Eftermiddagens Glæder

[Chase Ashwood]

Maddox Blackmore
Sen eftermiddag
Mørkt & Koldt

Det var efterhånden ikke nogen nyhed at Chase altid kom sent hjem i disse dage, hver eneste dag en smule mere medtaget inden dagen før. Hans sorte støvler kastede en lille ekko gennem de små gyder som han langsomt passerede på sin vej hjem. Et stort vindue ud til fortovet lyste hele gaden op, hvor et rejsebureau viste et videoklip på repeat, med en familie der hoppede i en pool, med solen bagende over dem. Han trak let et smil før han traskede videre ud i mørket. Chase stoppede foran hans lejlighedskomplex, og kiggede over mod huset på den anden side. Mange tanker fløj i hovedet på mens han rodede med postkassen som ikke var blev tømt hvad man skulle tro var flere uger. Han tabte et par reklamer og sukkede før han kiggede sig over skuldrene for at sikre sig at ingen kiggede med. Kysten var klar. En tryllestav gled ud af ærmet på ham, og med et lille gnist fløj alle reklamerne hen i skraldespanden, ved siden af bygningen. Han nikkede kort og kiggede derefter brevene igennem. Regninger, regninger, og flere reklamer. Chase åbnede regninger og sukkede mens han tog sig til panden. Det så ikke lyst ud.

[Maddox Blackmore]

Maddox var først på vej hjem nu. Iklædt sorte, tætsiddende jeans, en band t-shirt med KISS, og en sort læderjakke, med matchende sko - og bærende på to poser med dagligvarer, da han lige havde været nede i den lokale butik, men nede i bunden af den ene af poserne var der nu også gemt et par ting han havde købt i diagonalstræde på vejen fra Ministeriet. Han var stadig ved at finde ud af hele muggler penge systemet, med gudsketak og lov så var en del af Gringotts - en del styret af mugglerfødte - da ved at komme med på noderne og kunne hjælpe med at omsætte galleoner til mugglerpenge på et kreditkort. Det havde så også kun taget dem adskillige årtier...

Men som han kom gående med sine varer, og drejede op af vejen han og to af trillingerne boede på, så fik han selvfølgelig øje på Chase... Og kunne med det samme fornemme, at der var noget der ikke gik helt som det skulle. Han havde altid været meget empatisk, og havde meget nemt ved at fornemme folks generelle sindsstemninger - kun endnu bedre med folk han kendte rigtig godt. "Hey Chase," sagde han med et let smil på læberne som han kom helt hen til ham. "Noget galt?" også altid hellere spørge direkte frem for at dans eom den varme grød - det spildte jo bare unødig tid.

[Chase Ashwood]

Chase plejede at være observant når det gjaldt de mennesker der var omkring ham, men lige i denne situation havde han ikke set Maddox komme, og fik derfor et mindre chok. Han drejede kroppen mod stammen og knugede regningerne i hånden bag hans ryg. Han kløede sig i nakken og gik imod ham. ” Alt er som det skal være Moxie” svarede han lettere drillende. Der var bestemt ikke nogen der skulle til at bekymre sig. Og når alt kom til stykket, så var det jo bare en skide regning! ”Er du gået helt til ‘dyndet’ i arbejde… Synes det er længe siden jeg har set dig” sagde han og lagde hans hånd på hans skulder, med et anerkendende klem.

[Maddox Blackmore]

"... Hvis du er sikker," sagde han med et let smil - han vidste udmærket godt at Chase nok skjulte et eller andet, muligvis for at han ikke skulle bekymre sig omkring det... Og nuvel, Chase ville vel fortælle ham det hvis det var noget virkelig vigtigt... Siden han jo godt vidste at Maddox vile være på pletten så snart de havde brug for ham.

"Altsåå..." Maddox kluklo en smule. "Nu er det jo dyndfolk jeg har med at gøre... Så det kan man vel godt sige," sagde han med et skævt smil. "Men måske skulle vi fortsætte samtalen indenfor?" sagde han så, og hentydede til sit eget hus, nu han havde indkøb der skulle med indenfor. "Så kan Pookey også lave en god kop te eller kaffe eller kakao til dig, hvadend du har lyst til i dag?" foreslog han med et varmt, venligt smil på læberne - hans husalf var altid god til at opvarte dem når de kom på besøg.

[Chase Ashwood]

Chase nød at komme hos Maddox, det var en stor kontrast til det som han selv boede i med hans søster, og hans bror, selvom han ikke boede der på ‘fuld-tid’. ”Helt sikker” sagde han med en overbevisende tone. Da der blev nævnt en varm drik nikkede Chase. Han havde haft en ufattelig lang dag. ”Og gerne noget stærkere end det…” sagde han og bed sig i læben mens han fulgte Maddox mod huset.

Chase smed hurtigt sin frakke, samt sko og andet overtøj før han fortsatte ind i køkkenet, hvor han satte sig ned bordet. ”Er det okay at gøre noget forkert, hvis det retfærdiggøres af mængden?” spurgte han med en lidt mere alvorlig og direkte tone end før.

[Maddox Blackmore]

"Dejligt. En irish coffee måske?" foreslog han derpå, med et skævt smil til Chase, førend han ledte vejen ind i det hus han nu engang selv havde - et lille villa hus der måske egentligt var lige en tak for stort til en enkelt person, men så var der da plads til når han engang fik en der kunne flytte ind med ham. Kort efter de begge var kommet indenfor, med et lille glimt af et stort øre omkring hjørnet, havde Pookey opdaget hvem det var, Maddox havde inviteret indenfor idag. Med et smil der strakte sig fra øre til øre trådte hun frem i gangen, idag iklædt det safirblå silke pudevår, med et tyndt bælte i guld farve omkring livet.

"Mester Ashwood," sagde hun i sin sukkersde, let pibende stemme som hun bukkede sig så dybt at ørerne rørte gulvet. "Hvad skulle det være idag? En kop kaffe? En kop te? Noget blandet i? Måske en lille sandwich, også?" spurgte hun, som hun rettede sig op igen og så op på Chase med sine store, isblå øjne.

Som hun fik 'bestillingen', smilede hun glad og bukkede igen, førend hun farede ud i køkkenet for at lave det, samt Maddox's sædvanlige kop earl grey. Efter Maddox kom ind i køkkenet og gik igang med at lægge ting på plads, og hørte Chase's spørgsmål... Løftede han et øjenbryn, og tænkte sig lidt om. "Det... Vil jeg sige kommer meget an på de præcise omstændigheder. Det er ikke rigtig et sort-hvidt spørgsmål som sådan... Hvis det sårer mange mennesker eller påvirker deres liv negativt på den ene eller anden måde, så ville jeg sige nej. Hvis det er noget der ikke som sådan spænde rben for folk men som bare er en smule irriterende, men gavner i det lange løb - så vil jeg sige ja. Men igen, det... Er meget afhængigt af den specifikke situation og også de personer det omhandler..."

[Chase Ashwood]

Det stod helt klart som dag og nat, at Chases tanker var et helt andet sted end nuet. Dagene på arbejdet var blevet længere og længere med tiden, som han kom dybere og dybere ind i rutinen, det gjorde også at han til tider ikke var mentalt til stede. Han rystede kort på hovedet og sendte et smil til husalfen som kom tilbage hurtigt med en kop irish coffee. Selvom det blot var en husalf, mente Chase stadig at man skulle udvise respekt. Han tog en kort slurk af kaffen før han slog opmærksomheden tilbage mod Maddox. Chase vidste godt inderst inde at han muligvis ikke var den rigtige at spørge. Maddox var blød, alt for blød til det fag som Chase var i, det til tider det som Chase havde problemer med. At være for hård.

”Det er heller ikke vigtigt. Blot endnu en hård dag på arbejde” sagde han lettere henkastet og skiftede hurtigt fokus til kaffen igen. Brevene som han tidligere havde fisket ud af postkassen lå trygt og varmt i hans lomme, det vil være ubæreligt at fortælle Sienna Ashwood at det ikke ligefrem så lyst ud, helvede var dog ikke brudt ud endnu, og det var stadig muligt at blive over vande. ”Har du snakket med Lawrence Ashwood for nylig?” spurgte han tydeligvis fordi han ville skifte emne. Alt det følelsesmæssige pladder var ikke Chases kop te. Han havde det nu helt fint med sin irish coffee.

[Maddox Blackmore]

"Tak, Pookey," Maddox smilte let til husalfen og gav hende et taknemmeligt klap på hovedet, som nu engang var det nemmeste at nå på hende, efter Chase havde fået sin irish coffee of han selv havde fået sin earl grey te, plus den normale agurke sandwich - det var jo gået lidt over den normale te-tid, så derfor havde hun også lavet hans sædvanlige te-tids sandwich til ham.

"Okay... Hvis du er sikker," sagde han med et lille smil. "Jeg selv kommer nok til at være hele næste uge oppe i Skotland, vi har opdaget endnu en sø med dyndfolk der. Så jeg ville være taknemmelig hvis du og Sienna kunne holde Pookey med selskab mens jeg er væk med Poe?" han tog selvfølgelig sin ravn med sig på sådanne rejser, hvis han skulle få brug for at sende officiel post tilbage til Ministeriet. "Og... Nej, jeg venter stadig på svar fra ham med min sidste besked. Der går nogen gange lidt længe mellem at jeg hører fra ham," og han vidste skam godt hvorfor. Han skulle bare... Have holdt de ting skjult, så var det nok aldrig endt sådan her. Han skulle aldrig have fortalt Lawrence om hans syn, han skulle have holdt det for sig selv... Så var han måske blevet i landet, i det mindste.

[Chase Ashwood]

Chase lyttede interesseret med da Maddox fortalte om Skotland, det lød til at være paradis, på denne jord. "Ser man det Maddox... Før du ved det er du jo verdenskendt.." sagde han med et blink i øjet og tog en slurk af sin kaffe. Han kastede blikket gennem rummet, som var aldeles større end hvad Chase selv havde.

Han sukkede over nyheden om at Lawrence ikke havde givet fra sig. Den dreng blev aldrig hverken klogere, eller bedre til at holde kontakt for den sags skyld. "Nej heller ikke her. Det føltes snart som om at man bliver undgået" sagde han med et skævt smil.

"Det er en husalf, ikke en hundehvalp Maddox" påpegede han med et løftet øjenbryn,, og en smule forvirret. Hvis en hustjener ikke kunne klare sig selv, hvordan skulle de så nogensinde kunne tage vare for andre mennesker? Han rystede på hovedet og drak det sidste af sin kaffe i en stor mundfuld. "Tak for kaffen" sagde han og skubbede langsomt koppen henover bordet.

[Maddox Blackmore]

Maddox... Smilede blot let, og trak en smule på skuldrene. "Det har nu aldrig været meningen. Jeg vil bare så gerne have at der kommer en reel forståelse mellem os og de mange væsner og bæster der findes i verden. Jeg er sikker på vi får meget mere ud af at lytte og hjælpe hinanden frem for at indespærre og lave reservater og adskille os mere og mere," sagde han met et let suk.

"Han har sikkert sine grunde til det. Kan også bare være der sker så meget i Frankrig at han ikke kan finde tiden til at svare," sagd ehan derpå med et skævt smil - før han rødmede en smule. "Jeg ved det, jeg ved det... Det er bare... Hun holder mig med selskab til hverdag, jeg... Vil bare ikke have at hun nogensinde skal føle sig alene, end ikke for bare en enkelt dag... Men selvfølgelig, det er også kun hvis I har lyst til det." ikke hvis det kunne undgås. Indtil han havde mødt Chase og de andre havde hun da også været den eneste han havde at betro sig til, så selvfølgelig havde han et rimelig tæt, næsten familiært bånd med husalfen... Noget som alndre fuldblods troldmænd nok ville græmmes over, men det skænkede han nu ikke en chance. Hun havde altid været der for ham, så derfor ville han også altid være der for hende. "Velbekomme," sagde Pookey derpå, som hun hørte takket der kom fra Chase - og gav et stort smil i hans retning.