Post by Nicodemus Slughorn on Jun 20, 2021 22:41:40 GMT 1
Nicodemus Slughorn
KALDENAVN Mest Nic, men der har været utallige forkortede udgaver af hans fornavn og efternavn i spil.
FØDSELSDATO 01-04-2001
ALDER Syvogtyve år
NATIONALITET Irsk/engelsk
BLOD Fuldblods
SOCIAL STATUS Som medlem af Slughorn-familien ligger Septimus og resten af hans familie ret godt placeret i det magiske samfund, som en velset familie forbundet med de hellige 28, selvom de ikke går voldsomt meget op i blodstatus.
Udseende
FACECLAIM Julian Morris
UDSEENDE Nicodemus kan ikke løbe fra ligheden med sin storebror, omend han har både mørkere hår og øjne end Septimus. Han er ret normal af højde og drøjde, men de få centimeter han er højere end sin bror, har altid været genstand for godmodige drillerier. Nics mørkebrune hår matcher skægget og de nøddebrune øjne.
Han er mere atletisk bygget end solidt og har altid holdt sig i god form, endnu mere efter han startede sin auror-træning og han holder dagligt formen ved lige. Enten med løbeture eller fysisk træning.
Han bliver nemt brun og er det hele sommerhalvåret og ofte et stykke ind i efteråret. En aktiv livstil har også over årene sat deres eget præg, med forskellige ar spredt over det kanvas der er ham. De fortæller alle sammen en historie.
Hans garderobe er et ret dynamisk miks af magiker og muggler, men når han har fri, er det oftest det mere muggler-prægede han havner i.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Auror under AMER i Ministeriet for Magi
KOLLEGIE Gryffindor
ÅRGANG 2019
TRYLLESTAV Ti tommer valnøddetræ med kerne af dragehjertestreng
Highly intelligent witches and wizards ought to be offered a walnut wand for trial first, because in nine cases out of ten, the two will find in each other their ideal mate. Walnut wands are often found in the hands of magical innovators and inventors; this is a handsome wood possessed of unusual versatility and adaptability. A note of caution, however: while some woods are difficult to dominate, and may resist the performance of spells that are foreign to their natures, the walnut wand will, once subjugated, perform any task its owner desires, provided that the user is of sufficient brilliance. This makes for a truly lethal weapon in the hands of a witch or wizard of no conscience, for the wand and the wizard may feed from each other in a particularly unhealthy manner.
ANDRE EJENDELE Som auror ejer Nic ret selvfølgelig en kost. I hans tilfælde en nyere Firebolt, der har fulgt ham trofast siden hans sidste år som lærling.
Karaktertræk
PERSONLIGHED I Nics tilfælde, kunne man påstå, at hans største styrker også er hans største svagheder. Ofte fletter de sig i hvert fald ind i hinanden, både privat og professionelt.
Nic er meget beslutsom og lader sjældent noget stå i vejen for sig. Nogen ville måske sige modig, selvom det virker som en lettere uddateret term. Når han skal tage et valg, ligger det ham fjernt at sætte begrænsninger for sig selv. Han tager præcis det valg, mavefornemmelsen puffer ham imod og tror på det. Han er en igangsætter og tager naturligt lederrollen - også når han ikke burde gøre det, hvilket ofte har fået ham i problemer med autoriteter.
Der er altid fart over feltet, og forhindringer buser han direkte ind i, uden først at tænke over, om det måske var nemmere, og mere fordelagtigt, at gå udenom. Med alderen er han blevet mere eftertænksom og har lært af de gange han er rendt panden mod en mur, men i bund og grund er han stadig den der ikke kan sidde stille ret længe ad gangen, før der skal ske noget. Han er selvstændig, stædig, impulsiv og ikke bange for at tage initiativ når andre tøver.
Netop disse træk gør ham også til et formidabelt konkurrencemenneske og det har før fået ham i problemer, lige så vel som givet positive oplevelser. Han har en magnetisk og dragende personlighed, og så er han ekstremt overbevisende; specielt når han har sat sig noget for. Af samme grund har han aldrig haft svært ved at forme nye venskaber eller kontakter, selvom hans spontane idéer og projekter, ikke altid kan siges at være lige velovervejede. Der er hurtig proces, og der er sjældent langt fra tanke til handling.
Som ven er han hjælpsom og smider gerne hvad han har i hænderne, for at være den første til at melde sig på banen, hvis folk omkring ham oplever kriser eller har problemer, han føler han kan hjælpe med at løse. Han er storsindet, gavmild og er ikke bleg for at give en omgang eller give mere håndgribelig hjælp.
På minussiden er han både utålmodig, bruger ikke altid fornuften og har et temperament der flammer lige så hurtigt op, som det brænder ud igen. I sine yngre dage var slåskampe ikke uhørt, og Septimus Slughorn har adskillige gange måttet lappe ham sammen efter en særlig vild bytur. Det er længe siden det er sket nu, hvor han i stedet får noget af den rastløse energi og aggression ud gennem sit arbejde.
Han har et velfortjent rygte for at efterlade ting halvt færdiggjorte. Tålmodigheden kan ligge på et meget lille sted, og han har meget svært ved at fortsætte en opgave, hvis først interessen har flyttet sig til nye og mere spændende projekter. Den impulsive natur har også ofte gjort, at han taler før han tænker. Simpelthen få ordene til at flyve ud af munden på ham, før de overhovedet er blevet overvejet. Først bagefter opdager han, at det han fik sagt, måske ikke var så smart.
MAGISKE TRÆK
Patronus: Nicodemus havde fremmanet sin første patronus allerede inden han forlod Hogwarts. Der var minder nok at tage af, men specielt skjulte stunder med Sophia Slughorn virkede. Efter deres brud og hendes efterfølgende forhold og ægteskab med hans bror, havde han i en periode svært ved at finde minder gode nok. Det kan stadig drille på en dårlig dag og hvis alt andet fejler, er det stadig hende der dukker op som den stærkeste motivator. Nics patronus tager form af en sort hoppe.
Boggart: Nic bange for store vandmasser, eller mere specifikt, hvad der gemmer sig under vandoverfladen, hvor man ikke længere kan se eller bunde. Det er derfor heller ikke ham, der bader steder hvor man ikke kan se gennem vandet. En boggart ville tage form af et ikke skiftende væsen fra dybet, kun ude på at trække ham med ned.
Drømmespejl: Nic er typen der aldrig tænker ret langt frem og foran et drømmespejl ville han mere se glimt af muligheder for hvad der kunne ske i fremtiden, end ét bestemt ønske.
Dementor: -
Amortentia: Popcorn, mynte og en helt bestemt kvindes solvarme hud på sommerdage.
Veritaserum: Nic har ikke mange hemmeligheder og langt hen ad vejen, får man præcis hvad man ser. Skulle nogen en dag hælde veritaserum i ham, ville han dog sikkert indrømme, at han aldrig har slået Sophia Slughorn ud af hovedet, selvom han sikkert heller aldrig kommer til at tilgive hende for at gifte sig med Septimus Slughorn .
Baggrund
FAMILIE
Far: Flaccus Slughorn, 51 år, fuldblodstroldmand, alkymist
Mor: Adele Runcorn Slughorn. Afdød
Storebror: Septimus Slughorn , 29 år, fuldblodstroldmand, helbreder
Svigerinde: Sophia Slughorn , 26 år, fuldblodsheks, forhører hos AMER
BOPÆL En lille lejlighed i udkanten af London
HUSALF -
HISTORIE Nicodemus ankommer til familien to år efter sin ældre bror og sammen får de en god og tryg opvækst i den lille kernefamilie. Nic er fem år gammel, da han i et hysterisk anfald over ikke at få sin vilje, første gang viser tegn på magiske evner. Måske det allerede dengang var et tegn på den utålmodighed og flyvske personlighed, der stadig følger ham.
De to år han skal vente på selv at begynde på Hogwarts efter Septimus er startet, giver måske forældrene tidlige grå hår, fordi det bliver et dagligt tilbagevendende spørgsmål, hvorfor han ikke selv må komme afsted med det samme.
Da det endelig er hans tur, bliver han fordelt til Gryffindor, og selvom han ikke helt går fri af hjemve ved omvæltningen, finder han sig hurtigt tilrette, får nye venner og kaster sig ud i både skolearbejde, quidditch og alt derimellem - dog ikke alt med samme entusiasme.
Han har ikke samme dedikation til skolearbejde og studier som sin bror, men klarer sig alligevel pænt, omend han kunne have klaret sig langt over middel - hvis han havde villet. Det er bare sjovere at snige sig ud efter sengetid end det er at skrive stile. Især når det foregik med Sophia Slughorn og det kommer til at ske en del fra hans fjerde år og frem.
De sætter aldrig en etiket på hvad de har sammen og det er altid lidt on/off. Andre piger passerede forbi, men det var altid Slangen han endte tilbage ved. De ryger dog for alvor skævt af hinanden på deres syvende år, hvor de har lagt planer om sammen at søge ind på auror-uddannelsen. Nic bliver dog i tvivl og ser sin trang til frihed truet, mens han stadig kun lige er myndig og i vanlig spontanitet, forsøger han i stedet at overtale Sophia til at tage ud at rejse med sig, for at se noget af verden inden de behøver være voksne og kedeligt ansvarlige. Planen falder ikke i særlig god jord og han har næppe solgt den så godt som han kunne. Det går hverken værre eller bedre, end at de skilles på ikke den bedste fod og følger hver deres vej.
Der går over et år før Nicodemus igen sætter fod på engelsk jord, men beslutningen om at opsøge Sophia og prøve igen, skydes grundigt i sænk da han finder ud af, hun har involveret sig med hans bror. Nic er fanget mellem to negle og bider det i sig. For stolt og for stædig til at gøre noget, der også ville såre hans bror, selvom det også betyder han må se smilende til, da de to gifter sig.
Han fylder i stedet sine dage med træning og senere arbejdet som auror. Med venner og fester, flere rejser og andre kvinder, selvom ingen ender med at blive mere, end flygtige bekendtskaber.
I 2020 mister Nic sin mor til dragekopper, efter en periodes sygdom. Det tager hårdt på hele familien, og hvor Septimus klandrer sig selv for ikke at have kunnet gøre mere, reagerer Nic mere udadrettet, og ender med at få en advarsel af sin overordnede, for at tage for mange tåbelige risici. Moderens død er stadig et ikke fuldkomment helet sår, men tid læger, selv for den mest utålmodige.
Andet
CBOX-NAVN Lill
ALDER Svaret på livet, universet og alt det der
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.