog til at søge Cressidas skrivebord i stedet for sit eget "Munson sagde du ville tale med mig?"

[Cressida Quintrell]

Cressida stod ved sit skrivebord, lænet frem med hænderne plantet solidt på bordpladen, som hun stod og brød sin hjerne med en mulig forklaring på det, hun og Sinéad L. Yaxley havde været udsat for. De havde stadig ikke fundet ud af, hvad det var og dermed, hvordan de skulle gå til det og det red hende lidt som en mare.

Værende den hun var, efterlod det hende på grænsen til besat, og hendes blik snappede lidt brat op, da en stemme brød hendes koncentration. I et øjeblik så hendes blik farligt ud, men så registrerede hun ordene - og at hun selv havde opfordret til afbrydelsen. Så hun rettede sig op.

"Ja," bekræftede hun og strakte sin ryg lidt. Den var øm. Hvor længe havde hun stået sådan? Hun dvælede dog ikke, men vendte sig prompte, tog noget bag sig og rakte Nicodemus en folder med et fortroligt stemplet på forsiden. "Jeg vil gerne høre din mening om denne sag."

[Nicodemus Slughorn]

At få stukket en sagsfolder i hånden var måske ikke helt hvad han først havde tænkt, men han tog den og slog op igen mens han lænede sig op mod kanten af skrivebordet "Noget specifikt du tænker på?" spurgte han med et blik op fra papirerne, før han skimmede videre.

[Cressida Quintrell]

Cressidas læber formede sig næsten i et ulvesmil og hun var tæt på at sige, at det ikke ville være en udfordring, hvis hun fortalte ham det. Det var dog arbejde og ikke leg, så hun svarede: "Jeg vil gerne have et andet sæt øjne på forbindelserne til troldmanden," konstaterede hun.

"Hvis du har tid til at se på det i dag, kan du fortælle mig, hvad du tænker, over en drink senere."

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus nikkede uden at se op fra papirerne og svarede med et "Mhmm.." mens han læste. Det var først da hun fortsatte han løftede hovedet og et splitsekund så han måske lidt overrasket ud. Det var klart et forslag han selv ville være kommet med, men af en eller anden grund, havde han ikke helt forventet det fra hende.

Så nikkede han igen, med antydningen af et smil lurende i mundvigene "Sure.. jeg har tid." han vippede hovedet lidt på sned "Hvor vil du mødes og hvornår?"

[Cressida Quintrell]

Cressidas ansigt var helt neutralt, måske næsten udfordrende, som om det var fuldkommen normalt for hende at komme med sådan et forslag - og ikke komplet uhørt, som det nok reelt var tættere på virkeligheden. Hun var dog tilfreds med hans svar og skød et enkelt bryn let op, som læberne fik en lille krusning.

"Når du er færdig," svarede hun med et sigende blik mod folderen og mødte hans blik igen. "En magikerbar denne gang." Hun nævnte et sted i Diagnoalstræde.

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus ene bryn gled lidt op, uden at han egentlig var bevidst om det, men besvarede hendes fulgt af endnu en sitren i den ene mundvig "Aye. captain." svarede han med en sløset honnør, før han rettede sig op og søgte tilbage til sit eget skrivebord.

Ikke for første gang mistede han tidsfornemmelsen lidt, mens han fordybede sig i sagen og da resten af kontoret begyndte at bryde op, sad han stadig hængende ind over bordet, i en ikke særlig sund arbejdsstilling og adskillige små sedler med noter skriblet på.

[Cressida Quintrell]

Cressida havde sagt, at de kunne gå ud, når han var færdig og havde ment det. Da klokken havde passeret fyraften, havde hun set over mod hans skrivebord, men eftersom han var åbenlyst fordybet, havde hun ikke afbrudt. I stedet var hun fortsat med selv at arbejde og sådan fløj tiden.

Det var længe mørkt udenfor, da hun til sidst rettede sig og konstaterede, at de var alene på kontoret - og måske havde været det i nogen tid. Normalt afbrød hun ikke nogen, der var optaget af noget, men nu tillod hun sig alligevel at klare halsen.

"Fremskridt?"

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus registrerede nok ikke helt, at kontoret langsomt blev mere og mere sparsomt befolket, heller ikke da Cressida afbrød ham "Måske.." han så op på hende et øjeblik og rettede ryggen ud med et hørligt knæk fra nakken og en tilhørende grimasse "Der var noget der var bekendt ved det hele, men jeg var nødt til at grave lidt." han rodede i papirerne spredt ud over bordet, i hvad der nok pænest kunne beskrives som organiseret kaos. Han fandt dog ret hurtigt mappen han ledte efter og åbnede den "Her..er det ikke lidt for ens til at være et tilfældigt sammentræf?" blikket fandt hendes ansigt igen, med et overvejende blik - og måske havde han halvt glemt, der også have været en aftale om en drink.

[Cressida Quintrell]

Cressida var ærligt talt mindst lige så interesseret i, at finde en løsning i den uforklarlige sag, hvorfor hun ikke havde nogen protester over, at Nicodemus ikke var færdig endnu. Hendes blik faldt til kaosset på hans skrivebord, så ulig hendes eget, meget sirlige system, men nu var ikke tiden til at kommentere på det.

I stedet rynkede hun lidt på brynene og rejste sig. Hun krydsede afstanden til hans skrivebord, stoppede ved siden af ham og tog mappen. Lod blikket glide over den, før en dæmpet ed undslap hende. Svarede på spørgsmålet.

"Jeg vidste, at der var noget, der føltes helt forkert," åndede hun, intenst fokuseret. "Jeg må vise det til Sinéad L. Yaxley."

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus fulgte hende med blikket det korte stykke mellem deres skriveborde og betragtede hende tavst afventende, mens hun lod blikket glide over hvad han havde markeret i sagsmappen.

Så nikkede han da hun talte igen "Så var det ikke bare mig.." konstaterede han unødigt og lænede sig tilbage på stolen, der knirkede i samlingerne "Jeg tror hun er gået for i dag." fortsatte han efter et blik rundt i det affolkede kontor.

[Cressida Quintrell]

Cressida så kun kort op. "Hm? Ja," medgav hun, en kende ærgerligt, som hendes blik gled over sagsmappen igen. Og flere detaljer gled på plads.

Hun var tabt lidt, før hun huskede ham og så på ham med et sjældent reelt og anerkendende blik. "Tak."

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus trak let på skuldrene og kunne alt for nemt genkende det indre træk, for at komme videre med en sag med det samme, når man endelig fandt en brugbar ledetråd. Han sagde ikke noget, men betragtede hende bare tavst indtil hun igen vendte opmærksomheden mod ham "Anytime." det trak lidt i hans ene mundvig, mens han rettede sig lidt op i stolen igen "Vil du udskyde den drink der og arbejde videre nu, eller?"

[Cressida Quintrell]

Det var et godt spørgsmål. Der havde trods alt været et formål med drinken, men det fristede og hun endte med at trække svagt på smilebåndet.

"Hvad med et kompromis?" spurgte hun og slog et slag med tryllestaven, der fik både en flaske fra et skab, et par glas og en ekstra stol til at svæve over til hans bord.

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus hævede et spørgende bryn, men fik svar på det usagte spørgsmål, da hun viftede ikke bare en stol, men også flaske og glas hen til hans skrivebord "Du bliver ved at overraske mig." konstaterede han med en sitren i mundvigene og et blik der spillede drillende "Jeg ville ikke have taget dig for typen der havde en flaske gemt på kontoret, Quintrell." fortsatte han, og skubbede nogle ting på bordet sammen, så der blev plads til glassene og flasken.